HM78: Priser og tips til Facebook annoncering

Kasper Bengtson

Hvordan opnår du succes med Facebook annoncering? Og hvad koster Facebook markedsføring? Hvilke muligheder har du og hvordan sætter du det op? Lyt med i afsnit nr. 78 af Help Marketing, hvor vi guider dig igennem Facebook annoncering trin for trin.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

tips og priser for facebook annoncering markedsføring help marketingFacebook annoncering i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Kasper Bengtson, som er manden bag bureauet bSocial. Til dagligt hjælper Kasper virksomheder med markedsføring via Facebook og Instagram.

 I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende

  • De tre niveauer i Facebook annonceringen
  • Hvad kan du med Facebook Pixlen
  • Tre måder, du kan opsætte din annonce på
  • Målsætninger for dine annoncer
  • Hvad koster Facebook marketing?
  • Konkrete tips til alle de mål du kan sætte op med Facebook markedsføring og reklame
  • (Husk du kan støtte Help Marketing)

Kasper Bengtson i Help Marketing

Kasper Bengtson Help MarketingInden du starter på Facebook annoncering

Facebook-annoncering består af tre niveauer, som du skal igennem. Først skal du opsætte din Facebook kampagne, som består af den målsætning, du arbejder med. Niveau 2 er Facebook annoncesættet, hvor du bl.a. skal definere din målgruppe, tidsplan, placering af annoncerne og budgettet Derefter skal du lave indholdet på din Facebook annonce – det er niveau 3.

Derfor skal du bruge en Facebook Pixel

Facebook pixlen fortæller Facebook, hvem der har været inde på din hjemmeside. Heldigvis er det nemt at sætte op. Du indsætter noget kode på dine hjemmeside i headeren. Koden generes af Facebook. Derefter kan Facebook registrere dine besøgenes adfærd. Det er vigtigt at få indsat pixlen, før du starter med annoncering. Jo før, jo bedre. Facebook gemmer disse data i 180 dage. Pixlen er relevant i forhold til retargeting, når du vil målrette annoncer til dem, der allerede besøger din hjemmeside. Derudover bruger Facebook pixlen til at måle konverteringer, du opnår med Facebook annoncering. Hvis du vil dykke ned i retargeting, kan du lytte med i afsnit nr. 20, hvor David Lorentzen deler ud af sin viden.

Tre måder at opsætte Facebook annoncering på

Boost. Brug den boost-muligheden, når dit organiske opslag klarer sig godt på engagement. Hvis det er et godt opslag, så boost det bredere ud til din målgruppe. Hvis du vil skabe salg, er boost ikke et godt værktøj. Boost handler om engagement. Fordelen er, at det er rigtig nemt og kræver få indstillinger.

Forskellen på Annonceadministrator og Power Editor. Annonceadministrator er hvor, du administrerer dine annoncer. Det er nemt at bruge. Du bliver guidet igennem de tre niveauer som nævnt ovenfor. Udfordringen med annonceadministrator opstår, når du vil opsætte flere annoncer og målgrupper. I Power Editor kan du derimod arbejde mere professionelt med de tre niveauer. Du kan dublere annoncesættene og let administrere flere forskellige annoncer under hver annoncesæt eller flere sæt under hver kampagne. Det er mere avanceret, men når det først er lært, er det super smart.

Kampagne – annoncesæt – annonce

Kampagne er det øverste niveau. Det er her, du vil indsætte din målsætning. Under kampagnen er dine annonceset, hvor du har flere af dine annoncer. I sættet skal du bestemme, hvem annoncerne skal ud til, på hvilke platforme og hvor skal det placeres samt hvor meget ønsker du at bruge dagligt af dit budget. Et eksempel kan være, at du gerne vil have flere likes på din Facebook side fra dem, der har besøgt din hjemmeside. Du kan fx lave et annonceset, der består af besøgende, hvor et sæt er segmenteret på mænd og et andet er på kvinder. Målret dine annonceset så godt som muligt, så opnår du bedre resultater. Facebook hjælper med at vælge de bedste annoncer. Hvis du fx har tre annoncer under et sæt, vil den annonce, der performer bedst, få tildelt mest budget. Facebook har nemlig den nødvendige data og vurderer det for dig.

Hvis du vil genbruge annoncer på tværs af annoncesæt, så forklarer Kasper her på Twitter hvordan du gør:

 

Målsætninger for Facebook annoncering

Fif til at sætte disse annoncer op

Hvad er en gennemsnit fair pris for et like? Du skal starte med at sætte det op for dig selv. Hvor meget vil du give for et like? Hvad er det værd for dig? Det er nemlig forskelligt fra branche til branche og fra målgruppe til målgruppe. Hvis din virksomhed er godt i gang på Facebook og har besøgende på hjemmesiden, vil det koste 2-3 kr. pr. like. Hvis din  virksomhed er ny opstartet og har en bred målgruppe, kan det koste 15 kr. pr like. Et tip er at henvende dig mod konkrete målgrupper, som du har en relation til.

Få flere videovisninger

Facebook er glad for at vise videoer, derfor kan du få det vist til en god pris. Facebook måler videoer som værende set allerede fra 3 sekunder. Men du kan også se på 10 sekunder. Uanset skal du være skarp i dit budskab fra starten!

En visning på 3 sekunder af en video videoer ligger på 20-30 øre pr video visning. Visninger på 10 sekunders er bedre, for her viser brugerne en aktiv interesse for din video. Her er prisen ca. 60-70 øre pr video visning. Vær opmærksom på, at du kan sætte Facebook til at optimere til 10 sekunders video. Husk at priserne varierer. Et tip er at sætte undertekster på din video, da videoen afspilles uden lyd, inden brugerne klikker på den. Med undertekster får du flere til at se videoen, større engagement og folk kigger i længere tid samt dit budskabet er stærkere. Hvis du vil have konkrete tips til, hvordan du kan bruge videoer i din markedsføring, så lyt med i afsnit nr. 73.

Hvis du vil høre mere om trafik og konverteringer til din hjemmeside, hvordan du skaber kontakt med brugerne i nærheden, hvordan du får brugerne til at installere din APP og hvordan du får brugerne til at deltage i din event, så lyt med på dagens afsnit.

 Tre gode råd til at optimere dine kampagner/sæt/annoncer

Facebook har lavet et tal for, hvor godt brugerne tager imod den enkelte annonce, som de kalder for relevans scoren. Du kan opnå fra 1-10. Hold øje med tallet for at se dens udvikling. Hvis scoren falder, skal du lave en ny annonce med nyt billede og tekst.

  • Start din Facebook annoncering ved at målrette den til de personer, der har besøgt din hjemmeside før. De kender dig i forvejen. Start præcist og optimer, optimer, optimer!
  • I Power Editor kan du automatisk generere annoncer og annoncesæt, der er ens. Benyt dig af dette.
  • Kopier annonce-ID over i annoncesættene, når du skal bruge de samme. Dermed beholder du al interaktion med annoncen på tværs af annoncesæt – i stedet for at samme annonce ligger fem gange.

Følg Kasper på de sociale medier

Hvis du vil følge Kasper på de sociale medier, kan du klikke dig ind på websitet bsoical eller besøge bsocials Facebook profil.

Vær opmærksom på, at videoen kun indeholder interviewet og ikke hele Help Marketing. Få hele podcasten ved at abonnere på fx iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

Ugens content marketing værktøj: Mention

Sponsoreret af Erhvervakademi Kolding. Deltag i gratis webinarer og hjælp Help Marketing ved at klikke forbi på gratiswebinar.dk Tak!

Mention er et blogging værktøj, hvor du kan blogge uden at kende til det tekniske. Det er helt gratis og du kan starte en profil lige nu. Hvis du gerne vil prøve at blogge men ikke vil eller kan sætte en wordpress installation op, så ville jeg prøve Mention af. Det gode ved Mention er at de har en masse dygtige bloggere og derfor også en del trafik. Den trafik forsøger de selvfølgelig at holde på ved at opfordre læserne til at læse flere blogs. Så du starter ikke helt uden trafik ved at bruge Mention, hvis du ellers laver godt indhold. Derimod kan du ikke lave konverteringer og du har ikke adgang til data via Google Analytics – som hvis det var din egen hjemmeside. Hvis du vil prøve kræfter med blogging, så kan du overveje at gøre det gratis på mention.com.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal