HM148: Struktureret data, search console, storytelling, splittest og e-mail markedsføring – sommerspecial

summerspecial-3 help marketing

Bliv klogere på dig selv, og hvad du selv kan gøre for at performe bedre. Og få lavpraktiske råd om alt fra storytelling og e-mail markedsføring til splittest og struktureret data. Vi er nu kommet til den sidste udgave af vores sommerspecials. Læs noterne efter afspilleren.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Få konkrete og brugbare råd med Help Marketing

Help Marketing henvender sig til dig, der arbejder med marketing, salg og ledelse. Målet er at hjælpe dig til at blive bedre. Lad dig inspirere og få ny viden ved at lytte til Help Marketing podcasten, hvor Eric Ziengs hver uge interviewer en ny ekspert inden for et bestemt område.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle kan blive en smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad fordi det er den bedste måde at skabe succes for dig selv, da du opbygger værdifulde relationer.

Help Marketing som bog? Læs mere her.

I ugens afsnit får du mere viden om:

  • Struktureret data i schema.org
  • Google Search Console
  • Hvordan du får mere ud af din tid
  • Storytelling
  • Hvordan du brænder igennem med din e-mail markedsføring
  • Hvordan du laver splittests

Strukturet data

Grosen Friis er head of technical SEO hos Online Partners. Du kan følge Online Partners på Facebook og Linkedin. Følg også med i deres blog og deres online TV.

grosen friis help marketing

Grosens råd til dig, der gerne vil i gang med struktureret data

  • Gå efter det, der giver synlighed, og som giver mere trafik. Det giver mere salg i sidste ende.
  • Sæt anmeldelser ind
  • Lav en pæn brødkrummesti
  • Brug billeder, hvis du for eksempel arbejder med mad eller opskrifter
  • Indsæt produktfacts, for eksempel at du har produkter fra xxx kroner til xxx kroner
  • Få sitelinks nedenunder søgeresultatet ved tidsbestemte services som ophold, koncerter, kurser eller lignende
  • Arbejd på et godt site, der bliver medlem af Knowledge Graph
  • Arbejd med kendte personer, så der kommer en personprofil frem

Google Search Console

Rasmus Himmelstrup Jørgensen er Group Director hos Resolution Media. Du kan følge Rasmus på Twitter, Linkedin, Facebook eller Google+. Du kan også følge med på hans blog eller tage et kig på Resolution Medias hjemmeside.

rasmus-himmelstrups

Rasmus’ råd til dig, der gerne vil i gang med at bruge Google Search Console

  • Start ud med at verificere dit site. Få det koblet til Analytics – det giver massevis af data.
  • Tag et kig på din søgetrafik. Ser det korrekt ud? Er der noget, der kan optimeres? Dyk ned i din data, og sørg for at hente nyt data ned en gang om måneden.
  • Gå ind og submit sitemappet. Det er anbefalelsesværdigt og giver god mening for alle at gøre. Brug Googlebot Simulator. Der vil altid være fejl, som der skal rettes op på. Sørg for, at Google ser det, som du gerne vil have, at det skal se.
  • Bed Google om at sende dig en mail, når der er opdateringer. Det tager få sekunder at sætte op. Så får du en mail, hver gang Google ser noget, der ikke ser ud, som det skal
  • Vil du gerne vide mere om Google Search Console? Google stiller mange webmaster videoer og hangouts til rådighed. Du finder dem ved at google dig frem. Der er meget mere viden at hente, og du kan typisk også stille direkte spørgsmål undervejs.

Sådan får du mere ud af din tid

Niels Vium er selvstændig konsulent, foredragsholder og podcaster hos Vium Inspires. Du kan følge Niels på Twitter, Facebook, Linkedin eller på Vium Inspires hjemmeside. Lyt også med til hans podcast.

niels-vium help marketing

Niels’ bedste tip til dig, som du kan ændre på allerede fra i dag

  • Producer mest muligt melatonin (søvnhormon). Både inden du går i seng, og mens du sover. Men hvordan gør du så det? Sov i et HELT mørkt rum, og lad være at bruge elektronisk udstyr, lige inden du skal sove. Så giver du din søvn de absolut bedste betingelser.
  • Skal du absolut tjekke noget på din PC eller din telefon inden sengetid, så download programmet F.lux. Så får du en skærm, der er mindre blålig. Det minimerer din produktion af stresshormonet cortisol og fremmer din produktion af søvnhormonet melatonin.
  • Sluk alt elektronik, læg mobilen langt væk og brug F.lux. Så får du mere energi og mulighed for at få mere ud af din tid.

Storytelling

Anja Klemp Vilgaard er indehaver af storytelling-bureauet Get Ajour. Du kan følge Anja på Twitter, Facebook eller Linkedin, eller på Get Ajours hjemmeside

anja-klemp-vilgaard help marketing

Anjas råd til dig om, hvad du aldrig skal gøre, når du arbejder med strategisk storytelling:

  • Lad være at misforstå, hvad storytelling er. En god historie er ikke noget, som du får, men noget, som du allerede har. Det er ikke en etiket, du kan sætte på. Troværdighed er vigtigt. Har du noget, der ikke virker, så virker storytelling ikke. Heller ikke selvom det er strategisk tænkt.
  • Undgå at stille dig op i din egen skov, hvor du ikke kan se skoven for bare træer. Det vigtigste spørgsmål, som du kan stille dig selv, er: Hvorfor? Hvorfor er det vigtigt for dem, der køber dit produkt? Ikke hvorfor du gerne vil ud over rampen, eller hvorfor det er vigtigt, at du får flere kunder.
  • Mange tror, at storytelling er rigtig svært. Men det er ikke svært at fortælle historier. Vi gør det allesammen hele tiden i vores private liv, og du skal bare lære at gøre det i dit faglige liv også. Det er et håndværk. Jo mere du gør det, jo bedre bliver du til det.

Sådan brænder du igennem med din e-mail markedsføring

Christina Klitsgaard er specialist i e-mail markedsføring. Du kan følge Christina på facebook eller tilmelde dig hendes nyhedsbrev på We Love Emails.

Christina Klitsgaard

Christinas råd til dig om bedre klikrater

  • Skriv præcist i din mail, hvad du vil have din læser til at gøre.
  • Formuler udbyttet præcist.
  • Fortæl din læser, hvad han eller hun specifikt får ud af at trykke på din CTA knap.
  • Sørg for at have flere links i din mails. Inkluder et link allerede i toppen, et link igen i midten, og et til sidst. Den gyldne regel om tre links: Inkluder minimum tre links i din mail. Så hæver du din klikrate markant.

Sådan bruger du splittests

Ole Gregersen er senior konsulent hos Optuner. Du kan følge Ole på Facebook, Linkedin eller Twitter. Du kan også tage et kig på Optuners hjemmeside eller på Conversionboost, hvor Ole Gregersen er vært.

Ole Gregersen

Oles råd til dig, der skal i gang med at bruge splittests

  • God forberedelse giver bedre resultater. Prøv dig frem og test gerne af til at starte med. Men du får klart de bedste resultater, når du har lavet dit forarbejde ordentligt. Kig på dine data: Hvor falder dine brugere fra? Hvor kan du ændre deres adfærd på dit site? Hiv den gode gamle værktøjskasse frem med dataanalyse, brugertests, brugerinddragelse, heat mapping og session recording. Med de værktøjer kan du lære mere om, hvor der er potentiale i forhold til at splitteste. Hvor fejler dit website i dag? Hvad kan du stikke til for at lave det størst mulige løft?
  • Lad dine splittests køre i 3-4 uger. Det gør dine data mere solide. Hvor lang tid, der skal til, for at dine resultater er valide, afhænger af hvor meget trafik, du har på dit site. Men Ole vil til hver en tid anbefale, at du lader din splittest køre over flere uger – og gerne 3-4 uger. Uanset hvor meget og hvor lidt trafik du har på dit site.
  • Gå efter en så høj statistisk sikkerhed som muligt. Gerne så tæt på 100 procent, som du kan komme.
  • Vær altid ydmyg over for de data, du får ud af dine splittests. Lav dine egne teknikker i stedet for at stole hundrede procent på værktøjet. En teknik er at lade testen køre over længere tid. Et andet er at dobbelttjekke ved at trække tallene over i Google Analytics og lave yderligere beregninger. Pas på med altid at tage tallene og præsentationer i dit splittest-værktøj for gode varer.
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Førstegangslytter på podcasten. Spændende koncept, dog synes jeg ikke, det giver nogen mening at have en CBS elev til at tale om kortisol niveauer vs melatonin niveauer. Hvorfor ikke vælge en med en baggrund i biologi eller en psykolog?
Jeg er vild med ideen om at hjælpe hinanden, men for mig at se er det problematisk, at alle er kvalificeret til at snakke om alt, så risikerer man, at der kommer en masse generiske og til tider forkerte råd ud.
PS. Man kan i perioder have svært ved at producere nok melatonin selv, og så hjælper det intet at sove i et mørkt rum, og lægge elektronikken væk.

Svar på denne kommentar

    Hej Anne

    Tak for du lytter med. Du har lyttet til et sommerafsnit, hvor vi har samlet nogle råd fra forskellige personer. Hele afsnittet med Niels Vium kan du lytte til her.

    Jeg er enig med dig i at det er vigtigt med de rette gæster. Det mener jeg til fulde, at Niels er. Help Marketing er en podcast om markedsføring og det folk der arbejder med markedsføring har brug for. Derfor er den “lette” tilgang til at sove, træne og spise godt det rigtige for podcasten. Niels er den rigtige, fordi han tager udgangspunkt i effektivitet på arbejdspladsen. Hvis man som lytter er interesseret i at dykke længerede ned i søvn, motion og spisevaner, så er der masser af godt indhold derude, som læger og psykologer har lavet. Det er bare ikke fokus for Help Marketing.

    God dag,
    Eric

    Svar på denne kommentar

    Kære Anne

    Mange tak for din kommentar – det er dejligt med noget sundt kritik.

    Jeg giver dig helt ret i, at en uddannet psykolog eller biolog alt andet lige ved mere om søvn, kost og motion end en CBS-studerende.

    Grunden til at jeg alligevel ved noget om emnet er, at jeg siden 2013 har researchet, holdt foredrag og siden 2016 også podcast på/om de psykologiske og fysiologiske elementer, der gør sig gældende at optimere, hvis man ønsker at performe bedst muligt på arbejdet.

    Som Eric skriver, så har vi gjort brug af den lette tilgang, så vi bedst muligt kan skabe værdi for Help Marketings målgruppe.

    Jeg er dog stadigvæk nysgerrig på det, du skriver om produktion af melatonin. Der er nemlig rigtig meget evidens for at lyset påvirker melatonin markant. Her er en brøkdel af det fra Harvard Medical School: https://www.health.harvard.edu/staying-healthy/blue-light-has-a-dark-side

    Jeg er nysgerrig på, om det er en personlig erfaring, hvor du har følt, at det ikke hjalp noget med det mørke rum eller at undgå elektronikken, eller om det er noget, du har undersøgt nærmere?

    De bedste hilsner,

    Niels

    Svar på denne kommentar
Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric