For to år siden fik du denne gæsts råd til Facebook-annoncering.
Men i Facebook-verdenen svarer det jo til råd fra før den kolde krig.
Så: Lyt med, og få den mest opdaterede 2018-viden om at Facebook-annoncering.
Ugens gæst: Kasper Bengtson
Kasper Bengtson er Facebook marketing specialist i bSocial. Følg ham ovre på LinkedIn. Hør ham fortælle om:
- hvad du skal have styr på, før du går i gang
- hvad Facebook Pixel er
- hvad man skal vide om målgrupper
- den basale terminologi på Facebook.
Nøj, hvor er det fedt at Facebook-nørde!
HM78: Priser og tips til Facebook annoncering
Hvad skal du have på plads, før du begynder med Facebook-annoncering?
Der er det tekniske: Få styr på business manager-univers. Opsæt og tilknyt forskellige konti – og få styr på integration med website. Skal du op at annoncere i større kampagner, så få et MasterCard med en høj begrænsning i stedet for at bruge dit Visa.
På hjemmesiden skal du indsætte et bevis på du ejer den. Det gør, at Facebook kan verificere dit domæne. Dermed kan du udskifte billede der trækkes ind fra dit site i et Facebook-opslag. Det kan du ikke – fx når du deler et blogindlæg fra dit site – hvis ikke du har dette installeret.
Du skal også installere din Facebook Pixel. Hør Kasper fortælle i podcasten, og ellers kan du læse et blogindlæg om Facebook Pixel skrevet af Kasper herovre: Facebook Pixel – den komplette guide.
HM181: Undgå at spilde dit annoncerings-budget, og bliv bedre til AdWords
Hvordan tænker du kunderejsen i din Facebook-annoncering?
Som online kunde kan du falde fra mange steder i kunderejsen. På marketers kan vi annoncere på fx sociale medier til at lukke for de hullet på forskellige steder i kunderejsen. Dermed kan vi lokke brugerne tilbage, hvis vi har tabt dem.
- Kender målgruppen ikke til dig endnu, skal du skabe et behov ved at øge kendskabet.
- Kender målgruppen til dig, skal du skabe noget tryghed.
- Til sidst kommer konvertering: Her skal kunden blot have et incitament til at handle.
HM129: Sådan bruger du Facebook grupper og Facebook Live
Det skal du vide om målgrupper
På Facebook og Instagram er der forskellige målgrupper
- Gemte målgrupper: Hvilken profil folk befinder sig indenfor, hvilke interesser folk har. Det er et godt sted at starte som nystartet virksomhed.
- Brugerdefinerede målgrupper. Det er relevant for mere erfarne virksomheder med data på deres kunder. Det kan være personer, som har besøgt bestemte underside på din hjemmeside, eller har foretaget en bestemt handling. Her kan du også lave remarketing.
Upload ikke e-mails til Facebook efter GDPR for at være på den sikre side (det er inde i Kundelister).
Du kan godt samle dine varme målgrupper – folk, der fx har besøgt dit site eller din Facebook-side – og det vil ofte gøre dit arbejde nemmere. Det kaldes retargeting.
HM028: Lav en indholdsstrategi for sociale medier med Astrid Haug
Hvordan fungerer terminologien på Facebook?
Kampagne: Hvad du gerne vil opnå med din kampagne
Annonce-sæt: Hvem er din målgruppe? Og hvad er budgettet?
Annoncer: Hvad vil du vise folk? Du kan skræddersy annoncebudskaber til helt konkrete målgrupper.
Der er ingen regler for, hvor mange annoncesæt dine kampagner skal have. Det kommer meget an på den enkelte kampagne.
Du kan godt splitteste dine annoncer inden for det samme annoncesæt – på den måde at Facebook vælger den, der performer bedst. Splittester du med henblik på læring, skal du bruge den splittest-funktion, Facebook har lavet.
For webshops er der kommet mange spændende muligheder på Facebook og Instagram. Få dit produktfeed ind, og så kan du tage dine produkter i opslaget. Du har et RSS-feed og du kan fx bruge Datafeedwatch. Det er lidt teknisk, så få evt. hjælp til det.
Man kan nu også annoncere på Facebook Market Place.
Hvad koster Facebook-annoncering?
Det korte svar: Det er forskelligt.
Det lidt længere svar: Kig på dine data. Din pris pr. klik afhænger af, hvor mange gange din annonce skal vises, før der bliver foretaget den handling, du er ude efter.
I forbindelse med fx Black Friday stiger priserne fx markant, fordi der er stor efterspørgsel.
Det kan være meget svært at regne ud på forhånd, og derfor er man nødt til at teste for at få noget data på det.
SÅ: Hvad vil jeg opnå, og hvor meget er jeg villig til at betale for at opnå det? Test og se, om det er prisen værd for at opnå det, du gerne vil.
Derudover skal du også kigge på, hvad du ellers bruger penge på i markedsføringen. Er du fx iværksætter og har kun 2-3.000 kroner om måneden til annoncering, så kan det være svært at få succes med sine annoncer, hvis man ikke har kræfterne internt. For hvis du skal betale et bureau for de penge, er der ikke meget betale Facebook for.
2 råd til Facebook-annoncering:
- Brug Facebooks splittest-funktion til at blive klogere på målgrupper og indhold. Det installerer du på kampagneniveau.
- Har du en hjemmeside eller en webshops med eksisterende trafik, så prøv at anvende kopi-målgrupper, der er baseret på de personer, der har foretaget visse handlinger.
Om Help Marketing Podcasten
Help Marketing er en podcast, der gerne vil gøre dig bedre til online markedsføring. Med +200 programmer er Help Marketing en af de største marketing-podcasts på dansk, der lærer dig om alt fra SEO til kampagner og sociale medier. Lad dig inspirere og få ny viden af Eric Ziengs, der hver uge interviewer en ny ekspert fra marketing-land.