HM020: Sådan virker Facebook annoncering

Med over 3,4 mio danske Facebook-profiler hvordan rammer du den rigtige målgruppe med Facebook annoncering? Hvordan konverterer du bedst Facebook-brugere til salg, trafik eller nyhedsbreve? Og hvordan skal Facebook annoncering indgå i resten af dit marketingmix? Læs noterne under afspilleren.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Annoncering på Facebook i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Denne uges gæst er David Lorentzen, som er Seniorrådgiver hos reklamebureauet Kindly. David er en af Danmarks førende Facebook annonceringseksperter. Han hjælper virksomheder med at understøtte deres kommunikation på Facebook, kun via den betalte del. Mere konkret betyder det, at David laver Facebook-målgrupper i annoncesystemet og arbejder med virksomhedens salgstragter for at konvertere flest mulige relevante brugere gennem de rigtige budskabet.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Hvordan fungerer Facebook annoncering i dag – hvad kan du, hvad kan du ikke?
  • Hvad er Facebook pixler? Og hvordan bruger du dem og hvad er forskellen på dem?
  • Hvad skal du som virksomhed have på plads, inden du starter Facebook annoncering?
  • Hvad er Website Custom Audience – og hvordan bruger du det?
  • Hvordan konverterer du brugere fra andre kanaler gennem Facebook annoncering?
Se også:

David Lorentzen i Help Marketing

Help Marketing David Lorentzen Foto

Ifølge David kan du ikke gøre eksisterende dårlig kommunikation bedre med Facebook annoncering. Hvis du ikke kan finde ud af at lave engagerende og ordentligt indhold til at starte med, bliver det ikke bedre af at pushe det ud via Facebook annoncering.

Facebook annoncering er en måde at understøtte kommunikationsstrategien på, men indholdet skal være i orden. Du kan målrette dine budskaber meget præcist gennem Facebook annoncering til de rette segmenter. Det vigtigste du skal gøre, når du starter med Facebook annoncering, er at lægge Facebook-pixlen på dit site, så Facebook kan registrere de brugere, der kommer forbi dit site. På den måde kan du målrette dit indhold mod brugere, der allerede kender dig. Det giver bedre konverteringer til fx at signe op til et nyhedsbrev eller købe noget i webshoppen.

Retargeting på Facebook

Pixlen er et lille stykke kode, som Facebook genererer, og du lægger på dit website.  Målgruppen, der opsamles, hedder ”Website Custom Audience”. Du har altid de seneste 180 dage liggende. Dvs. du kan gå seks måneder tilbage og danne målgrupper.  Et eksempel er at målrette en annonce til personer, der har været på dit site i de sidste 30 dage og har læst en artikel om radon, armbåndsure eller mountenbikes. Næste gang du har et godt stykke indhold (eller hvis du har et produkt) inden for samme emne, kan du målrette dit budskab disse personer. I og med du ved, de kender dig fra det tidligere besøg, og fordi du ved, de interesserer sig for emnet, er chancen for konvertering meget større.

Se også:

Hav styr på din salgstragt, inden du annoncererSalgstragten

Når du har din salgstragt på plads, så tænk i delmål på Facebook. Eksempler i Facebook salgstragten er:

  • Annonce eksponering
  • Like indhold
  • Like side
  • Konvertering til nyhedsbrev
  • Konvertering til salg

Hvis du ikke har en idé om, hvordan din kunde kommer fra A til B, så ved kunden det heller ikke. Dermed skaber du ikke værdi for kunden (dvs. du hjælper ikke kunden). og så er salget meget sværere.

Email-adresserne på kunder og leads er guld værd

En anden måde at segmentere på Facebook er at uploade emailadresser du har i forvejen. Herefter skaber du værdifuldt indhold til dine brugere fra andre platforme. Du køber dig adgang til de brugere på Facebook og dermed bliver konverteringerne igen lavere, fordi de kender dig i forvejen og har større tillid til dig. Tænk også på, at du kan eksportere mailadresser fra fx LinkedIn og uploade til Facebook.

Du kan også uploade brugerid’er, hvis du fx bruger en konkurrence, som brugere interagerer med.

Se også:

Hvad påvirker priserne på Facebook annoncering?

Priserne på annoncering på Facebook påvirkes af udbud og efterspørgsel. Dem der byder mest er dem, der får pladsen. På Facebook er det ulig Google Adwords ikke søgeord, der er i fokus. Prisen kommer an på hvor mange vil have annonceplads i en specifik person på et bestemt tidspunkt. Jo flere prøver at få den samme annonceplads inden for den samme målgruppe, jo dyrere den bliver.

Gode råde fra David

David foreslår, at du kigger på de seneste opdateringer, du har lavet. Spørg dig selv, hvad du ville opnå. Konverterer det 10 pct. så glæd dig over det. Men fokuser på de 90 pct., der ikke konverterede. Hvad gjorde du forkert? Optimer dér!

Når du uploader email-adresser fra dit nyhedsbrev eller LinkedIn, så se på de personer, der ikke åbner dit nyhedsbrev. Kan du give dem værdi via Facebook, når du ikke kan ramme dem på mailen? Det er et forsøg værd!

Se også:

 

Nuzzel

Nuzzel er en iOS app, som du linker med din Twitter og Facebook-konti. Derefter fortæller Nuzzel dig, hvilke artikler der deles meget i dit netværk. Jeg har fx sat Nuzzel til at give et overblik over artikler, som flere end syv personer i mit netværk deler. I og med du selv vælger dit netværk vil mange delinger i dit netværk ofte være et tegn på, at indholdet også er relevant for dig.

Lige så vigtigt er, at du kan dele artiklen direkte ud på sociale medier. Chancerne for at delinger fundet via Nuzzel skaber mere værdi i dit netværk. Derudover er det muligt at lave nyhedsbreve i Nuzzel baseret på historier som dit netværk deler. Og af egen erfaring kan jeg sige, at andre i høj grad deler og retweeter mine Nuzzel-updates.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric