HM181: Undgå at spilde dit annoncerings-budget, og bliv bedre til AdWords

Anton Hoelstad

Hvordan bruger du dit budget til AdWords bedst muligt? Hør AdWords-eksperten Anton Hoelstad give de bedste tips til AdWords, hvilke 3 dyre fælder, du skal undgå - og hvad der er hvad i forhold til Facebook-annoncering.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæst: Anton Hoelstad

Anton Hoelstad (vil du være Antons ven, skal du udtale det ‘Ho-el-stad’ – ikke ‘Høøl-stad’) er digital marketing-konsulent i egen biks. Hans primære opgave er at købe relevant trafik og skabe omsætning i kundernes forretning – og så fik hans karriere lidt af et peak, da han skrev om AdWords i Help Marketing Bogen. Du kan følge Anton på LinkedIn, Twitter og Facebook.

I dagens episode bliver du klogere på:

  • Hvad er forskellen på display og search engine marketing?
  • Hvordan er AdWords bygget op med kampagner og annoncegrupper?
  • Hvad er hvad i AdWords Retargeting?
  • De 3 dyreste AdWords-fejl, du skal undgå.

Du får i øvrigt også svaret på, hvornår du er mest tilbøjelig til at betale flest penge for et kondom (ja, det er relevant, når vi taler Adwords).

Forskellen på display advertising og search engine marketing (SEM)

Google har 2 netværk, når vi taler betalte eksponeringer (annoncer). Du kan vælge at ramme begge på samme tid, men alle vælger at splitte op:

  1. Search. Når du betaler for at ligge over de organiske resultater i søgninger. Det kan være op til de første 4 resultater, når du søger på Google. Google Shopping ligger også her, da det også vises i search.
  2. Display. Det er alle de andre former for markedsføring på Googles netværk, fx banner-reklamer på Youtube og i din Gmail-indbakke og på hjemmesider, der tillader Google at vise reklamer via AdSense.

Google Shopping er primært for e-commerce eller webshops. Det kræver, at man har et produktfeed. Det er de annoncer, der både viser billeder og pris med det samme på fx ‘Nike løbesko pris’. Et produktfeed er muligvis en tilføjelse til dit sædvanlige cms-system.

Se også:

 

Adwords i søgeresultater og display

Se AdWords som et hierarki:

  1. Kampagne. Her kan du definere fx budget, cpa (pris pr. kunde), målretning af lande og sprog. (Det svarer til Facebook-kampagner).
  2. Annoncegrupper: Det er din måde at opdele kampagner i søgeord og annoncer. Du kan få dine annoncer til at matche søgeord. Har du fx en webshop med cykler, kunne det være fornuftigt at have 1 kampagne med mountainbikes og 1 kampagne med racercykler. I annoncegrupper kan du så sørge for, at de ord, du skriver i annoncerne, matcher søgeordene. Jo bedre du er til kvalitet og relevans, des bedre klikpris får du. Din quality score skal være så høj som muligt.
Se også:

Vi tager et eksempel med Antons Cykler og Erics Cykler. Begge vil maks. betale 10 kr. pr. annonce. Anton er bedre til at få en god quality score i vores eksempel. Derfor ligger Erics quality score på 6, og Antons ligger på 8. Hvis begge byder 10 kroner – hvad sker der så? Anton vil nu betale 10 kr. og 1 øre (for at have højeste bud), og Erics beløb ligger under Antons, men højere op end den annoncør under ham. Men Anton kan også byde 5 kr., og Eric kan byde 10 kr. Hvis Anton har en quality score på 10/10, og Eric kun har 3/10, så kommer Anton før Eric, fordi han laver det bedste indhold til brugeren – og det værdsætter Google.

Google ved meget, men vi fortæller Facebook alt – så Google ved det om mennesker, der er logget ind i Google og har defineret alder og køn. Facebook er altså stærkere på data, men ignorér ikke alt det, Google ved.

Se også:

 

AdWords Remarkting / Retargeting

Søg og retargeting: Hedder rlsa (remarketinglister til søgeannoncer). Du laver en målgruppe i AdWords, og så siger du: ‘Jeg vil kun målrette disse mennesker i denne kampagne.’ Har du fx en webshop med kontaktlinser i 3-måneders-pakker, kunne du lave en målgruppe af ‘købere af kontaktlinser for 70 dage siden’.

Skal du teste retargeting første gang, så brug Facebook første gang. De er bedre til at finde målgrupper og lookalikes (i AdWords: similar audiences).

Du kan lave retargeting-målgrupper på 2 måder:

  1. Igennem AdWords.
  2. Igennem Analytics. Det er en hel del nemmere. Der kan du definere målgruppe på tværs af alle dine besøgende. Brug Analytics, hvis du kan.

Upload af lister: Det hedder customer match (svarer til kundelister på Facebook). Du uploader lister med e-mails, som Google identificerer ud fra om de er Google-brugere. Dem kan du målrette eller lave similar audiences.

Se også:

 

De 3 dyreste fejl i AdWords

  1. Ikke at tracke på sine resultater. Du har opsat kampagner, men du har ikke opsat mål. I så fald flyver du i blinde, og du ved ikke om du smider penge ud af vinduet.
  2. Du opsætter kampagner, men kigger aldrig på dem eller optimerer. Lader du det bare stå i et halvt års tid eller mere, kan du komme til at bruge virkelig mange penge og aldrig konvertere. Du kan komme til at bruge 5.000-10.000 kr. på ingenting. Husk at optimere og ændre, så du får mest mulig konvertering for dit budget.
  3. Sæt dig ordentlig ind i AdWords, inden du går i gang. Det er ikke nok at læse et hurtigt blogindlæg eller bruge Googles guides til AdWords (Google vil sjovt nok gerne have dig til at bruge penge så hurtigt som muligt). Små webshops, der vil teste det lidt af, tilføjer en masse søgeord til den samme annoncer – og så sender de folk ind til forsiden. Du giver dig ofte en elendig konverteringsrate, for folk har ikke tålmodighed til selv at finde, hvad de leder efter. Lav i stedet for specifikke landingssider.
Se også:

 

Råd til Bing-ads

Du kan lave tekst-annoncer som i AdWords. Bing har en mindre markedsandel end Google, men det sjove ved Bing er, at de har lavere klikpriser. Bing er derfor et godt sted at teste af for at se, hvor meget volumen der er.

Lad være med at bruge for meget tid, for volumen er lille. Men du kan importere dine kampagner fra Google og justere dem til Bing.

Scrubbies

Scrubbies er Googles version af Boomerang til Instagram. Du optager en video med app’en, og du kan derefter lave en playback eller loop video, som du kan bruge på fx sociale medier. App’en giver dig også andre muligheder for skæg og ballade, som fx mashups, pauser og forvrængede ansigter – det er bare at skyde løs.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Tak for shoutout, Anton!

Det sætter jeg stort pris på.

Jeg vil så i den anden ende sige, at det gør det utrolig let at henvise kunder til dig, når du gør et godt stykke arbejde.

Så på en måde skal det være mig, som siger tak, da du gør det muligt for mig at drive en bedre forretning med fokus på hvad vi gør bedst!

Svar på denne kommentar
Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric