Branding af virksomheden: Er du i tvivl om, hvordan du får mest ud af din branding, eller har du måske behov for nye indspark?
Så lyt med i månedens afsnit af Help Marketing, hvor to af drengene bag det innoverende herretøjsmærke Shaping New Tomorrow giver indblik i, hvordan de tænker branding af virksomheden og bruger det til at adskille sig fra deres konkurrenter.
Månedens gæster:
Christian Aachmann og Jacob Bech
Gæsterne i dette afsnit af Help Marketing er CMO og Co-founder, Christian Aachmann og Digital marketing manager, Jacob Bech.
Christian leder til dagligt marketingafdelingen og arbejder desuden meget med det kreative og online sales. Jacob afhjælper Christian med de mange opgaver og er desuden involveret i paid og performance media.
Ønsker du at følge Christian, kan du finde ham på LinkedIn, og det samme gør sig gældende for Jacob. Du kan desuden følge Shaping New Tomorrow på deres hjemmeside, Instagram og Facebook.
HM248: 13-årige Sara og hendes mor var i Løvens Hule (her er historien før de blev landskendte)
Fra Løvens Hule til internationalt gennembrud
De fleste kender herretøjsmærket Shaping New Tomorrow fra Løvens Hule, hvor de i 2018 formåede at få hele to løver, Jesper Buch og Birgit Aaby, med på deres mission. En mission som blev til allerede i deres gymnasietid:
I gymnasieårene oplevede de, at de vil gerne se pæne ud i tøjet, men synes ofte det var ubehageligt. De undrede sig over, hvorfor der ikke fandtes herretøj, der var pænt OG komfortabelt. Så det besluttede de sig for at gøre noget ved.
Herfra udsprang Shaping New Tomorrow – et herretøjsmærke, der har fokus på design og komfort. En vigtig del deres af forretningsmodel er, at de skærer mellemleddet væk og sælger direkte til forbrugeren. Det betyder, at de kan producere tøj i super gode materiale til en favorabel pris.
Sidenhen er det gået stærkt. Virksomheden har nu eksisteret i fem år, og i 2018 lød omsætningen på 30 millioner kroner. Et tal der let overgås at 2019, hvor overskuddet ifølge Christian og Jacob er større end deres omsætning i 2018.
I dag spiller Løvens Hule en mindre og mindre rolle i deres fortælling. Det skyldes blandt andet, at de er begyndt at skalere internationalt. Fra d. 20 december til d. 7 januar i 2019 omsatte de dagligt for mere på den tyske webshop end den danske.
I det internationale perspektiv giver Løvens Hule ikke meget kredit hos forbrugerne. Historien skal derfor udvikles, og det gør de blandt andet gennem deres branding af virksomheden.
HM249: Penge fra Løvens Hule og Crowdfunding – hør Kasper fortælle Labfresh historien
Branding af virksomheden gennem værdiskabende content
I branding af virksomheden er det afgørende for dem, at alt de fremlægger for forbrugeren har et formål og er værdiskabende. Det er ikke nok at stille sig op med et ”kom og køb” skilt. Deres indhold skal kunne underholde, inspirere og informere.
Det vigtigste for Shaping New Tomorrows content er at få forklaret konceptet for brugerne. Hvad er det for en værdi produktet skaber, og hvorfor er virksomheden sat i verden. Virksomheden har derfor særligt to omdrejningspunkter for deres content, som går på at oplyse og uddanne forbrugeren:
- Mange virksomheder i dag slår sig på, at de har den bedste kvalitet – uanfægtet af hvor god den kvalitet egentlig er. Derfor er det vigtigt for dem, at de går et par spadestik dybere og forklarer, hvorfor deres kvalitet rent faktisk er noget særligt.
- Forbrugeren skal gøres bevidst om, at de ikke behøver sidde i joggingbukser eller stive jeans. Der er rent faktisk et pænt OG komfortabelt alternativ.
Det er dog ikke nok bare at fortælle det, det skal vises. Det gør virksomheden i høj grad ved inkorporere modpoler i deres content. Det gør de eksempelvis ved at vise det pæne, klassiske, og sammensmelte det med atleter, der udfører forskellige sportsgrene iført tøjet.
HM134: Storytelling: Hvad er din historie – og hvordan bruger du den?
Bred målgruppe kræver en alsidig tone of voice
Virksomhedens tone of voice er med vilje meget alsidig. Det er nødvendigt, da de henvender sig meget bredt. Fra den 25-årig modemand der går op i dyre brands, til den 54-årig mand der bare gerne vil have et pænt stykke tøj.
Det er derfor vigtigt for virksomheden, at deres branding ikke går hen og lægger sig op af et egentligt fashion brand. Det kommer også til udtryk i deres valg af modeller, som hellere skal være relaterbar end rendyrket fashion.
Alt det er nedskrevet i deres ”playbook”. I den har de forsøgt at skabt rammerne for alle deres kolleger, så ingen er tvivl om, hvorvidt noget falder inden- eller udenfor tone of voice.
Derfor ved medarbejderne også, at det ikke er nok bare at lave et billede med en mandlig model, der står og ser pæn ud. De skal hele tiden have for øje, hvad det er for en historie billedet fortæller.
Sådan skinner branding af virksomheden igennem i deres performance marketing
Rent teknisk fortæller Christian og Jacob, at de har nogle dygtige bureauer, der hjælper dem med alt det tekniske. Når det kommer til det kreative, er de til gengæld hands-on.
Det er vigtigt for virksomheden, at de formår at få brandingen til at skinne igennem i alle deres aktiviteter. Også når det kommer til den mere hardcore performance marketing.
På Google gør de blandt andet det ved at inkorporere nogle af deres slogans som ”Feel the freedom” for på den måde at skabe en rød tråd.
I deres produktbilleder sørger de desuden for, at modellerne står ens, og at billederne er taget på samme måde for på den måde at gøre det mere genkendeligt. Forbrugerne skal ikke være i tvivl om, når et produkt kommer fra Shaping New Tomorrow.
Learnings fra de første fem år
Når man er en vækstende virksomhed, så er det afgørende, at man hele tiden er på forkant, og derfor har de blandt andet fundet det nødvendigt at alliere sig med bureauer.
For dem har det været en stor opgave at finde det rigtige bureau. To afgørende learnings de har taget med sig på vejen er:
- Kemi er altafgørende: de kører med en filosofi, der hedder, at dem man ansætter skal være nogen man rent faktisk har lyst til at gå ud og drikke en øl med bagefter.
- Hjælp hinanden: det er ligesom ved en medarbejder, hvis man ikke snakker sammen og hjælper hinanden, så er det svært at nå målene.
Særligt i det sidste punkt giver Christian og Jacob udtryk for, at de har lært noget. De fandt et rigtig godt bureau, men fokuserede ikke nok på det selv, og derfor var resultaterne også derefter. De fortæller, at det godt kan være, at de havde betalt for bureauets service, men spiller de aldrig bolden, så er det svært for bureauet at score et mål.
HM246: Dit bureau: Medarbejdere eller modspillere?
Mål for de næste fem år
Det er ikke nogen hemmelighed, at der er store ambitioner i virksomheden. Om fem år sigter de efter, at være et internationalt, anerkendt brand. En brand som er front runner på pænt herretøj, der er komfortabelt. Her nævner de blandt andet, at de arbejder aktivt med at implementere nye features såsom anti-odor-teknologi.
Dertil ønsker de at have butikker i alle deres centrale markeder. Det er en vigtig del af deres strategi at fastholde et tæt forhold til forbrugerne. Via butikkerne kan de desuden bedre udfolde deres brand og skabe et bånd til forbrugeren, end hvis de udelukkende sælger online.
Det er derfor heller ikke nogen hemmelighed, at de tænker meget internationalt i deres markedsføring. Når et nyt stykke content produceres, går tankerne altid på, hvor nemt det kan oversættes til andre markeder. Er det bare en tekst, der skal ændres, eller skal der findes helt nye skuespillere?
Udvikling af ledelseskompetencer
Som et led i at nå deres mål er et stort fokusområde at udvikle deres ledelseskompetencer. Nogle af dem har erfaringer med i bagagen, som de kan trække på, men det er klart, at de kræver en opgradering, når man går fra tre mand til omtrent 60-70 medarbejdere i 2020.
I Shaping New Tomorrow arbejder de rigtig meget med værdibaseret ledelse. Dertil har de en række coaches tilknyttet, som hjælper dem løbende. Men et mål for 2020 er, at de skal i gang med konkrete programmer for værdibaseret ledelse, som de så kan give videre til deres mellemledere.
HM178: Ledelseskommunikation med Deloittes kommunikationschef
Fire gode råd om branding af virksomheden
- Fokuser på storytelling: hvad er det for en historie I fortæller i hvert eneste stykke content i producerer, og hvad får forbrugeren ud af det?
- Forhold jer til, hvilken platform det enkelte stykke content skal ud på og differentier. Gennemtænk eksempelvis farvevalg, intensitet mv., så det ikke drukner i det pågældende news feed.
- Sørg for at inkorporere cliffhangers, så der er noget, der fanger forbrugeren fra start, og får dem til at blive i stedet for at klikke videre.
- Hvis du viser et produkt, så sørg for at tage fat i flere poler – vis noget naturligt miljø, der er relaterbar, og så tag modpolen til det, og smelt det sammen. Det skaber blikfang.