HM168: 3 digitale tendenser du skal kende i 2018

Hvilke digitale tendenser kommer til at fylde mest i 2018? Vært på podcasten Digital Ugerevy, Lars K. Jensen, giver dig svaret og en masse inspiration til den digitale legeplads oveni.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæst: Lars K. Jensen

Lars er vært på podcasten Digital Ugerevy, hvor du får overblik over sociale medier, digitale tendenser og teknologi hver weekend. Han beskæftiger sig med digital produktudvikling i mediebranchen og deler sine indsigter i podcasten. Du kan finde ud af mere på Lars’ hjemmeside.

I dagens afsnit kan du høre Lars og Eric tale om 3 digitale tendenser, som kommer til at fylde endnu mere i 2018:

  • Lyd – fx podcast, oplæsning og stemmestyring
  • Kuratering af indhold
  • Udgangspunkt i dine brugere.

Du finder også ud af den overraskende årsag til, at Eric helst handler toiletpapir i Lidl fremfor Rema 1000 (hint: Det er 35 minutter inde i programmet).

1) Lyd

Lyd er en af de digital tendenser, som vi møder på flere måder:

  • Det kan fx være podcasts, som er blevet kæmpestort.
  • Det kan være oplæsning af artikler, som giver en helt anden brugeroplevelse.
  • Det kan være stemmestyring, som ikke er kommet på dansk endnu – her taler du med din digitale assistent fra fx Google eller Amazon. Du taler til den, og så giver den dig en oplysning på lyd.

Lars har både sin podcast og læser sine artikler op. Når Lars læser artikler op, sørger han for at justere teksten til en mundtlig kontekst. Lange sætninger dør, og han synes selv, han begynder at skrive mere levende, fordi han ved, at det skal læses op.

Arbejder du i marketingafdelingen i en virksomhed, har lyd måske ikke førsteprioritet over Facebook-opdateringer, SEO, nyhedsbrev osv. Lars mener, at det afhænger af brugerne. Hvis man kommunikerer til mennesker, som overhovedet ikke lytter til podcasts, er det ikke ligefor. Prøv det af i lille skala, og se, om målgruppen gider det.

Tag fx din mest populære artikel, læs den op, læg den op på dit site, og se, hvordan det fungerer.

Se også:

2) Kuratering

Kuratering er, at man går igennem en masse oplysninger og informationer og samler det til sine modtagere.

Hvilket indhold skal man kuratere – skal man kuratere konkurrentens indhold? Lars mener, man skal bruge sin tid bedst muligt. Det er en god ide at linke ud af forretningen, for folk skal nok komme tilbage til dig, selvom du linker til andre.

“Cover what you do best – link to the rest.” Jeff Jarvis, forfatter til What Would Google Do.

Content koster tid og penge at få lavet. Og der bliver lavet sindssygt meget i forvejen. Hvis det giver mening for dig, så del det ud, der er i forvejen. Gør det fx i en podcast, på LinkedIn eller en tråd på Twitter.

Arbejder du med social selling, så brug kuratering i fx dine nyhedsbreve eller på LinkedIn. Du får også selv meget ud af det, fordi du lærer en helt masse, når du skal videreformidle stoffet.

Se også:

3) Tag udgangspunkt i dine brugere

Tag udgangspunkt i brugeren, når du udvikler produkter. Uanset om du skriver en artikel, laver en podcast, skriver til intranettet, whatever – hold dig for øje, hvad det skal bruges til.

Tanken bag bliver kaldt ‘jobs to be done’: Alt, vi laver i vores liv, er jobs to be done. Så hyrer vi nogen ind til at løse vores problemer. Når der er kø på cafeen, skal vi underholdes, så der hyrer vi Facebook til at distrahere os.

Du bliver tvunget til at tænke: “Hvordan fungerer det her ude hos os?” Forstå, hvad folk gør, og forstå, hvor du passer ind henne i deres hverdag.

Vender du tilbage til dengang, brugeroplevelse ikke kun handlede om knapper på en skærm, så går brugeroplevelsen langt ud over selve den telefon, du bruger. Det handler også om at gå i forretningen, hvordan indpakningen ser, og hvordan det ser ud, når åbner pakken. Det har Don Norman ment en masse om, og du kan se en af hans populære TED Talks her.

Når du arbejder i markedsføring, gælder disse lavpraktiske overvejelser også i fx dit nyhedsbrev: Gør fonten stor, læg ikke to links lige op af hinanden, og sørg for at gøre afmeldingsknappen tydelig.

Du kan også lave såkaldte designsprint, hvor du laver en prototype på 5 dages arbejde. Hele den sidste dag er test af prototypen, hvor du tester, hvordan mennesker bruger dit produkt. Det kan gøre ondt at få at vide, at dine ting ikke virker, men det er god feedback til dig og dit produkt.

Se også:

 

Prisma Photo Editor

Prisma er en lidt syret billedredigeringsapp, som er rigtig sjov at bruge. Du kan lægge nogle fancy, kunstlignende filtre på dine billeder som fx ‘Breakfast’ og ‘Dreams’. Filtrene virker især godt til billeder med mennesker på. Filtrene er baseret på AI og neurale netværk – så der er masser af hype-begreber involveret. Du kan downloade Prisma til iOS og Android som apps.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Sponsor: Juhlsen
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric