HM058: Hemmeligheden bag succes som ung iværksætter

Tobias Ehlig og Kristian Scharling

Føler du, at der er langt fra tanke til handling? Tænker du for meget over tingene fremfor at reagere og handle aktivt? I afsnit nr. 58 af Help Marketing, har vi konkrete råd samt inspiration til dig, der ønsker at skabe kortere vej fra tanke til handling. Vær advaret, de to unge iværksættere pakker ikke tingene ind!

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help Marketing ung iværksætter kristian sharling tobias ehlig

At være ung iværksætter

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæster er Tobias Ehlig på 22 år fra webshoppen Festli.dk og Kristian Scharling på 19 år fra kvalitetstekster.dk

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

Tobias og Kristian i Help Marketing

Tobias Ehlig Kristian ScharlingAt være ung iværksætter – hvor starter rejsen?

Tobias var 19 år, da han sendte sin første faktura. Han fortæller, at han altid har været initiativrig, hvilket kom til udtryk, da han som 15-årig begyndte at arbejde med hjemmesider og dygtiggjorde sig inden for opsætning af hjemmesider samt Google Analytics for at måle data.  Efter de første hjemmesider begyndte interessen for at lave videoer, som resulterede i et projekt, hvor han hjalp sin onkel. Det mundede ud i at gøre interessen til forretning. Derfra blev der oprettet CVR-nr. og hjemmeside. SEO arbejdet var det område, der drev ham. Tobias sidder nu med hjemmesiden festli.dk, som er den tredje webshop, han har startet. De seneste to har han solgt og er nu fokuseret på at sælge ”festgear”.

Kristian startede som 17-årig, hvor han arbejdede som tekstforfatter og lærte alt om at drive en online virksomhed samt SEO-arbejde. Da arbejdsgiveren flyttede til udlandet efter et år, var det oplagt for Kristian at starte for sig selv. I de sidste otte måneder af gymnasiet blev der knoklet ved siden af skolen. Da studenterhuen kom på rette plads, blev det tid til at gå all in. I starten blev der sat økonomiske mål for hver måned. Jo flere ting, der blev sat i gang, jo bedre økonomi. Men alle ideerne kunne ikke efterleves, derfor blev beslutningen at holde fokus på én virksomhed, som blev til kvalitetstekster.dk for derved at øge indtjeningen og arbejdsglæden med ét fokusområde.

De unge iværksættere har indstillingen, vi finder ud af det ”on the go”. Vi lærer det nok hen ad vejen. Google is your friend! Som ung iværksætter uden tonsvis af erfaring må man spørge andre til råds, og der er Google uundværlig. Der er nok nogen før dig, der har haft problemet og delt det online. Tobias mener at starte simpelt og lære hen ad vejen er en løsning, der som nystartet iværksætter er meget brugbar. Bare spring ud i det, når du har drivet. Så lærer du det hen ad vejen. Det har drengene ret i og den umiddelbarhed kan andre, der arbejder i virksomheder, lære meget af.

Spørg altid dit netværk til råds for at blive klogere. Netværk er til for at blive brugt. Kristian mener dog, at formålet med netværking typisk er at promovere sig selv for at få solgt sine varer. Men ifølge ham er den bedste måde at markedsføre sig selv på ved at hjælpe samt spørge andre til råds. Tobias tilføjer, at sælgerhatten skal gemmes væk. Det er, når vi hjælper hinanden, vi kan gøre en forskel. Det er lige efter Help Marketing-ånden. Lyt også til afsnittet om netværking i Help Marketing eller om at afholde 50 kaffemøder på et halvt år.

Konkrete råd til motivation

Tobias: Vær kritisk! Du skal ikke bare acceptere det, hvis du bruger din tid på kedelige ting – gør noget ved det. Det er meget mere motiverende at lave noget du elsker end noget du er træt af. Så find ud af med dig selv, hvad du vil bruge dit liv på og prioriter de ting!

Kristian: Det handler om at have det sjovt i dit job. Dit liv er dit ansvar. Derfor er det dig, der skal sige nej til de opgaver, du ikke synes er sjove og som gør dig glad. Skær ind til benet! Hvad skaber værdi for netop dig? Der vil altid være udfordringer, fokuser derfor på dine fordele.

På podcasten er der mere inspiration fra de unge iværksættere. Lyt med i ugens afsnit og bliv klogere på at skabe et personligt brand.

Følg Tobias og Kristian på de sociale medier

Hvis du vil følge Tobias, kan du klikke dig ind på Twitter , Google+ og Festli.dk og dermed holde dig opdateret. Du kan ligeledes holde dig opdateret på Kristian på Facebook, LinkedIn, Instagram og Kvalitetstekster.dk. Vær opmærksom på, at videoen er en teaser version af interviewet. Interviewet og hele podcasten får du ved fx at abonnere på iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

Ugens Content Marketing værktøj er BuzzSumo

Sponsoreret af Erhvervakademi Kolding. Deltag i gratis webinarer og hjælp Help Marketing ved at klikke forbi på gratiswebinar.dk. Tak!

BuzzSumo er et genialt værktøj til at lave godt content. Du kan nemlig gå ind og se, hvilke artikler der tidligere har performet bedst (i form af delinger på forskellige sociale medier) om bestemte emner. Hvis du fx selv skal til at skrive en artikel om et bestemt emne, kan du hoppe ind på BuzzSumo og se, hvad der er blevet delt med om emnet og bruge det som benchmark til at lave noget, der er endnu bedre end det. Kom gratis i gang med BuzzSumo her: http://buzzsumo.com/

Jeg har samlet alle de gode Content Marketing redskaber her fra alle podcast afsnit her.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal