HM104: Skab din egen platform

Linn Grubbström

Har du et brændende ønske om at blive selvstændig? Hør hvordan madblogger, Linn Grubbström, byggede sin egen platform op fra bunden og fik den til at vokse. Det har givet hende friheden til i dag at kunne stå op hver morgen og møde på arbejde i sin egen virksomhed. Noget som hun virkelig brænder og er dybt taknemmelig for. Lær hvordan du kan skabe din egen platform, og om vejen til at blive en succesfuld blogger og iværksætter.

Vi er her ikke uden dig :-) Støt os her

help-marketing-skab-egen-platform-linn-grubstromSkab din egen platform med Linn Grubbström i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre.

Baggrunden for Help Marketing er, at vi alle skal blive en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Linn Grubbström. Linn er madblogger og fotograf. Hun står bag den succesfulde blog Frk. Kræsen, som hun startede tilbage i 2011. Hun er oprindeligt fra Sverige og har en baggrund som journalist. Hendes opskrifter er nem hverdagsmad med et lille grønt twist.

I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

  • Hvorfor Linn oprindeligt startede sit website Frk. Kræsen
  • Hvordan hun fik sin blog til at vokse
  • Hendes tanker omkring sponsorerede indlæg
  • Direkte og indirekte måder bloggere kan tjene penge
  • Linns 10 bedste råd til at gå fra hobby til business
  • (Husk du kan støtte Help Marketing)

Derfor valgte Linn at skabe sin egen platform

Da Linn var i gang med den sidste del af hendes uddannelse, besluttede hun sig for at starte bloggen Frk.Kræsen, fuldstændig som et hobby projekt. Hun valgte ikke at starte en madblog baseret på at hun havde en kæmpe passion for madlavning. Tværtimod.

Hun følte sig nemlig alt for ringe til at lave mad, og valgte derfor at give sig selv den udfordring at forbedre sine evner i køkkenet. For at forøge presset og få hende til at nå sit mål, valgte hun at skrive en blog om processen og dele sin udvikling med andre, som måske ønskede lidt inspiration eller kunne relatere til hendes dilemma.

Sådan fik Linn sin platform til at vokse

Det unikke ved Linns blog er, at alle hendes opskrifter er illustreret i trin-for-trin billeder, i stedet for blot et billede af det færdige resultat. Lange, uoverskuelige opskrifter beskrevet kun med tekst, virker bare ikke er nær så visuelt inspirerende. Dette gør hendes opskrifter super nemme for enhver at følge, selv for dem der ikke i forvejen ikke er så gode til at lave mad. Hun laver og viser også alle hendes opskrifter helt fra bunden, så alle kan følge med. Udgangspunktet er altså brugerens behov. 

Hun har udvidet sit indhold på Frk. Kræsen, til også at inkludere rejseguides, da hun elsker at rejse. Hun elsker også at finde og dele de allerbedste spisesteder i de forskellige byer og lande hun besøger. Så denne type anbefalinger er også noget man kan finde på hendes blog. Hun har meget fokus på kun at lave indhold, der passer lige præcis til hendes læsere.

Hun bruger sin Twitter profil til at dele behind-the-scenes indhold og hendes seneste updates. Hun deler også ud af sine erfaringer, insiderviden om branchen, samt fortæller om livet som madblogger. Derudover benytter hun sig selvfølgelig også af diverse andre sociale platforme, til at promovere sig selv og sit indhold. Dette hjælper hende med at tiltrække mere trafik på bloggen, flere læsere, samt generelt at skabe større brand kendskab.

At skabe sin egen platform er en stor del af Content Marketing. Læs definitionen af Content Marketing her.

Mennesker følger primært mennesker

Det at skabe en relation til sine følgere og vise sin personlighed er enormt vigtigt. Personen bag bloggen er netop det der gør den unik. Det er altid godt for læserne at kunne føle at der er en rigtig person bag indholdet. En person de forhåbentlig kan relatere til og spejle sig i. Det gælder om at få folk til at interessere sig så meget for det du laver, at de bliver så bidt af det, at de ønsker at blive ved med at følge med, og dermed støtte den platform du er i gang med at skabe.

At finde de rette samarbejdspartnere

Faktum er rent faktisk at virksomheder ikke går helt vildt op i en blogs specifikke læsertal, men tværtimod går de mere op i det budskab som bloggeren forsøger at kommunikere, samt bloggens stil. Det er rigtigt vigtigt at man som blogger får defineret sin målgruppe, og at man ikke bare prøver at nå ud til alle på én gang.

Gennem tiden har Linn fravalgt adskillige samarbejdstilbud fra forskellige virksomheder, da det de ønskede hun skulle promovere for dem, simpelthen bare ikke passede til hendes målgruppe. Linns budskab med sin blog er at det skal være nemt at lave mad, og at alle skal kunne følge med. Derfor holder det ikke hvis hun pludselig skriver om gourmetmad, og siden hun laver alle sine opskrifter fra bunden, dur det heller ikke at hun promoverer hurtige, bake-off produkter.

Der skal være en rød tråd i det man laver som blogger, så det virker troværdigt og giver mening for den individuelle blog. Så et evt. samarbejde skal altså matche bloggens eksisterende indhold, samt passe til de læsere som følger den.

Linns holdning til sponsorerede indlæg

På Frk. Kræsen er Linns eneste indtægtskilde sponsorerede indlæg. Hvilket vil sige, at der ingen bannerannoncer eller affiliate links er at finde på bloggen, fordi hun primært betegner sin blog som en branding blog. Hendes syn på et evt. samarbejde med en anden virksomhed er meget mere langsigtet og målbart. Det handler derfor ikke om at få brugerne til at klikke sig videre ind på andres hjemmesider, eller at sælge deres produkter gennem hendes kanal.

Linn tilbyder nogle pakkeløsninger, hvor hun i samarbejde med virksomheden finder ud af om det arbejde hun producerer for dem f.eks. kun er noget der skal på Frk.Kræsen, eller om det også skal på de sociale medier, om der skal laves en video til, eller om det er noget der skal laves billeder til osv. Så der er en del forskellige ting der kan bygges ovenpå selve indlægget, så virksomheden får den løsning der passer bedst, både til dem og til Frk.Kræsens læsere.

Jo mere tidskrævende et projekt er, desto højere vil prisen naturligvis også være. Hvor meget værdi samarbejdet har for virksomheden er også en vigtig faktor når prisen skal fastsættes. Med bloggens nuværende 40.000 unikke besøg hver måned, og omkring det dobbelte i sidevisninger, er det klart at den slags platform og eksponeringsmulighed for en virksomhed, er værd at investere i.

Hvis du ønsker at lære mere om affiliate marketing kan du lytte til afsnit 61 af Help Marketing med Christian Højbo Møller, hvor vi går mere i dybden med dette emne.

Indtjeningsmuligheder for bloggere

Udover sin blog Frk. Kræsen har Linn også sin virksomhed Frk. Kræsen Kommunikation. Derigennem laver hun opskriftsudvikling og fotografering for andre virksomheder. Hun tager også ud og holder foredrag om hvordan det er både at arbejde som blogger, men også om hvordan virksomheder bedre kan udnytte samarbejdet med de rette bloggere. Hun kommer også med input til hvordan de selv in-house kan komme i gang med at skabe deres egen platform med deres brand.

Hun driver desuden også sitet Guide to Copenhagen, som er et slags lillesøster projekt til hendes primære blog. Sitet er på engelsk og fyldt med anbefalinger af caféer, restauranter og oplevelser generelt, rundt omkring i København. Sitet bliver besøgt af en masse turister, men bliver også brugt af en hel del danskere. Linn ser Guide to Copenhagen som sin hobby, hvor Frk. Kræsen mere er hendes fuldtidsjob.

Linn har også udgivet to kogebøger. Hun har skabt helt nye, originale opskrifter til bøgerne, og og har stort set intet genbrugt fra bloggen, da hun føler det ville være at snyde hendes læsere.

Sådan overtaler du din chef til Content Marketing.

Linns indtægtskilder i hendes kommunikationsvirksomhed i 2016, er indtil videre fordelt således:

  • 30% – direkte indtægt fra frøkenkræsen.dk (sponsoreret samarbejde)
  • 15% – foto og opskriftsudvikling for andre virksomheder
  • 15% – foredrag/rådgivning
  • 40% – indtægt fra kogebog

Linns 10 bedste råd til at gå fra hobby til business

Linn føler sig i dag meget privilegeret over, at hun har været i stand til at gøre sin hobby til hendes virksomhed. At der både er en masse der fortsat ønsker at læse med, men også at der faktisk er nogle virksomheder der også gerne vil betale hende for at lave indhold for dem, som er noget hun virkelig nyder at beskæftige sig med.

Her får en en liste med Linns 10 bedste tips til hvordan du kan opnå det samme, når du først har fået opbygget din platform:

  1. Stå fast på at du er professionel og ikke laver gratis arbejde (9 ud af 10 af de henvendelser Linn får, er stadig tilbud om gratis promovering for firmaer, i bytte mod produkter, frem for betaling).
  2. Sælg ikke dig selv for billigt. Mind virksomhederne om at man altså får hvad man betaler for, og at kvalitet koster. Vis, argumentér og forklar hvorfor du fortjener at blive betalt for dit arbejde, i modsætning til hobby bloggere, der ikke er lige så dedikerede til faget.
  3. Kend din værdi, tro på dig selv og tag dig selv og din titel seriøst.
  4. Vær ikke forlegen og vær stolt af det du laver. Undskyld ikke for at lave sponsorerede indlæg, da det er dem der gør det muligt for dig at kunne fortsætte dit professionelle arbejde med din blog. Tænk på at du er i stand til at skabe noget af værdi for dine læsere.
  5. Bliv ved med at producere materiale og vær vedholdende.
  6. Lav et skema for hvornår dit indhold skal produceres, og følg det.
  7. Find disciplinen frem, når lysten ikke altid længere er den eneste drivkraft.
  8. Husk på at både virksomhederne og læserne er kunderne i din virksomhed, så sørg for at opfylde deres ønsker og møde deres forventninger.
  9. Din primære blog bør forblive fundamentet i alt hvad du laver. Det var der det hele startede, og takket være den og dine læsere, har du været i stand til at bygge dit brand. Så glem eller forsøm den ikke, når du begynder at få tilbudt andre spændende, betalte opgaver for eksterne kanaler.
  10. Tænk på dine samarbejdsopgaver som en helhed og sørg bedst muligt for at inkorporere dem på din blog, og hav altid fokus på at give værdi til dine læsere.

Følg Linn Grubbström på de sociale medier

Hvis du vil følge Linn på de sociale medier, kan du følge hendes private profil på Twitter. Du kan også finde hende på FacebookInstagram og Google+. Du kan selvfølgelig også abonnere på hendes madkanal på Youtube for at få en masse nye, lækre opskrifter.

Vær opmærksom på, at videoen kun indeholder interviewet og ikke hele Help Marketing. Få hele podcasten ved at abonnere på fx iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

Ugens content marketing værktøj: Google Authenticator App’en til iOs og Android

Ugens content marketing tool er sponsoreret af Lasertryk.dk. Brug koden “help09” for at få dobbelt op på dine print-opgaver i september 2016 (opgaver op til 3.000 kr.)

Jeg håber du går op i sikkerhed! En ting der kan gøre adgangen til dine konti mere sikkert er totrinsbekræftelse. Altså at du har en kode og at du får en anden kode tilsendt hver gang du logger ind. I stedet for at få SMS’er, kan du med Google Authenticator generere koder på Android og iPhone. Når du skriver din kode, så bliver du bedt om kode nr to. Så går du i Google Authenticator. Her er der nogle tal, som du så skriver ind. Tallene gælder kun 10-15 sekunder og så er det nye tal. Dvs. du skal ikke have adgang til SMS. Jeg bruger det til Mailchimp – nyhedsbrevs systemet. Så er der ingen andre der kan få adgang. Faktisk får du 10% rabat hvis du betaler for Mailchimp, når du bruger totrinsbekræftelse! Søg i App Store og Google play efter Google Authenticator. Og skynd dig at slå totrinsbekræftelse til på alt du kan. Du kan også gøre det med Facebook, som har deres egen authenticator indbygget i Facebook app’en. Læs mere om totrinsbekræftelse her.

Se alle værktøjer fra Help Marketing samlet her.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal