At skabe et personligt brand
Ugens gæst er Christiane Vejlø. Christiane driver websitet Elektronista, der er et livsstils univers, hendes stemme kan høres på radio 24/syv og til forskellige foredrag blandt andet inden for digitale trends. Hvis du vil følge Christiane Vejlø, kan du klikke dig ind på Twitter og på Elektronista og tilmelde dig nyhedsbrevet og dermed holde dig opdateret.
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:
- At skabe et personligt brand
- Vedligeholdelse af sit brand
- Gode råd til at arbejde med personlig branding
Christiane Vejlø i Help Marketing
Christiane Vejløs personlige brand
Christianes rejse mod Elektronista-brandet startede med medievidenskab, derefter en praktikplads, som førte til arbejde i bredbåndbranchen. Derefter fandt Christiane sit fokusområde. Det er vigtigt at vide præcis, hvad man vil fokusere på, mener hun. Da fokusområdet var på plads, lavede hun en undersøgelse for at understøtte sin påstand: Kvinder ér interesseret i teknologi. Det blev til en rapport, der tydeliggjorde et hul i markedet, som udformede sig til livsstilsmediet Elektronista. I dag er mediet unisex, hvor køn ikke spiller en faktor.
Christiane er selvstændig og som selvstændig erhversdrivende er du dit eget brand! Et af Christianes råd er at skabe den røde tråd og så vedligeholde den. Mavefornemmelsen giver dig et peg af, om du bevæger dig væk. Det er vigtigt at holde fast i sig selv samt at påtage sig forskellige roller. MEN mavefornemmelsen skal hjælpe dig til at navigere rundt, så den røde tråd forbliver der.
HM010: Personlig branding med Thomas Bigum
Ved at definere sit fokusområde samt skabe den røde tråd, er du godt på vej til at skabe et personligt brand. Et andet trin, der er vigtigt er at tage kontakt til andre. Sammen med andre står du stærkere – og i Help Marketing-ånden kan man hjælpe hinanden. Vigtigst af alt at have noget at byde på! Det er en god måde at bane vejen for sig selv på. Det handler om at vise sit drive og så bare gøre det! Og så selvom du er helt ny i branchen og ikke har et netværk at trække på – vis dit værd og skab kontakt!
Når dit personlige brand er så godt som skabt, handler det om at vedligeholde det. Folk er vanemennesker, derfor er det vigtigt, du får skabt kontinuerligtet, så folk ikke glemmer dig og ved, hvornår fx dit blogindlæg publiceres.
Ønsker du at skabe et personligt brand i en virksomhed, du er ansat i, rådgiver Christiane til at være aktiv i forskellige poster, være aktiv på de sociale medier, være proaktiv. Få igangsat initiativer med en faglig vinkel.
Hvis du vil skabe et personligt brand uden for virksomheden, kan du benytte dig af sociale medier, være meningsdanner på platformene, networke, pitche dig selv som taler til foredrag og blogge.
På podcasten venter der flere detaljer, råd og inspiration. Lyt med i ugens afsnit og bliv klogere på at skabe et personligt brand.