Spørgsmål til brevkassen:
Hej Eric
Jeg forsøger at lave noget brugbart statistik over vores Facebook-side ved at udtrække Excel-filen fra Facebook InSight.
Har du – eller kender du til – et overblik over de mange kolonner i regnearket? Jeg synes det er svært helt at gennemskue, hvad forskellen er mellem de mange forskellige målinger af reach mv.
Venlig hilsen
Henrik Petersen
Mit svar til Henrik var:
Hej Henrik
Det har du meget ret i. Det er en stor udfordring at tolke Facebook insights. Normalt kigger jeg på reach (og det kan du så dele op i organisk og betalt reach). Resten af reach kigger jeg ikke rigtigt på. Man er nødt til at prioritere. Så det vil jeg anbefale dig. Start i det små og så kan du tilføje mere over tid.
Likes, kommentarer og delinger er også relevante at se på. Og video seening.
Husk på at fanerne er inddelt efter visninger og personer. Jeg plejer at kigge på personer/unikke. Det er det samme som at kigge på unikke brugere vs. sidevisninger.
Håber det kan bruges?
Eric