HM176: Sociale medier i medlemsorganisationer: Unge på sociale medier

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæst: Signe Bisbjerg

Signe Bisbjerg er digital medierådgiver hos DJØF. Hun er ansvarlig for SoMe-kommunikationen til DJØF’s 22.000 studentermedlemmer, som er ambitiøse, dygtige – og krævende. I dagens episode skal det kort fortalt handle om, hvad de unge vil have på sociale medier – og hvordan du i alverden gør fagforeninger interessant for denne målgruppe. Følg Signe på LinkedIn, Twitter og Facebook.

Hør Signe fortælle om:

• hvorfor du skal være likeable på sociale medier
• hvordan du gør dig til din målgruppes buddies (og hvorfor det er nødvendigt)
• en kampagne på sociale medier, som både skabte engagement i målgruppen og positionerede DJØF politisk
• den dårligste idé til sociale medier, Signe nogensinde har fået (og hvordan du undgår den).

Hvordan gør du en fagforening tiltrækkende og fed for studerende?

DJØF’s sociale medier har en tobenet strategi:

1. Fagligt hardcore studenterpolitisk arbejde – hvorfor man som teenager skal melde sig ind i en faglig organisation som DJØF. Det skal Signe gøre nærværende på sociale medier. Det er fx emner som eksamensangst, ensomhed, adgang til professorer og den slags, som skaber et godt studieliv.
2. Det bløde, sociale, menneskelige – de unge skal kunne genkende sig selv i DJØF, og derfor skal DJØF være likeable. De laver en del humoristiske posts, som er nemme at spejle sig i og tagge andre i.

Det ene content er lige så vigtigt som det andet. Det er vigtigt at vise, at man har selvironi, humor og generelt viser, at man er nogen, unge gider hænge ud med.

“Jeg slår et slag for humor, for det er et virkemiddel, der er kæmpe potentiale i – også som faglig formidling” – Signe Bisbjerg

I DJØFs SoMe-teamet sammenlignede de fx studielivet med en hotdog i et Facebook-opslag, du kan se her.

Studentergruppen er navlestrengen i DJØF. De studerende skal fanges på første år, og så har DJØF fem år til at bevise, at de er relevante. Formår de at formidle relevansen, bliver de studerende hængende. Derfor skal DJØF også vise de studerende, at de er havnet i en fed klub. Et loyalt medlem er billigere for DJØF at holde fast i end at hverve nye.

Se også:

HM129: Sådan bruger du Facebook grupper og Facebook Live

Hvordan får DJØF studerende til at interessere sig for fagforeninger og a-kasser?

En fagforening ligger absolut ikke først i de unges tanker. Mange nye studerende er 17-18 år og bor stadigvæk hjemme.

De er SoMe-natives, begavede og kritiske. Samtidig er de et meget skrøbeligt sted i deres liv, hvor de fx kommer til en ny by, hvor de ikke kender så mange. For studiestartere er der en sårbarhed, man skal være opmærksom på. Når de hører ordet ‘fagforening’ og ‘a-kasse’, er de egentlig bare mere interesserede i at finde kantinen eller deres hold.

Derfor viser DJØF dem: “Det er skidegodt, du er kommet ind på studiet – nu sørger vi for, at du får et godt studieliv og en fed karriere bagefter. DJØF vil derfor gerne gøre sig til de studerendes buddies.”

Se også:

HM164: Ambassadører – sådan gør højskolerne med stor succes

Hvordan arbejder DJØF med sin målgruppe?

DJØF arbejder med 3 kategorier i målgruppen:

1. Studiestartere. Det er en kort, men meget vigtig periode.
2. Bachelor-delen. Rugbrødsdelen, hvor der skal læres noget, og typisk er der et praktikophold eller et udlandsophold her.
3. Kandidat-delen. Her skal de blive karrieremindede. Vælg valgfag efter, hvor du vil hen. Hvilket speciale vil du skrive?

De kunne ikke finde på kun at henvende sig til kandidat-studerende – det vil være alt for sent. De skal nurses, før de egentlig bliver betalende medlemmer.

Case: En god ide, der gav pote på sociale medier

Under studiefremdriftsreformen, hvor de studerende nu skal hurtigere igennem studierne, tog DJØF ud til universiteterne og delte hotdogs ud under sloganet ‘du skal ikke være med i en pølsefabrik’. De bakkede det op med en bigass-social-kampagne med fakta om alt det dårlige ved fremdriftsreformen. Samtidig lagde de også pres på Christiansborg.

På den måde positionerede de sig som nogle, der kæmper de studerendes sag. Kampagnen havde både et fagligt element samtidig med en humoristisk vinkel.

Se også:

HM136: Understøt et fysisk arrangement med en social kampagne

Case: En brøler, der slet ikke duede på sociale medier

Signe lavede Instagram-rammer i pap, som de studerende kunne tage billeder af sig selv i. Det gad de studerende overhovedet ikke. Det var fortænkt og for bøvlet og fløj ingensteder.

Hvad kunne de have gjort anderledes?

Det gode var ideen om at få de studerende til at co-create content. Men dette eksempel var for bøvlet og upraktisk. Måske skulle man have lavet det som en konkurrence, og så havde det virket bedre.

3 råd til at skabe reelt engagement på sociale medier:

1. Moderér. Sig tak, hej, fedt du kan bruge det. Slå også ned i tråde, der er ved at stikke af. Smid klaphattene ud af trådene. Som community-ansvarlig har du et ansvar for, at kommentartrådene er i orden.
2. Vær visuel. Virksomheder bruger alt for mange ord. Der er en fidus i visuel kommunikation som fx gifs, stillbilleder, videoer og infografikker.
3. Hav humor. Hvis DJØF kan have humor, kan ALLE have humor! Der er noget likeable og sympatisk i at lave et fredags-høhø-opslag. Du kan sagtens tage en faglig diskussion næste uge alligevel.

“Hvis DJØF kan have humor på sociale medier, kan ALLE have humor!” -Signe Bisbjerg