HM202: PR, e-mailmarkedsføring, annoncering og konvertering – Sommerspecial part 2

summerspecial-3 help marketing

Her får du den anden af 3 sommerspecials af Help Marketing Podcasten.

I denne uges afsnit finder du ud af:

  • tricks til medieomtale
  • god stil i PR-arbejdet
  • hvordan du kommer i gang med marketing automation
  • hvordan du får bedre klikrater i dine nyhedsbreve
  • tips til annoncering på Facebook og Adwords
  • råd til konvertering og bedre UX på hjemmesiden.

Afsnittet fungerer samtidig som en bouillonterning af kapitel 5-8 af Help Marketingbogen, der netop handler om PR, e-mailmarkedsføring, annoncering samt konvertering, salg og KPI’er.

 

PR

3 tricks til medieomtale

Jens Jakob Andersen ejer runrepeat.com. Runrepeat er en platform, som samler anmeldelser af løbesko. På hjemmesiden kan du finde al den information, du er interesseret i og holde dig opdateret på den nyeste viden.

1. Bare RING! Hvis du har en historie, så find en journalist, ring, giv en introduktion og del historien. Du får meget feedback på telefonen! Så stop med at sende mails.

2. Følg op på alt det PR, du laver. Få skrevet TAK for et godt samarbejde til journalisten.

3. Sørg for, at artiklen bliver populær hos mediet. Når du har fået din artikel ud, så er arbejdet ikke færdigt. Det er journalisten interesseret i – og derfor du også!

Se også:

 

5 konkrete råd til PR

David Guldager er teknologi-redaktør på TV 2 – og teknologi-ekspert i Go Morgen Danmark og på TV 2 News. David er desuden medvært Bingecast sammen med Eric – en podcast om tv-serier. Lyt med i iTunes nu! 

  1. Husk, hvem du skriver til.
  2. Hav tilstrækkelig information om dit produkt i din pressemeddelese.
  3. Stil dig selv spørgsmålet: Hvad kan vores produkt, og hvorfor er det interessant for journalisten?
  4. Hav alle de tilgængelige kontaktinfo – du skal have dit tlf. nr. på din mail!
  5. Ring op efterfølgende, hvis du ikke har fået svar på din mail. Følg op, men ikke pres på!
Se også:

 

E-mailmarkedsføring

Sådan kommer du i gang med marketing automation

Bernt er forfatter til Marketing Automation-bogen, marketing-chef i et it-firma, og så er han nok den person i Danmark, der ved mest om marketing automation. Tjek ham ud på hjemmesiden, på LinkedIn og Twitter.

  1. Bliv enig med ledelsen om, hvad det forretningsmæssige mål egentlig er.
  2. Inviter salgsafdelingen, kundeservice og alle med kundekontakt til workshop, så I bliver aligned om, hvad I skal bruge marketing automation til.
  3. Så kan du kigge på systemer og teknik til marketing automation.
Se også:

 

Christinas Klitsgaards råd til bedre klikrater

Christina Klitsgaard er specialist i e-mail markedsføring. Christina har arbejdet professionelt med copywriting siden 1994 – læg dertil for millioner af kroner praktisk erfaring med at bruge overbevisende tekstforfatteri som salgsstrategi på det danske marked. Du kan følge Christina på facebook eller tilmelde dig hendes nyhedsbrev på We Love Emails.

  1. Skriv præcist i din mail, hvad du vil have din læser til at gøre.
  2. Formuler udbyttet præcist.
  3. Fortæl din læser, hvad han eller hun specifikt får ud af at trykke på din CTA-knap.
  4. Sørg for at have flere links i din mails. Inkluder et link allerede i toppen, et link igen i midten, og et til sidst. Den gyldne regel om tre links: Inkluder minimum tre links i din mail. Så hæver du din klikrate markant.
Se også:

 

Annoncering

De 3 dyreste fejl i AdWords

Anton Hoelstad er digital marketing-konsulent i egen biks. Hans primære opgave er at købe relevant trafik og skabe omsætning i kundernes forretning – og så fik hans karriere lidt af et peak, da han skrev om AdWords i Help Marketing Bogen. Du kan følge Anton på LinkedInTwitterog Facebook.

  1. Ikke at tracke på sine resultater. Du har opsat kampagner, men du har ikke opsat mål. I så fald flyver du i blinde, og du ved ikke om du smider penge ud af vinduet.
  2. Du opsætter kampagner, men kigger aldrig på dem eller optimerer. Lader du det bare stå i et halvt års tid eller mere, kan du komme til at bruge virkelig mange penge og aldrig konvertere. Du kan komme til at bruge 5.000-10.000 kr. på ingenting. Husk at optimere og ændre, så du får mest mulig konvertering for dit budget.
  3. Sæt dig ordentlig ind i AdWords, inden du går i gang. Det er ikke nok at læse et hurtigt blogindlæg eller bruge Googles guides til AdWords (Google vil sjovt nok gerne have dig til at bruge penge så hurtigt som muligt). Små webshops, der vil teste det lidt af, tilføjer en masse søgeord til den samme annoncer – og så sender de folk ind til forsiden. Du giver dig ofte en elendig konverteringsrate, for folk har ikke tålmodighed til selv at finde, hvad de leder efter. Lav i stedet for specifikke landingssider.
Se også:

 

 

Tre gode råd til at optimere dine Facebook-kampagner/sæt/annoncer

Kasper Bengtson er manden bag bureauet bSocial. Til dagligt hjælper Kasper virksomheder med markedsføring via Facebook og Instagram.

Facebook har lavet et tal for, hvor godt brugerne tager imod den enkelte annonce, som de kalder for relevans scoren. Du kan opnå fra 1-10. Hold øje med tallet for at se dens udvikling. Hvis scoren falder, skal du lave en ny annonce med nyt billede og tekst.

  • Start din Facebook-annoncering ved at målrette den til de personer, der har besøgt din hjemmeside før. De kender dig i forvejen. Start præcist og optimer, optimer, optimer!
  • I Power Editor kan du automatisk generere annoncer og annoncesæt, der er ens. Benyt dig af dette.
  • Kopier annonce-ID over i annoncesættene, når du skal bruge de samme. Dermed beholder du al interaktion med annoncen på tværs af annoncesæt – i stedet for at samme annonce ligger fem gange.
Se også:

 

Konvertering, salg og KPI’er

3 gode UX-råd til din hjemmeside

Anders Toxboe driver UI-Patterns.com, hvor du bl.a. kan tilmelde dig et gratis e-mail-kursus om at designe effektive user interfaces. Han er også på LinkedInFacebook og Twitter.

  1. Sæt dig i brugernes sted. Når du har været nede i et produkt i mange måneder, glemmer du at se det udefra. Se på benefits frem for features. Hvad gør produktet dig i stand til? Tal med brugerne: Forstår de, hvad det er? Fortæl, hvor sej brugeren bliver med det her.
  2. Brug psykologi i design. Hvad vil jeg have folk til at gøre her, og hvordan hjælper jeg dem? Brug psykologiske principper til at overbevise din modtager.
  3. Gå ud og snak med brugerne. Spørg ikke: ‘Kan du lide det her?’, for så giver de dig bare ret. Spørg ind til handlinger: Hvad gjorde du, hvad tænkte du på? Kun på den måde kommer du frem til fakta.
Se også:

 

Gode råd om bedre konvertering

Hans-Kristian Bjerregaard er stifter af Clerk.io, der hjælper webshops med at vise de rigtige varer til kunderne. Hans-Kristian er ekspert i at drive brugere rundt på hjemmesider, så de oplever værdi og køber mere.

Hans-Kristians bedste råd til bedre konvertering er: Find ud af, hvorfor gør kunden det, kunden gør Hvad er deres formål? Hvad opnår de ved det? Derefter skal du ud fra den underside, de er på, stille dig selv spørgsmålet, hvad kan jeg gøre for at gøre det bedst muligt for dem? Sæt dig i kundens sted og tænk på, hvordan du ville reagere. Husk, at det er mennesker, der sidder på den anden side, der typisk ikke vil ofre mere end 10-15 sekunder på det, du har arbejdet på de sidste tre dage. Skær ind til benet, og gør det så nemt og godt som muligt for dine kunder.

Se også:

 

Help Marketing Bogen er din grundbog i digital markedsføring.

Bogen er den eneste bog på det danske marked, der samler alle disciplinerne: content marketing, SEO, sociale medier, community management, PR, e-mailmarkedsføring, annoncering, konvertering, salg, digital strategi m.m.

Grundbogen er især skrevet til dig, der enten er ny i faget, erfaren med et mål om at opgradere dine kompetencer eller kan se værdien i at blive klogere på discipliner, der går udover din niche.

Bogen kan fx øge din chancer for at lande dit første marketing-job eller give dig en federe marketing-stilling end din nuværende.

Ja tak, stil mig videre til bogen

 

Om Help Marketing Podcasten

Help Marketing er en podcast, der gerne vil gøre dig bedre til online markedsføring. Med +190 programmer er Help Marketing en af de største marketing-podcasts på dansk, der lærer dig om alt fra SEO til kampagner og sociale medier. Lad dig inspirere og få ny viden af Eric Ziengs, der hver uge interviewer en ny ekspert fra marketing-land.

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric