HM111: Hvad er Native Advertising og hvordan bruger du det?

Jesper Laursen

Hvis du ønsker at få et større reach og se hurtigere resultater, er det måske på tide, at du inkluderer Native Advertising i dit marketing mix. Help Marketing hjælper dig med at forstå forskellen på Native Advertising og Content Marketing, samt danne et klart overblik over hvordan det fungerer. Vi giver dig også nogle geniale eksempler på, hvorfor det er yderst brugbart at indføre i din markedsføringsstrategi.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

hvad-er-native-advertising-help-marketingBliv klogere på Native Advertising med Jesper Laursen i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Jesper Laursen. Jesper er direktør i Brand Movers og Media Movers. Han er også stifter af Native Advertising Institute.

I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

  • Hvad Native Advertising er og hvordan du kan bruge det i din markedsføring
  • Forskellen på Native Advertising og Content Marketing
  • Nogle eksempler på god Native Advertising
  • Hvordan du beregner prisen og måler på Native Advertising
  • 4 konkrete råd til dig der gerne vil igang med Native Advertising
  • (Husk du kan støtte Help Marketing)

Definition af Native Advertising

Native advertising er når du betaler et medie for at distribuere dit kvalitetsindhold, der til forveksling kunne ligne redaktionelt indhold. Det kræver, at der foregår en betaling, som fx at booste dit indhold på Facebook eller betaler et medie for at bringe en “artikel”. Når du investerer penge i at opnå en større reach, bliver det til Native Advertising.

Indholdet skal være relevant, værdifuldt og brugbart. Det er helt centralt, at dit indhold skal være på niveau med det indhold, der allerede er på det medie, du betaler for at distribuere det. Både i kvalitet og hvad det gør for brugerne af det givne medie.

Native advertising skal altid være klart afmærket. Det skal være tydeligt for en enhver hvad der foregår, så du ikke mister troværdighed overfor forbrugerne.

Forskellen på Native Advertising og Content Marketing

Mange har svært ved at differentiere mellem de to begreber. Content Marketing er relevant, værdifuldt og engagerende indhold, til en klart defineret målgruppe, med ønsket om at drive en bestemt adfærd. Det samme gør du med Native Advertising.

Den fundamentale forskel er at Content Marketing som udgangspunkt, foregår på brandets egne platforme. Fx på din blog, dit website, din podcast, YouTube kanal eller dit print magasin. Altså de kanaler du selv kontrollerer.

Native Advertising foregår på andres platforme. Hvis du som Content Marketing bureau laver Content Marketing for virksomheder, men det kun foregår på dine egne platforme, så er det ikke Content marketing, men derimod Native Advertising.

Fremadrettet kommer Native Advertising – ifølge Jesper Laursen – til at være en del af alle Content Marketing strategier, da Content Marketing ikke længere går hurtigt nok. I takt med at de sociale medier skruer ned for den organiske rækkevidde, og der kommer mere konkurrence på søgemaskinerne, vil Native Advertising være et relevant supplement til det man i øvrigt laver.

Prøv derfor på nuværende tidspunkt at få så mange som muligt ind på dine egne platforme, så du allerede har en relation til dine brugere, inden det begynder at blive dyrt.

Skab din egen platform var emnet i afsnit 104 af Help Marketing.

Eksempler på god Native Advertising

For nogle år tilbage lavede New York Times et stykke multimedie journalistik, der hed “Women Inmates”. Det handlede om kvindelige indsatte i de amerikanske fængsler, og indeholdt blandt andet en meget rørende video.

Det var et stykke Native Advertising der skulle promovere Netflix serien “Orange Is The New Black”. New York Times putter omkring 73-75.000 stykker indhold på deres site om året, og dette stykke indhold, var blandt de 1000 mest sete stykker indhold det år.

Et andet eksempel er Quad Solutions, som er et digitalt markedsføringsbureau baseret i New York. De samarbejdede med Bank of America, i forbindelse med World Economic Forum. Quad lavede ligeledes noget multimedie journalistik og nogle interaktive infografikker, som viste sig at have en fantastisk organisk rækkevidde.

Læs også hvordan Kurt Strand ser medierne mod marketing i afsnit 83 – kaldet Mennesker og marketing

Rollen Native Advertising spiller i din markedsføringsstrategi

Der findes to forskellige tilgange til, hvordan du kan benytte dig af Native Advertising:

  1. Du bruger Native Advertising som en erstatning for dine traditionelle reklamekampagner. Du vælger på en kampagne basis at fokusere på det gode indhold, frem for traditionelle digitale annoncekampagner, da de på grund af ad blockers og lignende, ikke længere fungerer så godt som de gjorde før i tiden.
  2. Hvis du er en virksomhed der arbejder med Content Marketing, og du ønsker at få et større reach hurtigere, så laver du en “rent to own” strategi. Det vil sige at du lejer øjne hos et medie, for så at suge dem over på din egen permission database. Det bliver altså et led i dit øvrige arbejde med Content marketing.

Pris på Native Advertising

Det er svært at sætte en fast pris på hvad Native Advertising koster. Priserne svinger enormt meget, og det afhænger af hvem du gerne vil nå ud til, og hvor mange andre der har det samme mål som dig.

De kriterier der påvirker prisen, er blandt andet hvor svære dine målgrupper er at få fat i, og hvor mange der er om buddet på samme tidspunkt. Hvis du rammer dem en dag hvor der der ikke er så mange konkurrenter er det selvfølgelig en del billigere, end når alle byder ind på samme tid.

Kvaliteten skal være god nok til mediet for at det har en positiv effekt. Så det er endnu en udgift der skal regnes oveni prisen på dine kampagner. Du skal derfor for det meste både købe plads på andre medier til distributionen af dit indhold, samt betale for selve produktionen af dit indhold.

Owned, earned og paid media

Sådan måler du på Native Advertising

Du kan bruge de samme værktøjer til at måle ting som ROI, KPI’er, salg, leadgenerering og brand awareness, som du plejer at benytte dig af. Hvad du end ønsker at udrette, så brug de samme metoder som du er vant til, og som virker godt for dig i forvejen.

4 Konkrete råd til hvordan du kommer i gang med Native Advertising:

  • Start med at finde ud af hvad du ønsker at opnå.
  • Definer den målgruppe du ønsker at ramme, og hav din strategi på plads.
  • Vær kritisk over for det medie, du overvejer at lave Native Advertising på, i forhold til om de kan levere din målgruppe. Overvej også om dit indhold vil fungerer på netop deres medie. Undersøg om mediet har det rette publikum, og om dette publikum er på mediet, med det formål at modtage det du gerne vil give dem.
  • Lav noget ordentligt indhold i topkvalitet. Det kræver mange kompetencer, så find de rigtige samarbejdspartnere.

Følg Jesper Laursen på de sociale medier

Du kan følge Jesper på Twitter og LinkedIn. Vær opmærksom på, at videoen kun indeholder interviewet og ikke hele Help Marketing. Få hele podcasten ved at abonnere på fx iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

Ugens content marketing værktøj: Web-Capture.net

Sponsoreret af Erhvervakademi Kolding. Deltag i gratis webinarer og hjælp Help Marketing ved at klikke forbi på gratiswebinar.dk Tak!

Du har sikkert siddet i en situation, hvor du skulle bruge et billede eller screenshot af en hel hjemmeside, så langt du kunne scrolle ned på den pågældende side, men hvor du ikke kunne fange det hele med et normalt screenshot. Det er der en løsning på nu, for det kan du med Web-Capture.net. Du finder ikke en mere simpel løsning. Alt du skal gøre er nemlig at indsætte linket til din hjemmeside, du vil have screenshot af og ud får du en fil lige til at downloade. Kom i gang på Web-Capture.net.

Se alle værktøjer fra Help Marketing samlet her.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal