HM086: Få mere ud af LinkedIn

Kasper Hundebøl Hamann
Kasper Hundebøl Hamann

Hvordan får du mest ud af din LinkedIn profil? Og hvad skal du have styr på for at få et stærkt netværk? I afsnit nummer 86 af Help Marketing deler eksperten sin LinkedIn guide, der optimerer din profil og giver dig et stærkt og brugbart netværk.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

help marketing få mere ud af linkedin kasper hamann

LinkedIn Guide i Help Marketing

Ugens gæst er Kasper Hundebøl Hamann. Kasper arbejder med at skabe forretning igennem sociale medier og optimere processer. Arbejdsopgaverne spænder inden for marketing og IT, hvor han hjælper sine kunder med at forstå og bevare overblikket over deres online markedsføring og sociale medier. Samtidig udgør praktiske opgaver som Facebook annoncering og LinkedIn også en del af arbejdsområdet.

Hvis du vil følge Kasper på de sociale medier, kan du klikke dig ind på LinkedIn eller besøge hans profil på Twitter.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Sådan skal du bruge LinkedIn
  • Sådan optimerer du din profil
  • Sådan får du styr på din virksomhedsprofil
  • Sådan skaber du fordele med Pulse-universet

Kasper Hundebøl Hamann i Help Marketing

Kasper hundeboel hamann Help MarketingSådan skal du bruge LinkedIn

Hvis du gerne vil have et stærkt netværksværktøj, er LinkedIn en rigtig god løsning, da du har samlet dine kontakter fra fysiske netværksgrupper, dine kolleger, dine leads, kunder og konkurrenterne. Der er flere fordele, hvoraf den første er, at du altid har adgang til opdateret information om dit netværk.

Næste fordel er at du kan holde dit netværk opdateret på, hvad du beskæftiger dig med lige nu eller god viden du vil dele Help Marketing-style. Det kommer til udtryk, når du deler din viden og opdateringer på LinkedIn. Og sidst men ikke mindst kan du dele dine kompetencer og synliggøre dem for dit netværk.

En opfordring: Følg med i hvad dit netværk går og laver – tænk over, hvordan du kan hjælpe dem. Måske får du en dag brug for deres hjælp?

Se også:

3 elementer, der optimerer din LinkedIn-profil

  1. Du skal have et godt vellignende foto, så du kan genkendes både online og offline – selv når du møder dit netværk på gaden.
  2. Sikre, at du har en sigende titel, der skal fortælle om dig og dine kompetencer. Det er ikke din arbejdstitel – tænk over hvad dit netværk vil bruge af søgeord på Google. Et eksempel kan være “Rådgiver om web og sociale medier”
  3. Ud over at du skal have opdateret kontaktinfo, så er det vigtigt at lave en kort beskrivelse af, hvad du kan gøre for dit netværk, hvor du viser hvilke kompetencer, du besidder.

Sådan får du styr på din virksomhedsside

Det vigtigste når du har en virksomhedsprofil på LinkedIn er, at du har lavet en strategi for, hvad du vil med siden. Hvem vil du ramme? Hvordan vil du måle din succes? Første tip er at se dine followers som potentielle kunder eller ambassadører, der interagerer med din virksomhed for at opnå synlighed i deres netværk. Som mindre virksomhed kan vi tale om audience of audiences, hvor de personlige relationer udgør fundamentet for, at virksomheden kommer til at opnå succes. Andet tip er at tilpasse dit indhold til din målgruppe, således at LinkedIn ikke blot bliver en nyhedskanal som mange andre.

Se også:

Hvad er showcases?

Showcases er blot en underside i LinkedIn, der fungerer på næsten samme måde som en virksomhedsside. Layoutet er en smule anderledes, men det er stort set det samme, du kan. Du kan bruge det til at fremhæve relevante kompetenceområder. Et eksempel på dette er Microsoft, som fremhæver med Office, Skype, Bing ads osv. Microsoft bruger altså showcases til at profilere konkrete produktområder.

Sådan måler du på din virksomheds profilside

På din virksomhedsprofil kan du lave målinger på trafik. Derudover anbefaler Kasper, at du kigger på engagement på siden. Helt konkret kigger du på antallet af impressions delt med interaktioner, som består af clicks, followers, shares og comments. Du kan sammenholde dette tal med follower demographics, hvor du kan se, hvilken branche og funktion din målgruppe har. Herudover kan du måle på, hvor mange unikke besøgende, der kigger på din side, så du har et overblik over, hvor mange og hvem, der følger siden.

reach engagement på linkedin

 

Se også:

Derfor skal du bruge søgemotoren

LinkedIns søgemotor er effektiv. Hvis du fx vil i dialog med direktører i mindre og mellemstore virksomheder i en bestemt region, kan du sætte denne søgning op, der viser hvem der er i dit 2. led på LinkedIn, (hvis du allerede kender nogle), der kender direktørerne. Det er genialt til at finde leads.

Hvad gør du, når du har fundet dine leads?

Når du har fundet dine leads, er der flere muligheder, du kan benytte dig af. Du kan fx følge dine leads opslag, du kan connecte med dem direkte og fortælle, hvorfor du gerne vil være en del af deres netværk, og hvordan du kan hjælpe dem. Alter
nativt kan du bruge Premium funktionen og sende en inmail.

Din tilgang kan være, at I har fælles bekendte i netværket og derfor gerne vil i dialog for at se, om I kan hjælpe hinanden. Husk på, at du skal være oprigtig i din tilgang.

Skab fordele med Pulse-universet

For at skabe fordele med Pulse-universet, skal du lave en plan for, hvad du vil opnå og planlægge dine opslag fx over det næste halve år med to eller flere månedlige opslag.

Den største fordel med Pulse-universet er, at du kan se, hvem læserne er, udover dem, der liker og kommenterer. Du får ingen demografiske data på din målgruppe. Derfor er det en god idé at have et link til dit website, der leder til fx 10 geniale råd til xx., så du via Google Analytics kan måle på relevant trafik fra dit blogindlæg.

Derfor skal du benytte annoncering på LinkedIn

Annoncering på LinkedIn er væsentligt dyrere pr. klik i forhold til på Facebook. Men samtidig er det mere relevant, da du kan målrette dine opslag til en bestemt branche, jobtitler, virksomheder eller medlemmer af en bestemt gruppe. Du kan booste dine opslag ligesom på Facebook eller lave et skjult opslag. Fordelen ved at lave et skjult opslag er, at du kan teste forskellige budskaber af, inden du poster det på din side.

Se også:

Kaspers 3 bedste råd til at få mest ud af LinkedIn

  1. Strukturer, planlæg og del din viden på en måde, så du får vist, hvad det er for et område, du er skarp på.
  2. Sørg for, at dit netværk hjælper dig med at sprede budskabet – du kan prikke til dine ambassadører og opfordre dem til at dele.
  3. Husk, at det handler om, hvad du kan gøre for dit netværk, så de husker dig og får lyst til at hjælpe dig.

Flixel

Vil du tage bevægelige billeder til de sociale medier? Med Flixel kan du bruge dine stillbilleder til at inkorporere looping videoeffekter i HD-kvalitet. Du får billeder i høj kvalitet, og samtidig fylder de mindre. Brug værktøjet til at pifte din hjemmeside op! Kom gratis i gang her: Flixel.com

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric