HM165: Konceptudvikling – Sådan kommer du i gang

daniel norit-bodilsen

Hvordan udvikler du et koncept til en kampagne? Hvor begynder du, og hvilke faser må du ikke overse? Lær de 5 faser i konceptudvikling at kende, og find ud af, hvordan du selv kommer i gang.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing-podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæst: Daniel Norit-Bodilsen

Daniel er tekstforfatter og konceptudvikler hos bureauet Very Patchwork. Det går ud på, at han forvandler en kundes koncept til en kreativ løsning, som kunden går ud og kommunikerer. Du kan lære Daniel bedre at kende på hans site eller sige hej inde på LinkedIn.

Daniel deler de vigtigste byggeklodser i konceptudvikling:

  1. Definér problemet
  2. Indsaml data: Lav research med masser af hv-spørgsmål om fx produkt, målgruppe, kunde, konkurrenter.
  3. Bearbejd data: Hvad er formålet med kommunikationen? Hvad vil vi opnå? Hvem taler vi til?
  4. Proposition: Hvad ønsker vi, de skal vide?
  5. Tone of voice: Hvad skal de tænke/føle?

Men allerførst lidt basal konceptudviklings-lingo:

Hvad er konceptudvikling?

Definition af et koncept er, at det danner rammerne for en kampagne eller et brand. Konceptet er ikke selve teksten, billedet eller videoen. Konceptet er fundamentet og dit springbræt til fx den gode kampagne. Det er en fælles ramme: Hvad gør vi – eller hvad gør vi ikke – for at hjælpe vores kunder.

Konceptudvikling er de faser, der foregår fra at definere en udfordring, frem til at du arbejder med et koncept.

For at gøre snakken om konceptudvikling lidt mere konkret hjælper Daniel Eric med at konceptudvikle et nyt produkt i Help Marketing:

 

Live-case: Konceptudvikling af Help Marketing

Erics nye produkt er Help Marketing Universet. Help Marketing Universet bliver et online site, som ligger i forlængelse af Help Marketing-podcasten og Help Marketing Bogen.

Hvor starter man, når produktet ikke er færdigudviklet, og ingen kender til produktet endnu?

1) Definér problemet

Begynd med at spørge dig selv:

  • Hvad er problemet?
  • Hvad vil du gerne opnå?

Eksempelvis er problemet at udbrede kendskabet til Help Marketing Universet: Det er et nyt produkt, som ingen kender til endnu.

Svaret på, hvad vi vil opnå, er at skabe opmærksomhed og awareness om et nyt produkt.

Når du kender problemet, og hvad du vil opnå, har du et formål med kommunikationen. Så er du klar til næste fase.

 

2) Indsaml data

Den næste fase er at indsamle data: Det er research-fasen.

Her kigger du på produktet eller servicen:

  • Hvad er det?
  • Hvad kan det?
  • Hvad gør det?
  • Hvilken forskel gør det?

Her kigger du også på målgruppen: Er modtagerne af Help Marketing Universet eksempelvis folk, som hører podcasten, eller folk, som ikke kender podcasten i forvejen?

En del af data er også at kigge på:

  • Kunden – er der historie og produkter, vi kan trække på?
  • Positionering i forhold til konkurrenten (herunder SWOT-analyse)
Se også:

Når du har et tilpas stort datasæt, er det tid til at bearbejde din data:

3) Bearbejd data

I dette stadie af researchfasen træffer du en masse valg og bliver specifik om, hvem du henvender dig til.

Eksempelvis kan man tale om primær og sekundær målgruppe til Help Marketing Universet:

  • Primær målgruppe: Dem, som arbejder ude i virksomhederne.
  • Sekundær målgruppe: De studerende, der er på vej ind i branchen.

De bedste koncepter er kendetegnet ved, at de kan arbejde lige godt for alle dine udvalgte målgrupper.

Se også:

Det næste skridt er det vigtigste i konceptudviklingen: nemlig proposition.

 

4) Proposition: Hvad ønsker vi, de skal vide?

Proposition går ud på at definere: Hvad ønsker vi, kunden skal vide?

Se fx på Faktas berømte slogan: Det tager kun 5 minutter at handle i fakta, men vil vil så gerne have, du bliver lidt længere.

Her har indsigten fra dataindsamlingen og -bearbejdningen nok været, at det er aldrig fedt at handle, og folk gerne vil have det overstået.

Løftet eller proposition her er: “Det tager kun 5 minutter”. Det er budskabet, Fakta lover deres kunder.

En proposition skal helst være så kort som mulig. Folk skal intuitivt forstå, hvad du vil. Det er ofte her, de fleste kampagner snubler. Der er ikke gjort nok tanker om den ene ting, vi gerne vil love forbrugeren.

I Help Marketing Universet kan proposition være, at man kan blive marketing-ekspert (men den kommer nok til at blive konceptudviklet yderligere, inden produktet bliver lanceret).

 

5) Tone of voice: Hvad skal målgruppen tænke/ føle?

Næste punkt er at definere tone of voice. Hvad skal forbrugeren føle? Skal det være sjovt, seriøst eller noget tredje?

Her fokuserer du også på benefits for forbrugeren. I Help Marketing-Universet kunne fordelene ved at blive marketing-ekspert fx være:

  • “Du bliver konstant spurgt af dine kolleger, som kommer til at elske dig.”
  • “Du får en højere bonus.”
  • “Du bliver mere effektiv, og derfor kan du gå tidligere hjem.”

Når konceptet er helt på plads, finder du ud af, hvilke medier der giver mening for kampagnen. I de bedste kampagner kommer ideen først, og så vælger man efterfølgende det medie, der giver mening.

Nu har du konceptet, og det er rammerne, du arbejder indenfor. Derefter kommer det kreative arbejde i at udvikle konceptet i tekst, billeder, video. Alt grundarbejdet i de ovenstående faser skal sidde lige i skabet, før du kan udvikle et kreativt koncept, der vækker opmærksomhed hos målgruppen.

Se også:

Daniels vigtigste råd til dig, der vil udvikle eget koncept:

  1. Få helt på plads: Hvad hjælper jeg reelt min forbruger med?
  2. Kog din kommunikation ned til 1 budskab – det skal kunne fungere på flere platforme.

TinyPNG

Har du prøvet at smække nogle vildt lækre billeder op på din hjemmeside – kun for at opdage, at de får dit site til at loade langsommere, og billederne kommer hakkende til syne? Det skal du ikke være tilfreds med, for langsommere website betyder flere besøgende, som klikker væk. Brug TinyPNG til at komprimere dine billeder – uden at de bliver grimmere at se på. Du kan komprimere billedet direkte på TinyPNG’s hjemmeside eller installere det som et plugin i WordPress.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Sponsor: IBA
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric