HM180: Lær at holde din bedste præsentation nogensinde

Nervøs for at holde oplæg for kollegerne eller præsentere for ledergruppen? Få hurtige tricks til gode præsentationer - lige til at implementere næste gang du står på gulvet.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæst: Linda Greve

Linda Greve er ph.d. i virksomhedskommunikation, har sin egen virksomhed og underviser bl.a. på Aarhus Universitet. Hun underviser undervisere i at undervise – meta! Linda hjælper også virksomheder med at blive gode til at præsentere, og det er netop det, podcasten i dag handler om.

Lær Linda bedre at kende på hendes hjemmeside, eller connect med Linda på LinkedIn.

Vi går logisk frem og forklarer, hvad du skal gøre:

  • før den gode præsentation
  • når du præsenterer
  • efter præsentationen.

Undervejs kommer vi forbi Peter Plys, hvorfor du aldrig skal starte din forberedelse i PowerPoint, og Erics lavpraktiske fitness-metode til at blive tryg som oplægsholder.

Se også:

Før den gode præsentation

Dette gælder både en præsentation for 100 mennesker, for dit team, for ledelsen i din virksomhed eller for fire kolleger.

Man skal huske, at alle mennesker er Peter Plys. Når Jakob spørger, hvilke historier han vil høre, vil Peter Plys altid høre om sig selv. Det vil vi alle sammen.

Så tænk over:

De mennesker, du skal tale for: Hvad er deres Peter Plys? De vil helst høre en historie om sig selv – hvad er de interesserede i og optagede af, så du kan tale ind i det?

“De er så sjældent, folk kommer til et oplæg og tænker: Hvad er det nu, hun hedder? Og alligevel er det altid der, vi starter.” – Linda Greve

Tænk derfor over i din forberedelse: Hvad skal du sige og gøre for at få folk til at tænke, hvorfor er det her noget for mig?

Kig fx på deltagerlisten, eller tænk over, hvorfor de er der. Kommer de af sig selv, eller er de blevet indkaldt i Outlook? Hvad er deres forventninger? Hvis det fx er corporate-folk, hvor du skal tale om næste års budgetter, hvad skal de så bruge emnet til?

Linda opfordrer dig især til at overveje følgende i forberedelsen:

  • Hvad er hensigten – hvorfor bruger jeg folks tid med det her oplæg?
  • Kig på rollerne – hvor troværdig er jeg, kender de mig i forvejen?
  • Motivationen – kommer de af sig selv, eller er de blevet indkaldt?
  • Målet med præsentationen – er vi enige om, hvorfor vi er der? Skal du informere, overtale, inspirere eller underholde?

TIP: Når Linda Greve holder key note, laver hun fx en kort video af sig selv til indkaldelsen. Her fortæller hun folk på halvandet minut, hvorfor det her bliver fedt. Så har de allerede set hende og hørt hendes stemme, og så kan hun arbejde videre derfra i selve præsentationen.

Se også:

 

Hvilke værktøjer skal du bruge?

Lad være med at starte i en PowerPoint. Spørg i stedet for dig selv: Hvad er den gode historie? Begynd med dit emne, og vælg ud. Ellers laver du 20 slides til 5 minutter og speedsnakker derudaf.

Man kan bruge Keynote eller Prezi, men det vigtigste er, at det er dig som taler, der er præsentationen.

Hvis du har en PowerPoint, ligner alt noget, der kan løses med slides. Du kan også sagtens bruge tavler eller clipboards – her kan du bedre bruge lytternes ord undervejs.

Tænk gerne dramaturgi ind i dit oplæg. Skift mellem slides og tavle, eller vis en lille film. På den måde vækker du dine modtageres opmærksomhed.

TIP: Få dine lyttere i spil inden for 2 minutter med fx en præsentationsrunde. På den måde er de mere tilbøjelige til at stille spørgsmål eller svare på dine spørgsmål senere hen.

Se også:

 

Når du præsenterer

Før du går ind: Kom ikke til at fortælle din krop, at det her bliver slemt – det gør vi typisk ved at gøre os små. Du skal ikke stå og powerpose, når du holder oplæg. Men prøv at puste dig selv lidt op inden. Det betyder, at du IKKE skal kigge ned i din mobiltelefon.

I det øjeblik nogen ser dig: Da er du på. Vær smilende og venlig, også selvom du bare står og sætter din computer op. Derfor er det en god ide at komme 5 minutter før for at indtage rummet.

Hvordan holder du så folks opmærksomhed, når du er i gang?

  • Kig på folk og få øjenkontakt, mens du taler.
  • Smil lidt, så der kan komme så god lyd ud af dig som muligt.
  • Det er DIT ansvar, at rummet føles godt. Så gør dit til at smile og skabe en god stemning.

Hvordan afslutter du så?

Slutningen er ekstremt vigtig. Mange slutter: “Det var det” eller “Hvis der ikke er nogen spørgsmål, såååå” – og det lægger ikke op til applaus.

Sig aldrig: “Jeg håber, I fik noget ud af det.” Læg ikke op til, at folk kan være utilfredse.

Giv en klar afslutningsmarkør i din præsentation. Hav et afslutningsslide, hvor du ved, at nu slutter det. Så siger du fx:

“Det var det, jeg havde valgt at tage med her i dag – tak for jeres opmærksomhed.”

Se også:

 

Efter præsentationen

På vej ud slutter du først, når alle folk er ude af rummet.

Husk at evaluere dig selv:

  • Hvad gik rigtig godt?
  • Hvad gik knap så godt?
  • Hvad gør jeg bedre næste gang?

På den måde forbedrer du dig selv en lille smule hver gang. Linda har for tiden fx fokus på at overholde tiden præcist.

 

3 korte tips til de gode præsentationer:

  1. Start ikke med at åbne PowerPoint. Find først ud af, hvad du vil lytterne.
  2. Arbejd med en autentisk kropsholdning. Øv dig i at finde ud af, hvordan du ser ud, når du bare snakker.
  3. Tal altid til Peter Plys. Snak ikke om dig selv og dine egne fortræffeligheder. Tal i stedet for om lytternes fortræffeligheder – så vil de også bedre kunne lide dig.

MotionMail

Skriver du nogensinde salgssider eller e-mails, der skal sælge? Så ved du også, hvor vigtigt det er at få folk til at handle – og få dem til at handle NU. Et psykologisk salgstrick til at få folk til at reagere, før det er for sent, er en countdown-timer. MotionMail er netop sådan en timer, som du copypaster ind i din e-mail med en kode. MotionMail adskiller sig fra andre timere ved, at den grafisk fint kan tilpasses dit brand, og du får også god data på, hvor mange der har set den.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric