Denne uges Help Marketing giver dig lektier for! Eric har netop lavet to mindre tiltag, der tager under 2 timer hver. Eric fortæller, hvorfor han lavede dem og hvordan. Og det er din opgave et vælge én af dem (eller begge) og lave dem i dit arbejde.

Når du har lavet opgaven, send en mail til Eric med hvordan det gik! [email protected].

Rettte 404 fejl med 301 redirects

Finde alle links, der peger mod din hjemmeside og sikre, at alle siderne, der peges mod, er aktive sider uden 404 fejl. Hvorfor skal du gøre det? Det forbedrer dine positioner i Google resultaterne. Du sikrer, at dit linkbuilding arbejde ikke har været spildt.

Der er mange måder at gøre det på. En af dem er at oprette en gratis konto hos Moz.com på en måned (husk at melde fra inden du skal betale, hvis du ikke vil fortsætte). Og derefter få Moz til at crawle dit site for links. Denne liste gennemgår du for at se om der er links, der er døde. Hvis du finder døde links, laver du 301 redirects på dem.

Tilføje interessefelter til nyhedsbrevsmodtagere

Tilføje felter i dit nyhedsbrevsystem om brugernes interesser. Tjek fx min landingside for Nochmals nyhedsbrev. Her kan du se, at du kan fortælle om du interesserer dig for podcasting, SEO, email marketing mv. Du kan også fortælle om du arbejder med marketing eller bare interesserer dig for emnet.  Med den viden kan jeg sende bedre mails til modtagerne og bedre nå mine mål.

Efter jeg oprettede felterne kan nye tilmeldte fortælle om sig selv. Derudover sendte jeg to mails til de nuværende modtagere, som kunne tilføje information om dem selv. Derfor har jeg nu – på baggrund af to korte mails – data på 20% af mine modtagere. Dem kan jeg give bedre indhold til. Din opgave er at gøre noget tilsvarende.

Lad høre, hvordan du lavede opgaverne på [email protected] eller i kommentarfeltet!

 

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric