Tryksager i Help Marketing
Ugens gæst er Anders Grønborg, som er medindehaver af lasertryk.dk, hvor han arbejder med kommunikation og marketing. Lasertryk har eksisteret i 17 år og har omkring 1.000 ordrer om dagen. Sortimentet favner bredt lige fra flyers til bøger til visitkort til skilte.
Hvis du vil følge Anders på de sociale medier, kan du klikke dig ind på Lasertryks Facebookside, hvor du bliver updateret med tips og tricks fra Anders og hans team.
I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:
- Hvad du skal vide, før du går i gang med en tryksag
- Hvordan du kommer i gang med dine tryksager
- Hvordan du får størst værdi for dine penge, når du trykker
- Hvorfor PDF er vigtigt når du skal lave tryksager
- Klogere på trykkerenss nørdeord
Anders Grønborg i Help Marketing
Sådan arbejder du med tryksager
Topselleren inden for tryksager er visitkort. Selvom visitkort er gammeldags i den digitale verden, findes de stadigvæk. Flyers, visitkort og plakater udgør 80 pct. af Lasertryks opgaver. Men uanset hvad du skal have trykt, er der forskellige valgmuligheder for at få lavet det kreative inden du sender til trykkeriet.
Den første er at gå til et reklamebureau. I dette tilfælde skal du være indstillet på et budget. Hvis du har allieret dig med et reklamebureau, har bureauet ofte en opskrift på, hvordan tryksagerne skal trykkes. Dermed outsourcer du arbejdet. Anden mulighed er at vælge et trykkeri, hvor du kan designe dine tryksager online på deres site. Det er primært til mindre virksomheder, hvor du skal lave simple tryksager. Et tip du kan drage stor fordel af er online tjenesten 99 designs. Det er en aktionstjeneste, hvor forskellige professionelle giver bud på din opgave. Herefter får du flere forslag, og du vælger til sidst den, der falder i din smag.
Tredje mulighed er at arbejde med templates. Her kan du kan bruge graphicriver, som giver dig adgang til at ændre indholdet i de tilpassede layouts. Måden det foregår på er, at du køber et billede, indsætter dit eget motiv og ændrer overskrifter og tekster i Photoshop. Det dyreste design er 3 dollars, så det er bare om at komme i gang.
Til sidst ender du med en trykfil, der viser, hvad vil du have trykt. Den skal trykkeriet have. Husk at udvælge trykkerier ud fra deres spidskompetencer for at få den højeste kvalitet og bedste pris.
HM224: Mega svært – at briefe andre rigtigt #6
Value for Money
Når vi taler papir er selvlysende farver og gloss papir er begge løsninger i den dyre ende. Et vigtigt råd fra trykkeren er, at tykkelsen på papiret påvirker pris og kvalitetopfattelse. 80-85 gram er almindeligt printerpapir. Brug fx 170 gram, som er lækkert papir, hvis du vil have højere kvalitet.
Priser for et klassisk visitkort ved køb af 500 stk. er 200 kr. Det, der er dyrt ved disse produkter, er opstarten. Det er ikke mængden, der ændre prisen radikalt. Du betaler pr. sæt visitkort. Fx betaler du 100 kr. pr ekstra navn, hvis du bestiller flere visitkort samlet. Du kan få designet lagt ind digitalt, så skabelonen ligger klar. Så kan du nemt ændre oplysninger fra person til person efter behov uden at skulle lave en pdf af alle kort.
Et andet eksempel er prisen for at få trykt en bog. En bog på 80 sider, som skal limes, hvor du skal bruge 1.000 eksemplarer, koster omkring 7 kr. stykket. Altså 7.000 kr. for 1.000 bøger. Hvis du har noget på hjertet, kan du altså for næsten ingen penge få trykt din helt egen fysiske bog.
HM234: Få et større budget! #16
PDF sikrer dit ønskede output
Du skal outline din font. Det betyder, at du skal vælge den korrekte filtype. Den skrifttype du har, skal trykkeriet også have. Omdøb derfor din fil til PDF, så den ikke kan ændres. Filen skal være låst. Sådan eliminerer du de ændringer, der kan være fra computer til computer.
Digitaltryk vs. Offsettryk
For kunden skildres der ikke rigigt imellem digitaltryk og Offsettryk i dag. Trykkeriet vælger den billigste til den specifikke opgave. Den tekniske forskel er, at digitaltryk kan ændre hvert motiv. Ulempen er, at den er dyr og der er begrænsning på formater. Offsettryk er, hvor du monterer fire farveplader i maskinen. Med de fire farver kan trykkeren generere alle trykfarver. Den er dyr at starte, men er selvfølgelig billigere efterfølgende. Lasertryks største omsætning kommer fra Offsettryk i dag. Et tip er at få trykt, når andre også får trykt, så deler man omkostningerne i og med trykkeren kører stor volumen. Ulempen er at du får færre valgmuligheder. Sidste alternativ er plotning, som er storformat. Det er store printere, der kan lave store formater i små oplag. Det kan fx være ti store plakater til vinduer. Find ud af, hvad der vil gavne dig bedst. Tag en snak med dit trykkeri, som kan guide dig på vej.
Fremtidens 3D print
Kunderne efterspørger 3D print, men det er et produkt, der ikke er standaliseret. Det ligger ifølge Anders ikke umiddelbart til Lasertryk, men hvis kunderne efterspørger det, skal de selvfølgelig overveje det.
Definition på nørdeord
DPI (Dots pr. Inch) Vær opmærksom, når du bestiller en tryksag, at du har den korrekte opløsning. 300 DPI er tommelfingerreglen. DPI betyder, hvor pænt billedet bliver i forhold til afstand du ser printet. Høj DPI er vigtigt, når du ser ting på tæt hold fx visitkort, hvor det sagtens kan være 600 DPI (hvis du har tekst på visitkortet). Derimod kan store bannere på bygninger sagtens have en meget lav DPI, da du ikke skal tæt på.
Tryk til kant (Beskæring) Trykkerens beskæring kan variere, derfor skal der tillægges 3mm ekstra til dit ark. Hvis du har et billede, der går til kanten, skal trykkeren have noget at skære i. Derfor tilføj 3mm.
Bestrøget (behandlingen af papiret) Bestrøget papir giver en smooth overflade. Hvis det ikke er bestrøget har det derimod et råt look.
Idem-sæt betyder det oldschool papir med gennemlagspapir, hvor du skriver på forsiden og det går igennem på de resterende sider.
CTP er her du overfører kundernes fil til trykpladerne.
Kachering (Overfladebehandling) Nærmest alle bogomslag er kacheret. Det er en overfladebehandling(lidt som laminering) der giver et ekstraordinært look.
HM237: Tilbage i tiden: Dig og mig for 10 år siden #19
De 5 største fejl kunderne begår, når de sender tryksager til tryk
- Korrekt bestilling. Bestil via hjemmesiden og overfør på de online platforme, så er du sikker, at alt er som det skal være
- Korrekte farve. Sørg for at arbejde i SMYCK-farver, så der ingen misforståelser opstår.
- Korrekt filtype. Send en PDF fil, så den er låst.
- Korrekt opløsning. Tommelfingerreglen er 300 DPI, så er alt godt. Visitkort er 600 DPI. Stor plakat=mindre DPI
- Plads til beskæring. Læg altid 3mm til i beskæring, så er du sikker på det rigtige slutformat