HM187: Overlev dit næste netværksmøde med lavpraktiske netværkshacks

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæst: Anita Lykke Klausen

Anita Lykke Klausen er neuromarketingstrateg i anitaxcph samt Head of Social & Kampagneleder i Bolius. Sig hej til Anita på LinkedIn, Twitter og Facebook. Hun mener, at du ikke kan stå halvt så godt alene, som du kan sammen med andre mennesker – så kan du komme ud at netværke!

Du er nødt til at være i godt humør til et netværksarrangement

Undersøgelser viser, at ‘people who are fake’ er det mest irriterende karakteristika ved et menneske. Så hvis du er påtaget flink eller glad, så duer det ikke.

Du skal også kende ordet ‘Spejlneuroner’, hvilket betyder, at dit humør smitter. Der skal ikke mere end 500 millisekunder til, før dit ansigtsudtryk har påvirket modtagerens humør. Så hvis du er i virkelig råddent humør og ikke kan få dig selv op – så drop netværksarrangementet.

Se også:

HM053: At netværke kræver mere end bare faglighed (Refuga edition)

Brug rummet

Studie har undersøgt folks bevægelsesmønster i lokalet til netværksarrangementer. Når arrangementet var overstået, talte de, hvor mange connections personerne havde fået – business cards og på LinkedIn. De mest succesfulde havde et mønster i, hvordan de bevægede sig rundt i lokalet.

Startzonen

De fleste lokaler har samme setup, som kan dele lokalet ind i tre områder. Den første del af lokalet kalder vi Startzonen.

• Det er her, vores nerver er på deres højeste, og vores tanker er på overarbejde. Der er indgangen med garderobe – måske et gavebord. Det er her, du danner dig overblik over badeværelset, bar, mad, spotter mennesker du kender osv.
• De folk, der fik færrest connections i studiet, var dem, der gik efter at tale med folk der befandt sig i Startzonen – fordi det er her, folk er på sin laveste selvsikkerhed. Folk i Startzonen er distraherede, fordi de er ved at danne sig et overblik og ikke har fokus på dig.

Udezonen

Det tredje område, som ligger længst væk fra Startzonen, er Udezonen. Det er her, folk bliver sat ude af spillet. Zonen er fyldt med små fælder.

• Badeværelset er et af dem – står du i nærheden eller i kø og venter på at komme til, er du ikke særlig indbydende at netværke med.
• Buffeten er også en fælde – bruger du størstedelen af tiden på at fylde din tallerken, er du hverken åben, har fokus eller frie hænder til at møde nye mennesker.
• Det er også en fælde at styrte direkte hen til de mennesker, du kender i Udezonen. Når først du er hos mennesker du kender – i trygge rammer – bliver det endnu sværere at løsrive sig og møde nye mennesker. Det bedste er at vinke eller give et hurtigt kram til dem, du kender, og så vente med at vende tilbage til dem, til arrangementet er tyndet ud og du har brugt din energi.

Den Sociale Zone

Zonen mellem Start og Udezonen er Den Sociale Zone. Her fik folk langt flest connections.

• Det er også her, baren er placeret, og det er det bedste sted at møde mennesker. De har fået noget i hænderne, er kommer ud af den akavede startzone og mentalt klar på at møde nye mennesker. Hvis du redder dem fra at stå alene med en drink i hånden, bliver du også deres frelser.
• I studiet så de, at dem, der fik flest connections, befandt sig i den sociale zone omkring baren.
  Det er lettere at starte en snak med ‘Skål – jeg hedder Anita’ eller ‘Hvad synes du om vinen?’, end den kontekst du har til rådighed i de to andre zoner: ‘Nå, fik du lige hængt din jakke’, ‘Nå, god tur på toilet?’.
• Et andet godt sted i den sociale zone er i nærheden af værten. Når du takker værten for invitationen, kan du bede værten introducere dig til folk. Senere kan det være godt at være i nærheden af værten, fordi det giver dig bedre chancer for, at værten spotter dig og kommer i tanke om en anden, du skal møde.

Se også:

HM038: 50 kaffemøder på et halvt år – netværk i centrum

3 netværkshacks til at gøre et godt førstehåndsindtryk

• Hænder
  Vi danner vores indtryk om folk på millisekunder. Derfor er det vigtigt at give sig de bedste forudsætninger. Hænder betyder en hel del for, om folk “køber ind på dig” og vælger at stole på dig.
  Fysisk berørelse – et håndtryk – skaber også en connection mellem folk og frigør oxytocin, som er stoffet i hjernen, der gør, at vi stoler på folk.
• Selvtillid
  Folk vil gerne have vindere i sit liv. Derfor går vi også efter folk, som udstråler selvtillid. Det går ikke at stå med armene over kors – det vil oftest trække dine skuldre frem foran din overkrop, og din ryg vil krumme. Modsætningen er at have en rank ryg, stærke skuldre og brystet frem. “Vindere” fyldere mere i lokalet – ofte det, man kender som powerpose.
  Pas på med telefonen! Når vi står med den, har vi bukket hoved, halvlukket krop og en telefon, der blokerer fra at vise selvtillid. Skal du have telefonen fremme, så løft den højere op, så du ikke har bukket hoved – det giver dig et mere åbent kropssprog.
• Øjenkontakt
  Vi er tilbage til oxytocin. Studier viser, at europæere holder øjenkontakt 61% af tiden i en samtale. 41%, når vi taler, og 75%, når vi lytter. Hold øjenkontakt 60-70% af tiden.

Se også:

HM162: De gode salgsmøder

6 netværkshacks til smalltalk

I smalltalk kommer vi hurtigt til at stille den samme række spørgsmål, og der er ikke noget nyt, imponerende eller overraskende over samtalen.

Vi har brug for dopamin til at skabe en spændende snak. Dopamin står bag belønningsfølelse, fungerer som post-its i hukommelsen og står også bag motivation og nysgerrighed.  

Når vi bliver overraskede, eksempelvis med et fun fact, sætter dopamin en post-it i hjernen, og derfor sætter nogle samtaler et aftryk i vores hukommelse.

Frem for at sige: ‘Nå, du drikker også kaffe’, er en dopaminudgave: ‘Vidste du, at kaffebønner er en frugt?’

• Spørg om ting anderledes – “hvor arbejder du” vs. “hvilket spændende projekt har du på arbejdet for tiden?”
• Studér folk – ‘Jeg kan se, der står ‘podcast’ på din bluse, er det noget, du har erfaring med?’
• Brug folks navne.Vores dopamin bliver trigget af at høre vores eget navn. Det er også et godt tip, hvis du har svært ved at huske navne.
• Fremhæv det bedste ved folk: ‘Jeg lagde mærke til, at du hilser på mange her, du må være en virkelig god networker?’, ‘jeg har hørt meget om dit arbejde i organisationen og har beundret det længe’ eller når du introducerer folk. 
• Led efter måder at sige: Også mig! Hvis du i en samtale tænker: ‘Sådan er jeg overhovedet ikke!’, er det ofte bedre slet ikke at sige noget, men i stedet bruge energien på at lede samtalen hen på et emne, hvor du kan sige ‘sådan er jeg også’. Folk kan lide folk, der ligner os selv, og du ekskluderer dig fra samtalen, hvis du siger ‘sådan er jeg ikke’. Det åbner ikke op for en ny samtale, men lukker samtalen.
• Hold samtalen i gang. Spørg om hvorfor:
  • ‘Hvorfor startede du en podcast?’
  • ‘Hvorfor var du tiltrukket af x?’
  • ‘Hvorfor er det vigtigt for dig at blive bedre til y?’

Hvordan laver du selv et netværk?

1. Hvad skal du bruge netværket til? Find ud af jeres fælles forståelse om, hvad netværket skal bruges til.
2. Hvem skal netværket bestå af? Find nogen, du kender – og folk, du ikke kender.
3. Både digitalt og analogt. Find en digital platform, hvor I kan holde fast i en netværkssnak – udover selve netværksmøderne.