HM159: Fire forfattere og deres erfaringer med at skrive bøger

Overvejer du at kaste dig ud som forfatter og skrive din første bog? I denne uge har vi besøg af fire forfattere, der deler ud af deres erfaringer, udfordringer og giver konkrete tips til dig, der gerne vil skrive forfatter på CV'et.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Lær mere om, hvad det indebærer at skrive bøger

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæster: Jacob Kildebogaard, Astrid Haug, Morten Sehested Münster og Eric selv

I denne uge har vi samlet fire forfattere, der alle har skrevet bøger inden for digitalisering og/eller online marketing. Den første forfatter ved bordet er Jacob Kildebogaard, der har skrevet Onlineevangelisterne. Dernæst Astrid Haug med Fremtiden tilfører de frygtløse. Morten Sehested Münster, der er forfatter til Jytte fra marketing er desværre gået for i dag og til sidst Eric selv, der jo lige er kommet på gaden med Help Marketing bogen sammen med Anita.

I ugens afsnit får du mere viden om:

  • Hvad får du ud af at skrive bøger?
  • Hvad koster det at udgive bøger?
  • Hvad skal du tænke over, før du går i gang?
  • Hvornår et et bogprojekt en god idé?
Se også:

Motivationen for at skrive bøger

Morten: Jeg oplevede en hul i markedet. En bog der kunne samle alle trends og tendenser inden for adfærdsdesign og nudging og redegøre for, hvad virker og hvad virker ikke. Især fordi den seneste hype omkring emnet har kastet mange forskellige og nogle gange misvisende perspektiver af sig. Jeg syntes der manglede en indsigt i konkrete cases og metoden bag.

Jacob: Jeg fik idéen til bogen efter min deltagelse i iværksætter bootcampen Seedster, der samler 200 iværksættere i Spanien med det formål at sparre og dele viden. Og ligesom Morten, opdagede jeg et hul i markedet. Ingen havde lavet formatet med 100 bidragsydere. Og så gjorde jeg det selvfølgelig også for at tjene nogle penge. Jeg får ikke nødvendigvis positioneret mig som ekspert på samme måde som Morten. Dog har jeg oplevet en kæmpe netværksværdi.

Astrid: Jeg var lidt træt af, at det kun var Silicon Valley, der havde lov til at mene noget om disruption. Derudover oplevede jeg, at eksisterende materiale på området ikke var særlig eksekverbart. Og så er bogen også en investering i egen fremtid. Bogen tillader, at jeg kan arbejde mere generelt med forretningsstrategi og ikke kun sociale medier. Dertil afleder bogen også noget salg til min konsulentvirksomhed.

Prisen for at skrive og udgive bøger

Morten: For mig har det primært været tiden, der har ‘kostet’. Gyldendahl har stået for det meste. Jeg har blot lavet et simpelt site til bogen. Så små økonomiske udgifter, men har brugt rigtig meget tid. På grund af fuldtidsarbejde, har jeg brugt ferier på at skrive. Den begrænsede tid er til gengæld blevet brugt effektivt.

Astrid: Jeg har også haft forlag med på vognen. Denne gang har jeg fået hjælp af Djøf. Så ligesom Morten er det også primært tid, der har været den største udgift. Jeg vil skyde på cirka tre måneders fuldtidsarbejde. Det har betydet adskillige dage, der startede kl 5 om morgenen.

Se også:

Afkastet hvis du går gennem forlag

Morten: Forlaget sluger selvfølgelig langt de fleste penge, der kommer ind. Til gengæld skal man huske på de x antal flere foredrag, workshop osv. du kan sælge på baggrund af bogen. Samtidig er forlaget jo også en blåstempling af din bog.

Astrid: Jeg vil klart overveje at udgive selv næste gang. På den anden side har det været super rart at kunne lade forlaget om alt det logistiske arbejde.

Jacob: Ligesom dig Eric, har jeg jo udgivet selv. Min primære grund er, at jeg selv kunne få lov til at styre det. Det kræver selvfølgelig, at man skal have sat sig ind i hele processen på forhånd. Jeg vil nok skyde på, at det har kostet mig 50-60.000 kroner. Jeg har dog også fået hjælpe til grafikken og opsætning af hjemmeside. Portoen er faktisk en af de største udgifter. Det koster mig næsten det dobbelt at sende bogen, som det gør at få den trykt.
En ulempe ved ikke at have forlag på er selvfølgelig, at hvis du ikke selv markedsfører, så sælger du ikke noget.

Eric: Anita og jeg havde også en dialog med bl.a. Saxo. Vi ville bare gerne mærke på egen krop, hvordan det er at skrive og udgive en bog. Nu ved jeg, hvordan det forgår og kan derfor også rådgive om det i fremtiden.

Den største udfordring ved at skrive bøger

Jacob: Med den bog jeg selv har skrevet, er det klart mængden af tid, der skal til, hvis du vil lave et ordentligt produkt. Onlineevangelisterne, der er skrevet i samarbejde med 100 andre, var en helt anden proces. Heri lå der et kæmpe koordineringsarbejde. Jeg havde altså sværer ved at styre slagets gang.

Astrid: Modsat min tidligere bog, angriber denne et meget bredere emne. Og der har udfordringen været ikke at blive for overfladisk. Derudover ville jeg gerne have haft mere tid til at dykke ned i konkrete cases.

Morten: Jeg undervurderer altid hvor langt der er fra næsten til helt færdig. Der er så mange elementer udover bare det at skrive. Det er virkelig her motivationen kommer på prøve for mig. Så du skal være klar på alt det arbejde, der ligger efter sidste punktum er sat.

Eric: Vi kunne heller ikke have gjort det uden alle de dygtige mennekser, der har hjulpet til. Med alt fra grafik til korrekturlæsning. Det er virkelig med til at løfte bogen til et nyt niveau.

Virksomheden som forfatter

Astrid: Jeg ville give mig i kast med de lidt kortere e-bøger (20-30 sider), som du kan give væk gratis. Er det virksomhedens projekt, er det rigtig mange timers løn, der skal sættes af til at skrive en fysisk bog.

Morten: Man skal også selv have lyst og passion til at gå i gang. Hvis du har et 8-16 job, skal du nok ikke regne med at chefen giver dig fri til at skrive. Kig blot på os fire, vi har jo alle brugt ferie og fritid på projektet.

De gode værktøjer

Jacob: For mit vedkommende var struktur og koordinering altafgørende. Men ellers har Word og min computer været mit kæreste eje.

Astrid: Vækkeuret der har fået mig op hver morgen kl 5. Og så har jeg brugt Kindle til at få ny og kvalificeret viden. Men ja Word og især autokorrektur.

Morten: Jeg har brugt Evernote rigtig meget til at holde styr på idéer og informationer. Det var en kæmpe hjælp for mig ved begge mine bøger.

Se også:

Spørgerunden

Morten til Jacob: Al den tid du har brugt på selv at styre processen? Hvad kunne du ellers have brugt den på?

Svar: For mig har det været et personligt projekt. Det har været super tilfredstillende for mit ego. Så der var nok mange andre ting, jeg kunne have brugt de timer på. Men jeg havde et personligt drive for at nå i mål med bogen.

Jacob til Astrid: Hvad er din motivation for at skrive endnu en bog?

Astrid: For mig handler det om at blive klogere på et område. Have en anledning til at bevæge min forretning i en ny retning. Jeg kunne selvfølgelig også have brugt timerne på at sælge noget mere, men for mig er det meget kortsigtet. Det er også en måde for mig hele tiden at blive klogere.

Astrid til Eric: Hvordan slår man igennem med sin podcast?

Svar: Lige nu har vi omkring 17-1.800 danske podcasts, så der er helt sikkert plads til flere. Mit bedste råd ville være at finde ud af, hvor der er et hul i markedet og så angrib det emne. Men ligesom med bøgerne skal man gøre det, fordi du syntes det er sjovt. Det er ikke noget, du bliver rig af. Til gengæld har jeg fået et kæmpe netværk ud af det.

Se også:

Eric til Morten: Har du været ude for at blive uvenner med forlag eller andre bidragsydere til din bog?

Svar: Jeg må nok skuffe dig og sige, at der ikke har været meget drama. Vi har alle haft stor respekt for de kompetencer, der har været ind over. Der hvor holdningerne kommer frem er fx, når det kommer til forsiden. Det er jo netop et spørgsmål om smag. Når du har forlag på, bør du også stole på, at de ved bedst.

Ét råd til dig, der overvejer at skrive en bog:

Morten: Skriv, skriv, skriv. Du må ikke være for kritisk, men bare skriv løs.
Astrid: Sæt en deadline og lær at administrere din tid.
Jacob: Start med indholdsfortegnelsen. Så har du et skelet at holde dig til.
Eric: Sørg for at få lavet det meste af skrivearbejdet i starten, så du har tid til de uforudsete opgaver.

Good Reads

Hvis du ofte er på jagt efter nye gode bøger, så er Good Reads hvad du har brug for. Du kan nemlig være social om de bøger du læser med dine venner. Du kan blive inspireret af hvad andre læser, læse og skrive anmeldelser og få smagsprøver på bøger, der kan købes via Kindle. Hvis du er forfatter kan du claime dine egne bøger og dermed få indsigt i hvad læserne synes og starte dialog og en relation til dem.

 

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric