HM069: Owned, earned og paid media

Jacob Holst Mouritzen

Hvis du arbejder med marketing, har du med garanti hørt termerne owned, earned og paid media. I afsnit nr. 69 af Help Marketing giver vores to gæster deres bud på definitionen og hvordan de påvirker dit markedsføringsarbejde. Vi taler også om hvorvidt du skal udkomme regelmæssigt eller kun når du har super godt indhold!

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help marketing owned earned paid mediaOwned, earned og paid media i Help Marketing

Ugens gæster er Jacob Holst Mouritzen og Philip Rasmussen. Jacob er Director of invention hos Mindshare og Philip er social media manager hos Astralis.

Jacob er kommunikationsdirektør og laver kommunikationskampagner, reklamekoncepter og reklamefilm, men de opgaver, der optager ham mest er udformning af indholdsstrategier samt indhold til de sociale medier. Hvis du vil følge Jacob på de sociale medier, kan du klikke dig ind på hans Facebook-profil, LinkedIn og Twitter.

Philips arbejde består af community management, brand building samt social media. Hans primære opgave består af  at opbygge en organisation op omkring de fem bedste gamere i Danmark med henblik på at skabe kontakt til fans samt virksomheder. Hvis du vil følge Philip, finder du ham på Twitter og LinkedIn.

 I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Du får definitionen på owned, earned og paid media
  • Hvad er hver deres styrke?
  • Kan de bruges alene eller understøtter de hinanden?
  • Er én vigtigere end en anden?
  • Hvor ofte skal du poste indhold? Kontinuerligt eller kun når det er værdiskabene?
  • 2 konkrete, men geniale råd du kan benytte i 2016

Jacob og Philip i Help Marketing

Jacob Mouritzen
  Help Marketing Phillip Rasmussen foto

To professionelles råd, der gør dig skarpere på owned, earned og paid media

Definitionen på paid media er meget hurtig at forklare. Det er de medier, du bruger for at nå din målgruppe, som du har betalt penge for. Det kan fx være TV eller Facebook. Owned media er de medier, som du ejer. Fx emballagen på et produkt, en butik eller dit website. Earned media er, når du har gjort dig fortjent til at blive omtalt af andre. Fx hvis du hashtagger #HelpMarketing. På den måde har podcasten gjort sig fortjent til et hashtag og en deling – det kan også være klassisk PR.

Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i de tre kategorier når det gælder gråzonen inden for de sociale profiler, som Jacob mener bør kategoriseres som værende earned eller paid media. Du  ejer i bund og grund ikke din Facebook side, eftersom det i sidste ende er Facebook, der bestemmer. Alle tre medietyper understøtter hinanden og har hver deres styrke. Men hvis vi forestiller os, at vi skal prioritere én og vi befinder os etnen i B2B eller B2C, hvilken skal vi så vælge?

Se også:

Som udgangspunkt kan du klare dig uden paid media. Du kan muligvis også klare dig uden earned media, men owned media er helt essentielt. Hvis du skal sælge noget digitalt, skal du have en website, hvor du konvertere folk til dit nyhedsbrev samt websitet udgør platformen, hvor alt dit content ligger. Derfor må owned media være udgangspunktet i den digitale verden i følge Erics optik. Men paid media er også vigtigt, hvis vi bevæger os uden for den digitale verden. Tag fx en frisør som kommer på besøg hos kunderne og ikke har et website. Slutteligt kan der også argumenteres for earned media. Uden earned media er der en minimal sandsynlighed for at udvide din kundekreds, da mange tjekker Google, Tripadvisor med mere i deres research efter nye produkter, virksomheder etc. Jo mere kompleks din virksomhed er, jo mere har du brug for earned media.

Se også:

Konkrete og geniale råd, der kan implementeres med det samme

Philip tryller to råd ud af ærmet, hvor det første er henvendt til dig, der arbejder med et brand med fokus på en ung målgruppe mellem 10-30 år. Tænk over, hvordan du kan bruge gaming i markedsføringen. Kig på Youtube, se hvad andre virksomheder gør og bliv inspireret. Gaming verden er stødt voksende, så tænk i de baner!

Andet råd kan bruges af dig, der arbejder med marketing. Skriv længere tekster i år 2016. Brug generelt mere tid på at skrive. Det handler ikke blot om likes, men om hvor høj kvalitet teksten har – generelt er længere tekster en god idé.

Jacobs råd er i forlængelse af Philips. Kigger vi ca 5 år tilbage, da social media fik sit gennembrud, handlede det om at være kort i sine tekster. Der blev pengene brugt på flashcontent, der kun eksisterede et par timer på de sociale platforme og så forsvandt det. Det nye i år 2016 er longtail indhold – giv teksterne en længere levetid. Sørg altid for at poste det på dit eget website og link så derfra til de sociale medier.

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric