HM155: Sådan får du mest ud af din mentor

Mikkel Rossing og Stine Aagaard

Mikkel Rossing og Stine Aagaard er skaberne bag mentorforløbet Mashup. Sammen dykker vi ned i det gode mentorforløb. Hvad der er vigtigt for at begge parter oplever værdi, og hvor man skal starte, hvis man ønsker sig en mentor.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Lær mere om mentorforløb i Help Marketing

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

Ugens gæster: Mikkel Rossing og Stine Aagaard

I denne uge har vi besøg af Mikkel Rossing og Stine Aagaard, der står bag konceptet Mashup. Et mentorordning til unge nyuddannede indenfor kommunikation og marketing. Mashup består af 12 erfarne mentorer, der bliver matchet med udvalgte ansøgere (mentees) og gennemgår et 12 måneds mentorforløb. Ansøgningsfristen for anden runde af forløbet er netop overskredet. Der åbnes op for ansøgere igen til 1 januar. Du kan finde Stine på LinkedIn og Twitter. Det samme gælder selvfølgelig Mikkel – LinkedIn og Twitter.

I ugens afsnit får du mere viden om:

  • Hvad kan du bruge en mentor til?
  • Hvordan opstod idéen til Mashup?
  • Hvad er det optimale mentorforløb?
  • Hvordan finder jeg en mentor?

Hvad kan du bruge en mentor til?

Mentorens overordnede formål er karrieresparring. Det kan både være generel vejledning, men kan også være nyttigt, hvis du som nyuddannet har et konkret mål. Det kunne være, hvis du gerne til erhverve særlige kompetencer, du skal bruge på din arbejdsplads. Mentoren kan hjælpe med at sætte nogle konkrete mål og bruge sin erfaring til at guide sin mentee mod disse mål.

Mentoren er rigtig god til den mere dybdegående professionelle sparring. Sammenlignet med fx at søge ny viden på nettet, kan du hos en mentor få mere konkrete svar på dine spørgsmål. Dialogen med din mentor giver mulighed for at snakke åbent om mål og udfordringer. Måske din mentor kan bidrage med et helt nyt synspunkt, der belyser din situation fra en anden vinkel. Din mentors erfaring, kan give dig et klarere billede af, hvad du bør arbejde mod. Og ikke mindst, hvordan du forbedrer dig.

Mikkel selv har tidligere brugt sin mentor til at forstå, hvad hans udfordring reelt er. Fordelen ved mentorforløbet er, at det strækker sige over længere tid. Det giver mulighed for at opdage nye udfordringer og/eller muligheder undervejs. Dertil vil du som mentee opleve, at du selv gennemgår en forandring.

Se også:

Kan du få gavn af en mentor?

Hos Mashup tror de på, at alle kan få noget ud af en mentor. At spare med en erfaren profil i din branche kan give værdi og forhåbentlig bringe dig videre i din karriere. Samtidig kan en mentor også lære noget af sin mentee, der måske bringer et helt friskt perspektiv til en erfaring ræv.

Mentorforløbet en en mere dybdegående og subjektiv form for sparring. Din mentor er ikke en omvandrende søgemaskine, men en personlig støtte, der kan hjælpe dig med de mere dybe problemstillinger.

Er der brancheforskel på mentorforløbet?

Umiddelbart kan du få gavn af en mentor uanset branche. Der er selvfølgelig områder, hvor det kan være mere oplagt. Mentoren er ikke kun er til for at vejlede i konkrete opgaver. De kan også hjælpe dig med at navigere rundt på dit nye arbejde, hvordan du agerer til møder osv. Den personlige udvikling er der brug for i alle brancher. Uddannelserne lærer dig ikke, hvordan du er en god kollega eller hvordan en virksomhed fungerer. Her kan mentoren være nyttig.

Hvordan opstod idéen til Mashup?

Mikkel, Stine og Mashups tredje part, Nanna Elming har alle været studerende for nylig. Mikkel og Stine var aktive i Dansk Markedsføring Studerende og Nanna i Djøfs UNGKOM. Som engagerede studerende gik de alle tre med drømmen om en mentor. En der kunne klæde dem på til livet på arbejdsmarkedet. Derudover havde de hørt fra flere af deres medstuderende, at de sad med samme behov.

Mentorordningen er jo ikke en ny opfindelse og flere A-kasser har lignende tilbud. Her kommer det dog ofte til at handle om de mere uspecifikke ting som at lande første job og skrive et godt CV. Mashup er for unge der lige er landet på arbejdsmarkedet. Derfor tilbyder ordningen nogle lidt andre vinkler, end hvad vi ser hos A-kasserne.

Af samme grund er Mashup mentorerne nøje udvalgt, så de har den erfaring der skal til for at udfordre de unge.

Hvordan er mentorforløbet strikket sammen?

Et forløb hos Mashup varer fem måneder, da det er en passende tidsramme til at sætte og opnå mål. Når mentorforløbet afsluttes, er der selvfølgelig rig mulighed for at fortsætte på egen hånd. Størstedelen af holdet fra Mashups første forløb har holdt kontakten.

Alle nyuddannede der gerne vil være en del af Mashup skal gennem en ansøgningsproces. Du finder ansøgningsskemaet på hjemmesiden, som sendes med motiveret ansøgning og CV. Til det kommende forløb er der 12 mentorer nøje udvalgt. Programmet er gratis for alle og Mikkel, Stine og Nanna ligger frivillige kræfter i projektet.

Hvad er det optimale mentorforløb?

Stine anbefaler at mentor og mentee mødes en gang om måneden. Det er dog meget individuelt, hvad behovet er. Planen for forløbet kan også struktureres ud fra tidshorisonten på de mål du og din mentor sætter. Den overordnede regel for det gode mentorforløb er, at det individualiseres. Nogle kan bedst lide at mødes over Skype, nogle tager på café og nogle går en tur. Det er vigtigt i i samarbejde bliver enige om, hvad der er bedst for jeres forløb.

Det er en rigtig god idé at bruge første møde på at forventningsafstemme og sætte scenen. Hvilke emner skal i omkring? Hvilke områder af karrieren skal vi fokusere på? Det kan være en fordel at sætte nogle mål man vil nå inden for forløbets tidsramme. På den måde sikrer I kvaliteten og får fokus i samtalerne. Det kan være hårde mål som at få et bestemt forslag igennem hos ledelsen. Det kan også være de lidt blødere mål, hvor du tester sig selv undervejs.

Se også:

Mikkel anbefaler, at du starter med at skrive dine udfordringer og mål ned. Derefter kan du gå efter at finde en mentor, der kan hjælpe dig på disse områder. Udover programmer som Mashup, kan du bruge LinkedIn og netværk til at finde frem til den helt rigtige. Derudover kræver det også at din udvalgte mentor har tid og lyst til at hjælpe.

Mikkel og Stine anbefaler, at du finder en mentor, du ikke har en relation til i forvejen. En eksisterende relation vil altid være påvirket af det forhold, der er mellem jer, hvilken ikke altid er en fordel. Find en mentor, der ikke kender dig på forhånd, og kan danne sig et helt friskt indtryk.

Hvad er afgørende for det gode mentorforløb?

Kemi er svært at styre. Mashup sætter folk sammen ud fra deres profiler. Men om der er kemi, kan Mashup selvfølgelig ikke forudse. Hos Mashup bruges første møde til at afkode, om der er kemi eller ej. Derefter spørges begge parter, om de ønsker at fortsætte. Så derfor bør både mentor og mentee være helt ærlige overfor hinanden.

Hvad får en mentor ud af forløbet?

Selv om en mentor har mere erfaring en mentees, kan de de blive udfordret fra et frisk og nyt perspektiv. Både fagligt og personligt kan mentoren få nye input på deres etablerede arbejdsmetoder og måder at arbejde på. Derudover kan det som mentor være super givende og bekræftende at dele viden og erfaring. At se sin mentee lykkedes på bagggrund af den hjælp, du har givet som mentor, er fantastisk.

Eric selv kan sagtens genkende denne pointe og elsker at få mails fra lyttere, der har skabt succes med hjælp fra Help Marketing Podcasten. Så hold dig ikke tilbage på mail, hvis du har en positiv oplevelse at dele på den front!

Hvordan finder jeg en mentor?

Find først ud af, hvorfor du har brug for en mentor. Hvilken ting vil du gerne have hjælp til i din karriere? Hvilke konkrete udfordringer har du brug for sparring på?

Der findes ikke et hav af mentorordninger, men du kan selv opsøge mentorer. Find frem til en eller flere i din branche, du virkelig ser op til. Hop ud i det og tag direkte kontakt. Det værste du kan få er et nej. Så kan du hoppe videre til den næste på listen. Mikkel mener at det bedste mentorforløb opstår, hvis begge parter har en personlige interesse i at hjælpe

T0 gode råd til dig, der gerne vil finde en mentor

  • Stine anbefaler, at du laver en liste over personer, du kunne ønske dig som mentor. Derefter er det bare at gå i gang på LinkedIn og kontakte folk.
  • Alternativt kunne du høre i dit netværk, om de har en mulig mentor i tankerne, der passer til din profil og dine behov.

Streak

Med Streak kan du integrere dit CRM system i din Gmail indbakke med det formål at optimere din tid. Streak tager helt konkret din salg og kundedata og flytter ind i din Gmail som om det var en tilføjelse til din indbakke. Streak fungerer kun i samarbejde med Gmail og ikke andre mailsystemer. Basispakken er gratis og indeholder helt simple CRM funktioner som pipeline management – hvis I er flere der skal have adgang til pipline, så er der et limit på. Du kan også tracke mails, du sender. Hvis du skal op og have adgang til alle funktioner, koster det $39 om måneden.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver uge eller måned med seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal