HM074: Få kollegerne med på dine ideer og organisationsændringer

Grimur Fjeldsted

Organisationsændringer på arbejdspladsen er ofte forbundet med frygten for det ukendte. De fleste bevæger sig nemlig væk fra comfort zonen. Men nye tiltag kan i dén gavne din virksomhed. Så hvordan får du dine kolleger med på dine ideer? Lyt med i afsnit nr. 74 af Help Marketing, hvor du får redskaber til at skabe organisationsændringer.

Vi er her ikke uden dig :-) Støt os her

Help Marketing organisationsændringer Grimur fjeldsted

Organisationsændringer i Help Marketing

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Og fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv og andre på, fordi du opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Grimur Fjeldsted. Grimur er innovation manager hos ECCO innovation Lab.

 I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Hvorfor organisationsændringer er svære at acceptere
  • Hvad du skal gøre, før du implementerer en ny idé
  • Hvordan du får dine kolleger med på en ny idé
  • Hvordan du skaber forandring hos medarbejderne
  • Hvordan du skaber forandring hos mellemledelsen
  • Hvordan du skaber forandring hos ledelsen
  • (Husk du kan støtte Help Marketing)

Grimur Fjeldsted i Help Marketing

Helpmarketing Grimur Fjeldsted

Organisationsændringer på arbejdspladsen

Som mennesker har vi svært ved at acceptere ændringer og nye tiltag, fordi vi er tryghedsnarkomaner og skal ud af vores comfort zone. Forandring kræver, at vi først og fremmest ændrer os selv, derfor er det pokkers svært for mange at acceptere ændringer.

Når Grimur skal have kollgerne med på nye tiltag, er tricket af visualisere ændringerne. Det handler om at sige ja til små tiltag ad gangen og arbejde videre med det, der er blevet forslået. Teknikken gør, at du prøver ting af på forskellige vinkler og bruger din kreativitet. Vi talte om noget lignende i afsnit 49 i form af ja-rum.

Sådan får du dine kolleger med på organisationsændringer

Markedsfør dine ideer internt. Husk på, at vores kolleger også skal ses som kunder i egen butik, der skal overtales. Kør derfor en kampagne og brand dit tiltag og visualiser det for dine kolleger. ”Dont tell them, show them”

Det er svært for dine kolleger at forholde sig til nye tiltag, hvis formålet ikke er klart. Derfor skal du konkretisere dit tiltag samt formål, så dine kolleger kan forholde sig til det.

Helt konkret kan du gå rundt til dine kolleger og fortælle, at det nye tiltag lanceres på tirsdag og bede om deres mening. På denne måde beder du dem forholde sig til en eventuel organisationsændring samtidig får du deres mening. Det gør det muligt at tilpasse dit tiltag ud fra den enkeltes behov. Dyk ned i den feedback, du får. Tænk på, hvad bryder dine kolleger sig ikke om i ændringen og sælg den ind med en ny vinkel – eller tilpas ændringen efter behovet.

Find frem til intrepreneur-ånden

Dine kolleger ligger inde med ideer, men er der rum til at dele dem? Aktivér deres intrapreneur ånd, så de kan løbe med bolden. En intrapreneur er en iværksætter internt i virksomheden. Hvis du skaber rum for det, vil dine kolleger have større tilbøjelighed til at dele deres ideer. Når kollegerne kan se eksempler på, at flere i organisationen får mulighed for at påvirke, og at deres ideer blomstrer, vil de også kæmpe for dem. Så sørg for at intrapreneurene er med på dine idéer, at de har ejerskab, for så vil de også kæmpe for dem.

At skabe en organisationsændring i ledelsen, mellemlederne og medarbejderne

Der er en stor forskel på at skabe en forandring på de forskellige niveauer i virksomheden. Medarbejderne kan indtage rollen som ildsjælen, som positivt vil smitte af på kollegerne.

Mellemlederne har mål, der skal opnås. Kig derfor på, hvordan du kan hjælpe med at opnå målet. Træd ind i ledelsens sted og prøv at forstå deres syn og udfordringer, da de har prioriteringer og målsætninger, som din idé skal tilpasses.

Grimurs bedste råd

  • Bliv intrapreneur
  • Find din egen vej. Gør, hvad der virker bedst for dig.
  • Glem aldrig din mission. Folks skal huske dig for de værdier, du står for.

Følg Grimur Fjeldsted på de sociale medier

Hvis du vil følge Grimur på de sociale medier, kan du klikke dig ind på hans Twitter profil eller besøge hans LinkedIn profil.
Vær opmærksom på, at videoen kun indeholder interviewet og ikke hele Help Marketing. Få hele podcasten ved at abonnere på fx iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

Ugens content marketing værktøj: Unfollowers

Bringes i samarbejde med podcaststats.dk. Få gratis statistik om podcasting ved at klikke forbi på podcaststats.dk Tak!

Vil du gerne have et indblik i, når brugere stopper med at følge dig på Twitter? Så gå ind på Unfollowers, hvor du nemt kan signe ind med din Twitter profil. Når du har gjort det, har du overblik over, når dine følgere stopper med at følge dig. Du kan også se, hvem du følger, men som ikke følger tilbage og omvendt. Du kan simpelthen dykke ned i dine følgere og kvalificere dine relationer. Du kan aktivere din daglige statistik til din Twitter-konto og se dine unfollowers på din tidslinje. Tjek det gratis på Unfollowerstats.com

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal