HM118: Help Marketing Bogen og 2017-forudsigelser

Podcast som en bog? Yes - Help Marketing podcasten udvikler sig igen. Efter først at have grenet sig ud i Help Marketing Webinarer, arbejder Anita Lykke Klausen og Eric Ziengs nu på at skrive Help Marketing Bogen. En slags grundbog i digital markedføring, der kommer rundt om alt, du har brug for. Det bliver bogen du skal have liggende lige ved siden af dit tastatur, når du arbejder med markedsføring. Anita og Eric fortæller om bogen og om, at de nu skriver bogen og hvordan du kan være med til at lave bogen. Det er sidste afsnit af Help Marketing i 2016. Der kommer også 2017 forudsigelser inden for markedsføring.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Help Marketing Bogen

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er vores gode veninde Anita Lykke Klausen, der er medvært på Digital Tanker og social media manager hos Bolius.

I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

Forudsigelser for 2017

 Eric og Anita tager forskellige forudsigelser for 2017 fra andre og taler om dem. Det handler om at vi som marketingsfolk skal have bedre styr på teknologien. Derfor bliver sikkerheden også vigtigere. Husk at sætte two-factor-authentication på alle dine konti.
Det handler også om marketing automation , omnichannel og native advertising.  Her er forudsigelserne, som vi gik ud fra:

Og vi taler om Gartners Hype Cycle, som du kan finde mere om via linket herover.

gartner hype cylcle 2016 help marketing

 

 

 

 

 

 

 

 

Help Marketing Bogen

Help Marketing podcasten bliver simpelthen til en bog! Anita og Eric er på Gran Canaria for at skrive det første af Help Marketing Bogen baseret på gæsterne i podcastens gode input. Anita og Eric samler de gæsternes input og skriver grundbogen i digital markedsføring. Målgruppen er alle der arbejder med digital marketing. Det kunne være dig der kommer lige fra universitet og skal til at arbejde i en marketingsafdeling. Det kunne være dig der er super stærk på ét område og gerne vil udvikle dig på et andet område. Fx er du nyhedsbrevs-mester, men du har ikke nok styr på SEO eller sociale medier. Det kunne også være dig, der har brug for et digitalt input efter at have arbejdet mere analogt med markedsføring tidligere. Det kunne også være den selvstændige, der har brug for et opslagsværk til din markedsføring.

Du kan få en update på Help Marketing Bogen om hvornår den udkommer og hvor langt vi er i processen ved at gå til helpmarketingbogen.dk. Her kan du tilmelde dig nyhedsbrevet. Du kan også deltage i vores undersøgelse om hvad du synes Help Marketing Bogen skal indeholde! Dit navn kommer med – hvis du har lyst altså – i bogen som tak for dine input!

Hvis du har lyst til at have en aktiv rolle i Help Marketing Bogen, så prøver vi at gøre Help Marketing Bogen til en fælles indsats. Du er meget velkommen til at give en hånd med. Tjek på helpmarketingbogen.dk hvad vi selv ikke kan finde ud af. Men uanset er du velkommen til at skrive til os – måske din idé er så genialt at vi bare må have den med!

Har du kommentarer til afsnittet, så skriv dem i kommentarfeltet herunder.

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric