HM019: Få mere ud af dit bureau

Hvordan motiverer du dit bureau? Og hvordan motiverer bureauledere deres medarbejdere? Ikke bare ved at øge budgettet eller give mere i løn. Gode fif og råd i Help Marketing. Se noterne under afspilleren.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Få det meste ud af dit bureau i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Denne uges gæst er Claus Johnsen som er ledelses- og kommunikationsrådgiver. Claus hjælper ledere og virksomheder med at dyrke deres kommunikation både internt og eksternt. Claus har været på flere af de store kommunikationsbureauer bl.a. Mannov i 10 år og har været direktør og partner i Kraft og Partners i 4 år. I dag har Claus sit eget bureau, der hedder Sense Communication.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende

  • Hvordan motiverer du internt medarbejderne til at yde det ypperste, som i sidste ende kommer til gavn for kunderne?
  • Hvorfor bruger mange bureauer den hierarkiske opbygning?
  • Hvordan får du mere ud af dit bureau?
  • Hvad betyder tillid mellem bureau og kunde?
Se også:

Claus Johnsen i Help Marketing

Help Marketing claus johnsen foto

Ifølge Claus er der ikke en fast opskrift på at motivere bureaukonsulenter. Det handler om at indse at medarbejderne har nogle forskellige behov, at de er stykket forskelligt sammen og drives af vidt forskellige motivationer. Derfor gælder det om at bruge tid på at lære sine medarbejdere at kende. På den måde kommer du tættere på at lære hvad, der driver dem.

En god måde at skabe teams på er at sætte teamet op efter medarbejdernes behov. Hvis en medarbejder ikke er god til at styre projekter, så sæt vedkommende på teamet med en dygtig projektleder. Vi behøver ikke alle kunne alt. Nogle medarbejdere er super gode til at sælge, netværke eller skaffe forretning, men det er ikke sikkert de er super gode til at producere samtidig. Det kan give problemer, hvis de både skal sælge, producere og komme op med en masse idéer. Det kan være med til at demotivere og presse medarbejderen til at blive mindre effektiv.

Kemi mellem bureauet og din organisation

I forhold til kemien mellem bureau og kunde kan det være svært, fordi konsulenter bliver kastet rundt i forskellige opgaver. Små opgaver betyder, at medarbejderen kun er på et projekt kort tid. Derfor mener Claus, at du på kundesiden kan forsøge at tilknytte konsulenten tidligere i projektet og få vedkommende til at være med til at skabe og være del i The Big Picture. Det motiverer. Derudover ligger der en gensidig udvikling i projektet.

I den forbindelse opfordrer Claus til mere tillid mellem kunde og bureau. For både bureau og kunde gælder det, at mennesker drives af at hjælpe hinanden. Giv ros og giv konsulenten anerkendelse af succesfuldt arbejde. Den ros og tillid vil skabe et bedre samarbejde og dermed også bedre resultater for det samme budget eller den samme løn.

Se også:

 

Wizzi.dk

Wizzi.dk er en hjemmeside, hvor du hver måned på mail får ti af de aller bedste danske artikler om online markedsføring som SEO, e-mail marketing, affiliate, AdWords, sociale medier, konverterings optimering mv. Jonathan Lindahl udvælger de ti artikler baseret på, hvad brugerne har anbefalet. Så læser du en genial artikel, så send linket ind til wizzi.dk – måske den kommer med næste måned. I en content marketing tankegang er det en rigtig god måde at lave content curation på.

Brug Wizzi til at holde dig ajour på det vigtigste på dansk inden for marketing. Du kan melde dig til deres nyhedsbrev. Du kan også selv indsende artikler!

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver uge eller måned med seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal