HM090: Geniale PR-tips, der giver dig omtale og links!

Vil du gerne i medierne? Og er du træt af at skrive old-school pressemeddelelser?  I afsnit nummer 90 af Help Marketing deler eksperten sine bedste råd om komme i medierne, opbygge langsigtede relationer med journalister og skabe links.

Vi er her ikke uden dig :-) Støt os her

jens jakob andersen PR omtale links help marketing

PR i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Jens Jakob Andersen, som ejer runrepeat.com. Runrepeat er en platform, som samler anmeldelser af løbesko. På hjemmesiden kan du finde al den information, du er interesseret i og holde dig opdateret på den nyeste viden.

I dette afsnit får du bl.a. svar på og indblik i følgende:

  • Sådan tænker du målgrupper i PR (Public relations)
  • Sådan får du omtale med gode historier
  • Sådan bruger du undersøgelser og statistik til at skabe de gode historier
  • Derfor skal du opbygge relationer til journalister
  • (Husk du kan støtte Help Marketing)

Jens Jakob Andersen i Help Marketing

Jens Jakob A Help MarketingDerfor skal du klikke dig ind på Runrepeat.com

Runrepeat startede efter, at Jens Jakob havde ejet en løbebutik i Danmark og Sverige. En af grundene til at starte hjemmesiden var, at mærkerne dikterede, hvad der var populært. Vi forbrugere køber, hvad der bliver markedsført bedst, men ofte er det ikke lig med det bedste produkt for dig. Derfra startede lysten til at skabe transparens og hjælpe forbrugerne, således de kom hjem med det produkt, der passede præcis til dem. Runrepeat ranglister løbesko, som bygger på både eksperternes og brugernes vurderinger. Der bruges ca. 8 timer på hver løbesko, derfor kan du som bruger klikke dig ind på hjemmesiden og få en opsummering af alle de forskellige anmeldelser, der ligger på internettet.

Derfor skal du medtænke målgrupper i dit PR-arbejde

Det er vigtigt at tænke på, hvad der giver værdi for den målgruppe. Du skal ikke fortælle om dig selv eller din virksomhed, men om det, du kan hjælpe din målgruppe med. Tag kontakt til aviser og magasiner og gå efter dem, der er inden for din genre. Eller du kan vælge at gå efter de største medier i verden (eller i Danmark). Det vigtigste er selvfølgelig, at dine kunder bruger medierne, som du henvender dig til. Det er vigtigt, at du målretter dit PR-arbejde, så du skaber værdi for din målgruppe. Find derfor ud af hvor din målgruppe er og sørg for, at det er din målgruppe, der er tættest på dit produkt.

Sådan får du PR-omtale

Der er to måder at få omtale på. Den første er, at du pitcher din historie på et relevant medie. Hvis du opnår omtale, er der ofte andre medier, der løber videre med historien (eller i USA via  syndicastion) – på denne måde kan artiklen spredes til flere medier. Det kan også være et nyhedsbureau tager historien op. Med den anden måde deler du din historie på de sociale medier, får journalisterne til at kontakte dig, som vil gå videre med din historie. Hvis du vil vide, hvordan du konkret gør, så lyt med i afsnit 87, hvor Lars Aaes deler sine tips med dig.

Derfor skal du opbygge journalistrelationer

Da Jens Jakob startede, lavede han en historie, hvor han påviste, at kvinder løber bedre marathon end mænd. Han analyserede marathonresultater, der viste, at mænd er dårlige til at strukturere deres løb, og kvinder derfor var bedre løbere end mænd. Hvis du laver en undersøgelse/analyse, så tag kontakt til fx fem medier og pitch din historie. Med gode reelle historier uden selvpromovering opbygger du et forhold og beviser din troværdighed. Du skal skabe værdi for journalisten. Det er vigtigt at huske på, at her er tale om langsigtede relationer. Opbyg en historie, vis troværdighed og skab en relation. Et TIP! Giv noget til journalisten, der ikke hjælper dig selv. Send derfor historier, hvor du ved, at journalisten har interesse eller send ros i en mail. Sådan kan du pleje jeres relation og skabe fordele senere i forholdet.

Pressemeddelelser – medier eller relationer?

Inden du skriver en pressemeddelse, så hav i baghovedet, at det er en genre i forfald. En tommerfingerregel er, at du aldrig må pitche et medie, men en relation! Det handler nemlig om relationer – gå derfor tæt på personen og skab kontakt på de sociale medier eller på mail. Du kan sagtens sende en historie ud via en pressemeddelelse efter den er bragt i dine primære medier – bare for at presse citronen så meget som muligt. Men start ikke med pressemeddelsen.

Sådan finder du data til din historie

Du kan arbejde med data på to forskellige måder. Den første måde er at analysere data, der ligger online – eller som du selv har adgang til. Her kan du outsource opgaven til en ekspert, der downloader, samler og beregner data for dig. Her er det vigtigt, at du forklarer, hvad du synes er interessant samt at give ham/hende lov til at være kreativ. I denne proces kan der ofte opstå meget brugbar information, der kan komme til udtryk i en god historie. Den anden måde er at bruge Danmarks Statistik og downloade de data, du mangler til excel for derefter at holde det op imod dine salgsdata fra fx Google Analytics. Du benytter blot den data, du allerede har tilgængeligt. Hvis du vil arbejde med data, skal du huske at få mængder på dine data, så din undersøgelse er repræsentativ og troværdig.

Sådan får du links til dit site

Nogle steder er journalisternes politik, at de ikke linker til andre sites. Det kan være  relevant at fortælle journalisterne ,at medierne ikke taber trafik, når du åbner linket i en ny fane. For at få links til dit site er det vigtigt, at du er troværdig, og de besøgende får ekstra værdi af at besøge dit site. Når du laver en undersøgelse, så linker journalisterne naturligt til kilden(dig). Når du deler din historie, og der ikke er linket til dig, så ring og spørg om de vil linke til den originale kilde – det handler om bare at tage kontakt og påpege, at det giver mere værdi for journalisterne og læserne, når de linker til kilden. Gør dem derfor opmærksomme på det!

Online versus trykt

Om du skal benytte den ene fremfor den anden kommer an på, hvilken virksomhed og målgruppe du har. Har du en lokal virksomhed med en ældre målgruppe, vil det trykte give mening, da målgruppens færden ikke befinder sig online. Når du går online, så tænk på, at kvaliteten bliver lavere og mængden højere. Du får altså mere opmærksom i den trykte. Husk på, at ofte kommer det trykte online, derfor skal du sørge for at få links, så du kan øge opmærksomheden.

Skab troværdighed

Hvis du har ekspertise inden for dit område, så er det en god idé at bruge dit navn. Din ekspertise skaber troværdighed, derfor vil det give dig fordele, når du skal pitche din historie. Det vil have modsatte effekt, hvis du blot selvpromoverer og mister fokus fra undersøgelsen. Lyt med i afsnit nr. 57 hvor Christiane Vejlø deler sine guldkort om personlig branding med dig.

 3 tricks til medieomtale

1. Bare RING! Hvis du har en historie, så find en journalist, ring, giv en introduktion og del historien. Du får meget feedback på telefonen! Så stop med at sende mails.

2. Følg op på alt det PR, du laver. Få skrevet TAK for et godt samarbejde til journalisten.

3. Sørg for, at artiklen bliver populær hos mediet. Når du har fået din artikel ud, så er arbejdet ikke færdigt. Det er journalisten interesseret i – og derfor du også!

Følg Jens Jakob på de sociale medier

Hvis du vil følge Jens Jakob på de sociale medier, kan du klikke dig ind på Twitter eller besøge runrepeat.com.  Vær opmærksom på, at videoen kun indeholder interviewet og ikke hele Help Marketing. Få hele podcasten ved at abonnere på fx iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

 

Ugens content marketing værktøj: Screaming Frog

Sponsoreret af Erhvervakademi Kolding. Deltag i gratis webinarer og hjælp Help Marketing ved at klikke forbi på gratiswebinar.dk Tak!

Vil du gerne nemt analysere din hjemmeside ud fra et SEO-perspektiv? Så overvej Screaming Frog, som er et program, der kan crawlde dit site, så du får overblik over vigtige onsite elementer ud fra et SEO perspektiv.  Du kan nemt finde døde links på dit site. Du kan finde manglende title tags eller dødssynden over dem alle, du kan finde duplicate title tags på dit site. Når du skriver metabeskrivelser, kan du hurtigt finde ud af, om de er for lange, for korte og tilpasse dem. Og så kan du integrere med Google Analytics og meget mere! Hent gratis, eller køb en licens til ekstra funktioner på: www.screamingfrog.com

Tak til Frank, der har anbefalet ugens værktøj.

Se alle værktøjer fra Help Marketing samlet her.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal