Disse 8 ting hader vi ved LinkedIn (og guides til at løse dem)

Disse 8 ting hader vi ved LinkedIn (og guides til at løse dem)

Hver 4. dansker skaber professionelle relationer på LinkedIn, men platformen fungerer rent teknisk helt forfærdeligt. Find ud af, hvordan du fikser de værste fadæser, som fx at slippe af med de uendelige notifikationer og e-mails fra LinkedIn.

sociale medier fungerer dårligt linkedin problemerJeg slipper ikke udenom at bruge LinkedIn dagligt. Jeg bruger LinkedIn til at følge med i, hvad mine professionelle relationer laver, og til at holde relationer ved lige i forbindelse med salg og partnerskaber. Jeg er dog ikke vild med eksekveringen af LinkedIn.

UPDATE: Denne blogpost er blevet opdateret ud fra, hvordan LinkedIn anno 2017 fungerer. Spoiler alert: Folk hader stadig mange ting ved LinkedIn …

LinkedIn er blevet en my bedre, end da jeg skrev denne post i 2016, men nogle gange virker det som om, LinkedIn ikke rigtigt vil have os som brugere. LinkedIn bliver ifølge bureau.dk brugt af 25% af danskerne, hvorimod Facebook bliver brugt af 67 %. Det er der en grund til, for LinkedIn fungerer rent teknisk for ringe.

Vi er virkelig trætte af LinkedIn

Jeg og en hjælpende hånd forhørte os på Twitter for at finde ud af, om det bare var mig, der var en sur gammel mand. Det var jeg ikke.

Konklusion: LinkedIn er en tidsrøver, der irriterer os på daglig basis. Men er der nogle af LinkedIns problemer, vi faktisk kan gøre noget ved?

Her er en opdateret guide til LinkedIns problemer, og hvordan du løser dem:

LinkedIns problemer, og hvordan du løser dem

1) Find venner på LinkedIn

Du tjekker “People you may know”-sektionen og finder en kontakt, du gerne vil connecte med. Men lige så snart du klikker connect, flyver din anmodning afsted. Du får slet ikke muligheden for at lave en personlig besked til vedkommende.

Det er skidt, fordi det øger sandsynligheden for, at vedkommende slet ikke vil connecte med dig. Forestil dig, at det var dig selv: Hvorfor skulle du acceptere en invitation til at connecte fra en person, du ikke kender i forvejen?

Guide: Brug ikke “People you may know”-siden. Hop i stedet ind på deres profil, og connect via den. Når du klikker “Connect”, dukker dette skærmbillede op:

Disse ting hader vi ved LinkedIn

Du vælger: “Add a note” (IKKE “Send now!”)

Så dukker denne mulighed op, hvor du kan skrive hej og sådan, hvorefter du klikker på “Send invitation”.

Grunde til vi hader LinkedIn

På mobilen skal du klikke på de tre prikker til højre og vælge “Personalize Invite”.

Husk nu altid at skrive kontekst, hvorfor du vil linke op, og hvordan I begge kan få værdi ud af at være bundet sammen. Og sælg aldrig noget på denne måde. Det gider vi ikke.

Se også:

2) Uendelige notifikationer

Du kender sikkert til, at du logger ind og har en frygtelig masse notifikationer. Nøjjjj, tænker du, hvilke spændende mennesker har været inde og kigge på min profil?

Men det handler blot om, at en har skrevet et nyt LinkedIn-blogindlæg, en anden har fødselsdag, og en tredje har work anniversary. ARGGGGGGGGGGG! Selvfølgelig er LinkedIn interesseret i at dele indhold, men de misbruger notifikationerne, så vi bruger dem mindre.

Guide: LinkedIn har heldigvis gjort det nemmere at afmelde løbende notifikationer, og det kan spare dig en masse frustration at gøre sådan her:

  • Klik på billedet af dig selv i øverste højre hjørne.
  • Klik ind på “Settings & Privacy” -> “Communications”.
  • Vælg “Notifications on LinkedIn”.
  • Vælg “Updates about your network”. Og så er det ellers bare med at melde notifikationerne fra. Jeg lover dig, digital zen ser sådan ud:

 

Grunde til vi hader LinkedIn

3) Mails fra LinkedIn

LinkedIn sender mails hele tiden! “We found new people in your network”, nu har ham her fået nyt job, og nu har hende her endorset dig for nogle skills, du i øvrigt aldrig har beskæftiget dig med. Derudover kan du i værste fald få mails fra alle de grupper, de er med i – dagligt!

Guide: Du kan heldigvis sortere i, hvilke mails fra LinkedIn du vil have.

  • Klik på billedet af dig selv i øverste højre hjørne.
  • Klik ind på “Settings & Privacy” -> “Communications”.
  • Vælg “Email frequency”.
  • Slå alle de e-mails fra, du ikke gider modtage.

4) LinkedIn fortæller dit netværk, når du har work anniversary

Du tager på arbejde en helt almindelig tirsdag, tjekker LinkedIn, og pludselig bimler din indbakke med beskeder som “Tillykke med jubilæet!” og “Nå, du har nok siddet på samme pind i mange år, hva’?” Det skyldes, at LinkedIn fuldstændig umotiveret sender notifikation til hele dit netværk, når du har været på din nuværende arbejdsplads et år mere.

Guide: Du kan ikke slå det fra. Øvbøv.

5) Hvor blev mine nye connections af?

Når du accepterer en ny connection, vil du nok gerne lige kigge inde på vedkommendes profil. Desværre forsvinder din nye connection blot ned i bunken sammen med alle de andre, lige så snart du har accepteret dem.

Guide: Det er muligt at finde frem til dine nye connections, hvis du ved, hvad du skal klikke på:

  • Klik på “My Network”.
  • Klik på “See all” til venstre under overskriften “Your connections”.
  • Vælg sorteringsmuligheden “Recently added”.

Små-problemer med LinkedIn

  • Du ikke kan tilkendegive noget på et opslag, uden at det bliver delt med hele dit LinkedIn-netværk.
  • Linjeskift i statusopdateringer bliver ikke vist på mobilen.
  • Deler du en blogpost fra LinkedIn på Facebook, så trækkes de første ord (titel, follow, unfollow mv.) ind i stedet for en tekst om blogposten. LinkedIn ved åbenbart ikke, hvad Open Graph er.
  • På trods af at LinkedIn har enorme mængder data på os brugere, er deres forslag til jobs (stadig) komplet irrelevante. Tjek tweeten fra Mikkel, der er videojournalist:

Mange bruger LinkedIn til at finde nyt job, og derfor er det et oplagt sted at blive gjort opmærksom på relevante jobs inden for egen branche. Men LinkedIn lærer os at stoppe med at kigge derinde, når det er så ringe kvalitet. LinkedIn gør det ikke ligefrem svært for andre platforme at tage markedet fra dem på det punkt.

Lille tip til LinkedIn: Det er ikke forbudt at kigge på andre sociale mediers løsninger og stjæle fra dem. Når det virker for dem, virker det nok også for jer.

 

Problemer med Company pages, og hvad du gør ved dem

6) Hvem er mine nye følgere?

Også Company page-delen af LinkedIn volder problemer. Som administrator kan man ikke se, hvilke nye følgere der er kommet til. Når du tjekker listen af følgere, bliver de listet i vilkårlig rækkefølge. Som virksomhed er det jo interessant at følge med i, hvem der er interesseret i ens virksomhed, når der nu er stort fokus på leads hos LinkedIn. Det er simpelthen en lost opportunity.

Guide: Lav en liste over følgere i Excel en gang om ugen. Så ved du, hvem der er nye, og hvornår de begyndte at følge siden.

7) Dig eller firmaet?

LinkedIn kan ikke skelne mellem, om du er dig selv eller dit firma, hvis du vil like opdateringer. Der findes heller ikke en app for virksomhedssider, som Facebook fx har. Hvis ikke community managers er glade, bliver normale brugere det heller ikke, LinkedIn!

Guide: Du er nødt til at styre virksomhedssiden fra computeren.

8) Elendige stats på virksomhedssiderne

LinkedIn gør det svært at måle, hvad der egentlig foregår på siden, og hvordan det bidrager. De opfordrer ikke til, at man som virksomhed er der seriøst – man kan ikke forbedre, hvis man ikke ved, hvordan det går.

Et lille eksempel fra min hverdag: Hos Bolius arbejder vi med et stort Business Intelligence-værktøj, og LinkedIns API er ganske enkelt laughable. Det ringeste af alle sociale medier, jeg integrerer i vores BI. LinkedIn, vi vil have data!

Guide: Lev med det 🙁

LinkedIn har løst nogle problemer

Du vil lige tjekke LinkedIn på mobilen. Du kommer ind og falder over et indlæg, der egentlig var ret interessant. MEN. Så loader LinkedIn færdigt, og væk er det indlæg, du ville kigge nærmere på. Og du kan ikke finde det igen, for det tillader LinkedIns vanvittige algoritme ikke. Heldigvis loader app’en nu uden at vise, hvad den viste sidste gang.

Her er lidt bonus fra mine Tweeps:

https://twitter.com/AnneFrostJepsen/status/667283567907475456

Fordele med LinkedIn

Jeg har talt meget om teknologien bag LinkedIn. Tanken i LinkedIn holder stadig, og jeg ved, det skaber værdi. Jeg må bare acceptere, at LinkedIn ikke er ambitøse nok til at få mest ud af idéen. Men jeg krydser fingre!

Hvis du ikke er blevet alt for sur på LinkedIn efter dette indlæg, kan du høre mere om, hvordan du faktisk kan skabe leads, relationer og salg gennem LinkedIn i Help Marketing:

Se også: Se også:

Tak til Morten Vium, der har hjulpet med korrektur og ændringer!

Og så kan du få 17 tips til en uovertruffen LinkedIn-profil i blogindlægget her.

Har du flere irritationsmomenter, når det kommer til LinkedIn? Eller har du gode hacks, som jeg ikke kender til? Del dem i kommentarerne!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Allerførst tak for et lærerigt blogindlæg!
Og jo, lad mig bidrage! Jeg er hamrende frustreret! Jeg oprettede oprindeligt min profil både på engelsk og dansk. Den engelske står til default visning, men nu er jeg tilbage i Danmark og vil gerne, at folk skal kunne finde min dansksprogede side, men det kan de ikke! Samtidig er der et problem med nogle tekster, som i redigeringsmode er helt korrekte, men når man ser på selve profilen, så står den gamle tekst der stadig. Potentielle arbejdgivere kan ikke finde min danske profil øvøvøv Support er ikke vanvittige smarte eller hurtige, så nu sidder jeg og flytter alt mit danske indhold over på den engelske og så må jeg slette den ‘danske’, for det her cirkus er ikke i orden.

Svar på denne kommentar

    Av av, Charlotte! Træls. Tak for du deler, så andre kan lære af det. Hvis du finder en god løsning, så del endelig med os! Det er s*u ikke godt nok!
    Eric

    Svar på denne kommentar
Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal
[index]
[index]