Hvordan laver man video, der fanger brugernes opmærksomhed med det samme?
I dette afsnit af Help Marketing giver vores gæst Lasse Olesen indblik i, hvordan Natholdet arbejder med video til de sociale medier. I afsnittet deler Lasse desuden ud af en række fif og tommelfingerregler. Dem kan du selv benytte dig af, hvis du vil i gang med at producere video til de sociale medier.
Ugens gæst: Lasse Olesen
Ugens gæst er Lassen Olesen, der til dagligt er social medie redaktør på Natholdet. Sideløbende arbejder Lasse som freelance indholdsskaber. Han rådgiver om digital videoer og er ekstern lektor på DMJX.
Hvis du vil høre mere fra Lasse, så kan du følge ham på LinkedIn. Har du spørgsmål til emnet digitale videoer, så send ham endelig en mail.
Tommelfingerregler til digital video
Til dagligt består en stor del af Lasses arbejde i at sortere i det videomateriale, der bliver sendt ind til redaktionen af Natholdets seere. Lasses opgave er at udvælge det mest interessante indhold. Det skal han gøre spiseligt, så det med det samme fanger brugernes opmærksomhed på Natholdes Instagram og Facebook.
Men hvordan producerer og optimerer man videoklip, så de fungerer på de sociale medier? Lasse giver en række gode fif og tommelfingerregler, som han har for øje, når han laver videoklip til Natholdets sociale medier:
- Find det absolut bedste indhold, du har til rådighed. Lav en lille teaser for det. Skær det overflødige fra. Det kan du eksempelvis gøre i Premier Pro, som er Adobe pakkens klippeprogram.
- Tænk over videoens længde. På Instagram lyder det, at videoer i feedet skal være på omkring et minut. 15 sekunder for Instagram stories. Facebook opfordrer nu til, at videoer skal være plus tre minutter. Her er det vigtigt, at du forholder dig kritisk til, hvor meget dit content rent faktisk kan bære.
- Læg undertekster på klippet. I dag scroller brugerne ofte på de sociale medier uden lyd. Derfor er det helt afgørende, at der er undertekster til at sælge budskabet. Det kan gøres som en SRT-fil, der gør det muligt at slå undertekster til og fra.
- Tilføj visuelle effekter og fang brugernes opmærksomhed, når de scroller. Det kan være, at du zoomer ind, tilføjer en fakta boks, eller sætter et logo ind fra en virksomhed, der nævnes i klippet. Det skal være interessant nok til at brugerne stopper op og ser netop dit content. Husk stadig at være tro mod din målgruppe og dit brands visuelle udtryk.
- Lav en fængende thumbnail. Særligt hvis du producerer video til YouTube er det helt afgørende, at du bruger tid på at lave en ordenlig thumbnail. Billedet skal indfange, hvad videoen handler om. Ikke mindst skille videoen ud fra mængden.
HM182: 7 tricks til at skabe engagerende video til social
De gode eksempler af Natholdes video til sociale medier
Men hvordan ser det ud i praksis? Lasse har delt to klipper med os, der eksemplificerer ovenstående, som han har produceret til Natholdets Facebook side:
I det første videoklip laves der sjov med Danmarks håndboldstjerne, Mikkel Hansen.
I det andet eksempel ses et klip med Paprika Steen, som åbenbart har en særlig evne til at huske kendtes stjernetegn. Lasse tog klippet og versionerede det til Facebook ved at tekste det og tilføre visuel profs.
HM114: Video på mobilen: personlig markedsføring
Tungt indhold gjort spændende med video til social
Men hvad skal man gøre, hvis man sidder som marketing- eller kommunikationsmedarbejder i en kommune, i en virksomhed der sælger produkter på B2B-markedet eller bare ikke kan tillade sig at være ligeså kække som Natholdet?
Først og fremmest er det vigtigt at tage stilling til, om video overhovedet er den rigtige måde at formidle det budskab på, som man gerne vil ud med til sin målgruppe. Det tager tid at lave godt video content, så det er vigtigt, at man gør sig den overvejelse først.
Forud for podcasten havde Eric stillet Lasse en opgave med to forskellige organisationer, der skal have produceret videoindhold om mindre kække emner. Her er hans løsningsforslag:
Eksempel 1: En kommune der skal fortælle om ændrede forhold inden for godkendelse af ansøgninger
Når du laver en video, så vær altid opmærksom på, hvad dit anslag er. Hvad er problemet, ændringen og den løsning, som du tilbyder. Det er essentielt, at den vigtigste pointe kommer frem allerede i de første 10 sekunder af videoen. Til denne opgave kunne man eksempelvis bruge tre velvalgte stilbilleder, hvor billede 1 viser ændringen, billede 2 viser hvad ændringen betyder for den enkelte borger, og billede 3 viser hvad ændringen betyder generelt for samfundet. Så kan man derfra linke til den reelle lovændring på kommunens website.
Eksempel 2: En B2B virksomhed der sælger elektroniske dele, der skal bruges i andre produkter
Hold det simpelt og fokuser på, hvilket behov produktet løser hos kunden. Skitser det behov og server den løsning, din virksomhed tilbyder, og gør det indenfor de første 5-10 sekunder. Sælger man eksempelvis dæk til en cykel, så kan man vise et klip af den hele cykel, herefter et klip hvor man tager hjulet væk, og slutte af med et klip, hvor hjulet sættes tilbage. Et simpelt eksempel der illustrerer, hvordan en virksomhed kan positionere deres produkt i forhold til kunden.
HM073: Bliv mester til how to videoer
Tre gode råd om digital video
Vi runder af med tre gode råd fra Lasse til de lyttere, der gerne vil i gang med at producere video til de sociale medier:
- Forstå, at ingen gider se på dit content. Det er den tankegang, der ligger bag bogen bogen Nobody wants to read your shit af Steven Pressfield, som Lasse i bruger arbejde med video. Det er din opgave at gøre videoerne interessante nok til, at målgruppen gider bruge deres dyrebare minutter på netop dit indhold.
- Lær reglerne for digital video. Gå på YouTube og find tutorials, der hjælper dig i gang med at klippe. Hvis du sidder i Adobe pakken kan du eksempelvis starte med Justin Odisho eller Peter McKinnon.
- Abonner på nyhedsbreve, hvor du kan holde dig opdateret på, hvad der sker indenfor området. Det kan eksempelvis være Digital Ugerevy, (laves af tidligere Help Marketing gæst Lars K Jensen), Ugens Internetguld (laves af tidligere Help Marketing gæst Lars Aaes) eller Seth Godin. Du kan også modtage Nochmals eget nyhedsbrev.
- Bonus: Sluk din mobil, læs en bog du selv har valgt fx digital minimalisme. Det er på de tidspunkter, at inspirationen slår. Tænk over, hvad du bruger din skærmtid på.