HM103: Stemmetræning giver dig mere gennemslagskraft

Klaus Møller
Klaus Møller

Stemme og performance træning styrker dig, når du skal formidle - i møder, ved foredrag eller ved podcasts. Emnet er for nogle et lidt overset emne, som i virkeligheden spiller en kæmpe rolle i vores hverdag samt erhvervslivet. Hør mere om hvordan du får bedst mulig kontrol over din stemme, og dermed også større indflydelse på dine omgivelser. Dette opnår du ved hjælp af stemmetræning. Så hvis du ønsker at lære hvordan du får dit budskab knivskarpt igennem, samt hvordan du bruger stemmen optimalt for at tiltrække folk og holde på deres opmærksomhed, så lyt med på dette afsnit af Help Marketing.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

stemmetraening-klaus-moller-help-marketingBrug din stemme korrekt ved hjælp af stemmetræning med en stemmecoach 

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst i help marketing er, Klaus Møller, som er stemme og performance coach i sit eget firma voicestudio.dk. Klaus arbejder oftest med erhvervsfolk og kunstnere, der bruger deres stemme professionelt. Hovedformålet med hans undervisning er at opnå den optimale gennemslagskraft i folks stemmer, for at de bliver i stand til at levere deres budskab på den bedst mulige måde, og dermed også opnå de mest effektive resultater.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Vigtigheden i at arbejde med stemmen på podcasts, til foredrag eller til møder
  • Hvilke elementer der påvirker stemmen
  • Hvordan du trækker vejret ordentligt
  • Hvad du kan gøre for at varme stemmen op
  • Hvad du skal huske når du bruger stemmen
  • Hvad du kan gøre for at strække stemmen ud efter brug og anden vedligeholdelse
  • Klaus Møllers bedste råd til hvad du kan gøre lige inden et møde, en podcast, eller et foredrag
  • (Husk du kan støtte Help Marketing)

Klaus Møller i Help Marketing

 

Klaus Møller help marketing

Den private og den professionelle stemme

Vi har alle to forskellige stemmer. Vi kan selvfølgelig allesammen tale og vi har alle en stemme. Det er den stemme som Klaus Møller definerer som den private stemme.

Den private stemme er den der fungerer godt derhjemme, hvor du ikke behøver at gøre dig særlig umage for at opnå en god kommunikation, fordi de mennesker der er omkring dig allerede kender dig rigtig godt. Det er også den stemme der kan blive afbrudt, hvor folk har en chance for at bryde ind og spørge præcis hvad du mener eller bede dig om at gentage det der blev sagt, hvis de ikke lige hørte dig ordentlig.

Den professionelle stemme er den samme stemme i fint tøj. Det er den stemme du “tager på” når du bevæger dig ud i det offentlige erhvervsliv. Det er den stemme der bliver hørt og forstået lige så snart når du siger noget. Det er vigtigt, at det du siger er så klart og tydeligt som muligt, så det skaber den ønskede reaktion og respons. Det er derfor vigtigt at din brug af stemmen ikke står i vejen for dig selv og dit budskab.

Stemmens magt og betydning

Din stemme betyder rent faktisk langt mere end de ord du siger.  Du kan bruge din stemme på en måde hvor du virke tillidsvækkende, fordi du er i stand til at tale langsomt og selvsikkert. Eller du er i stand til at sætte gang i en samtale ved at have en god energi i din stemme, og dermed opnå samme effekt hos andre, da de nemt bliver påvirket af den sindstilstand du signalerer gennem din stemme.

Din brug af stemmen er et af de allermest effektive redskaber du har til rådighed. God brug af din stemme sikrer, at du kommunikerer optimalt, påvirker andre og formidler dit budskab på en måde der gør, at det trænger igennem til modtagerne og forstået – og endda så lytterne påvirkes af den. Så sørg for at gøre dig umage og letforståelig helt fra starten. Stemmetræning kunne være vejen frem for dig.

Stemmetræning: Øvelse gør mester

Når du f.eks. skal ud og holde et foredrag, så sørg altid for at øve det du skal sige inden. Sørg for at du kan mindst de første tre minutter af din tale udenad. Dette vil hjælpe dig med at komme godt i gang. Jo mere du får trænet det du skal sige og sagt det højt på forhånd, desto mere vil du stråle af en ro og selvsikkerhed, der har en effektiv og tiltrækkende effekt på andre.

Mange kan også føle sig temmelig sårbare, når de står i en situation hvor de skal tale foran en stor gruppe mennesker og de pludselig føler sig lidt “udenfor gruppen”. Så det er også en rigtig god øvelse at lære at blive gode venner med sårbarheden, og i stedet for lære at stå i og eje en position af autoritet. Dette kan netop opnås ved hjælp af forberedelse, så du ikke bliver for mentalt påvirket af situationen.

Stemmens diskrete signaler

Vi kan altid høre på folks stemmer hvordan de har det. I stemmen er der altid noget der sender et ekstra budskab under ordene, og din sindstilstand påvirker rent faktisk andre mere end du måske umiddelbart er klar over. Er du måske en smule fraværende vil du for andre virke uinteresseret i det du står og laver. Din stemme bliver påvirker af hvordan du selv har det og derfor, for at kunne levere en professionel og effektiv præstation, skal din stemme trænes, så du kan lære at styre din stemme ordentligt, fremfor at lade den styre dig.

Der er også andre eksterne faktorer der kan påvirke din stemme:

  • Forkølelse påvirker stemmen og giver selvfølgelig en ekstra udfordring, og kan virke meget distraherende for dem som lytter til dig (overvej evt. at aflyse i stedet)
  • Den vigtigste ting du kan køre for din stemme er at holde din krop og dine stemmebånd hydreret ved at huske at drikke vand nok! Ellers bliver stemmen påvirket og hurtigere slidt. Så ender du med en hæs stemme.
  • Kaffe og te er individuelt. Hvis du er vant til at drikke kaffe kan det hjælpe med at friske dig lidt op. Er du derimod ikke vant til det, bør du nok hellere holde dig fra det, da det kan være med til at forværre dine nerver.

Vejrtrækningen er motoren i alt hvad stemmen kan

Det er vigtigt, at vi har styr på vores vejrtrækning. Alt hvad vi siger foregår altid på en udånding. Vores vejrtrækninger kommer i to “default modes”. Vi har et hvile åndedræt og et fysisk åndedræt. Under et hvile åndedræt trækker vi vejret ind, ud og holder en pause. Det fysiske åndedræt oplever vi under fysisk aktivitet, når vi løber eller dyrker fitness osv. Vejrtrækningen går overfladisk ind og ud hele tiden, og man kan høre at nu skal bare kroppen arbejde på at overleve.

Det der tit sker når vi skal tale meget og er en smule nervøse er, at vi kommer til at presse vores stemme og tale for længe på en enkelt udånding, fordi vi bare gerne lige vil have det hele med, og nå at komme til vores pointe. Derefter skynder vi os at trække vejret hurtigt ind igen og ender med at at tage for meget luft med ind, og så er det at der opstår problemer.

Derfor er tricket at øve sig i at lave lange udåndinger og kunne tømme lungerne for luft. Det er den bedste medicin at mærke at lungerne nok selv skal tage den luft ind igen som den har brug for, for kroppen vil jo gerne overleve. Så slap blot af og koncentrer dig mindre om dine indåndinger, det skal din krop nok klare.

Sådan forbereder du dig

Det er god træning at fokuserer på at trække vejret helt ned i maven og ikke for overfladisk oppe i brystkassen. Sørg for at det er din mave der udvider sig når du tager en dyb indånding og ikke din brystkasse der hæver sig. Dette kommer ofte naturligt til at ske når vi bliver nervøse, og det kan andre desværre tydeligt fornemme og det påvirker dem på en negativ måde hvis du taler for hurtigt og lyder stresset.

Disse ting kan du bl.a. træne for at levere en bedre stemme performance:

  • Styrken i din stemmer afhænger af hvor god du er til at bruge dine mavemuskler til at presse luften ud
  • Fleksibilitet indebærer at du er i stand til at skrue op og ned for sin stemme. Undgå at komme til at lyde for monotont, da folk vil finde det meget kedeligt.
  • Opbygge din stamina og udholdenheden til at kunne tage ud og “være på” hele dagen, uden at din stemme bliver træt eller slidt.
  • Træne dig selv i at undgå “stemme tics”. Erstat f.eks. hellere et ord som “øh..” med en kort pause.
  • Øve dig på forhånd og sørg for at sige det du skal sige højt inden et møde eller et foredrag. Kend rutinen og vis at du har lyst til at være der.
  • Lave opvarmningsøvelser, strække stemmen og sørge for at varme den godt op .
  • Lave en stemmelyd gennem et sugerør – Stemmen får det bedre og det giver mere klang i stemmen, som gør den meget mere behagelig at lytte til og gør samtidig stemmen mere udholdende.
  • “Flyvemaskine-øvelsen” får læberne og tungen til at vibrere og slappe mere af – lige som børn når de leger
  • “Tungeslasker-øvelsen” hvor du lukker dine læber sammen og forsøger at slikke dig selv på ydersiden af tænderne i et minut, får også stemmen til at få det bedre.
  • Tænk over at du skal tale meget langsommere end du regner med og lave mange små pauser, så dem der lytter til dig kan nå at registrere alt hvad du siger. Når vi hører noget helt nyt, er hjernen længere tid om at registrere det der bliver sagt. Så tænk mere på hvad dem der lytter til dig skal få ud af det du fortæller om, end hvor meget du selv ønsker at få sagt – for det kan ende med at gå helt til spilde.
  • Varm din stemme op inden du skal tale med din professionelle stemme. Se videoen hvor Klaus og jeg varmer vores stemmer op.

Klaus Møllers bedste råd inden du skal bruge stemmen erhvervsmæssigt

‘Kill your darlings’ og pil noget ud af det materiale du har forberedt. Ofte kan det samme siges med langt færre ord. Få evt. en anden person, med friske ører, til at gennemgå din præsentation og find sammen ud af hvad der evt. kan undlades. Det er langt mere effektivt at sige mindre og derfor kunne tale langsommere, så folk kan nå at forstå hvad der bliver sagt.

Udover stemmetræning og forberedelse af dit materiale og din fremlæggelse, er noget af det du også kan gøre lige inden du skal på, nogle af de tre følgende ting:

  • Undgå tøj der strammer over navlen. Det påvirker hele vores system, samt vores “fight or flight” respons. Maven skal kunne “hænge” frit og være helt afslappet.
  • Brug stemmen og sæt den lidt i gang inden du går på. Du skal føle du allerede er i gang inden du starter. Mærk stemmen og varm den lidt op, så får du en flydende og naturlig start på dit foredrag.
  • Lav nogle opvarmningsøvelser som nævnt tidligere, og brug evt. Klaus Møllers Voice Studio App som kan guide dig i at blive gode venner med din stemme og give dig yderligere træningsværktøjer, der giver dig en langt bedre kontrol over din stemme.

Når du har brugt din stemme meget kan det være en rigtig god ide at strække stemmen lidt ud bagefter. Dette kan du gøre ved brug af udspændingsøvelser af de muskler der ligger langs struben, samt ved at lave knirkeøvelser der får stemmen til at spænde af. Disse øvelser kan du lære meget mere om i dette afsnit  af Help Marketing.

Klaus Møller på de sociale medier:

Find Klaus på Facebook, tilføj ham på Twitter, eller kom i kontakt med ham på LinkedIn. Derudover kan du selvfølgelig også gå ind og besøge hans hjemmeside: www.voicestudio.dk

Ugens content marketing værktøj: Facebook Pixel Helper Chrome Extension

Ugens content marketing tool er sponsoreret af Lasertryk.dk. Brug koden “help09” for at få dobbelt op på dine print-opgaver i september 2016 (opgaver op til 3.000 kr.)

En anbefaling af Kristian Larsen, der skrev en kommentar på nochmal.dk er noget enhver Facebook-nørd må have: Det er Facebook Pixel helper. Det er en Chrome extension, som hjælper dig med at tjekke om din Facebook Pixel er korrekt installeret. Det er jo vigtigt ift. at skabe dine målgrupper og for at sikre, at dine konverteringer bliver tracket. Det giver dig selvfølgelig også mulighed for at se om andre virksomheder samler besøgende på ved hjælp af Facebook. Bare søg på ‘Facebook Pixel Helper’, så kommer den rette extension frem i Google. Lige til at installere gratis i din browser. 

Se alle værktøjer fra Help Marketing samlet her.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric