HM039: International succes på sociale medier med Hans Tosti

Hvordan kan man på et international plan få mest ud af sine sociale medier? Hvordan styrer du dit brand på tværs af forskellige markeder med forskellige funktioner og mål? Det kan du bliver klogere på, når Hans Tosti giver et indblik i, hvordan du kan skabe international succes på sociale medier i afsnit 39 af Help Marketing.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Indhold i dette afsnit af Help Marketing: International succes på social medier

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Hans Tosti, som er Global Social Media Manager. Han er medvært på podcasten ”Gamle mænd i nye medier”. Hans arbejdede tidligere hos Komfo som senior social media advisor.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Hvilke mål kan man sætte på sociale medier?
  • Hvordan opnår man international succes på sociale medier, når man er på mange forskellige markeder?
  • Hvordan giver man mulighed for at udtrykke sig lokalt, når styringen sker fra HQ
  • Hvordan understøttes de lokale butikker med sociale medier?
  • Bureauer i arbejdet med sociale medier
  • Hvad er fordele og ulemper ved bureauerne?

Hans Tosti i Help Marketing

hans tosti help marketing social media

Hvad skal man være opmærksom på for at opnå international succes på soiale medier?

Ifølge Hans har mange store internationale virksomheder vidt forskelligartede mål med deres arbejde på sociale medier. Det afhænger af hvordan brandet opfattes i de forskellige markeder og hvor i udviklingen brandet er. Det skal også ses i forhold til, hvad det enkelte markedets funktion er i den samlede værdikæde. Fx spiller sociale medier for en fremstillingsvirksomhed også en stor rolle i Indonesien og Thailand, men her er det ikke det primære mål at promovere deres produkter, men i stedet er det at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Lille afbrydelse – er du Help Marketing fan? Så støt os her!

Hvilke kanaler arbejder Hans med?

I den vestlige verden arbejder Hans og teamet som internationalt brand selvfølgelig med Facebook. Ifølge Hans kommer man ingen vegne i dag i den vestlige verden som konsumerbrand, hvis man ikke er tilstede på Facebook. Brandet er også tilstede på Instagram, hvor de har valgt en centralistisk tilgang, hvilket betyder, at de har én global profil. Brandet er også at finde på twitter, og her tillader man at butikkerne også må have deres egne profiler. Den lokale tilgang på Twitter er valgt fordi man kan komme rigtig langt med responsiv tilgang til twitter. Altså hvor du lytter mest, og udvider dialog i butikken til også at være på Twitter. Tosti mener ikke, at Twitter er et sted, hvor man laver globale branding aktiviteter. Brandet er også tilstede på YouTube, hvor de har taget en form for Help Marketing/ content marketing tilgang til sig. Her producerer de såkaldte ”shoecare videoer”, hvor de hjælper forbrugerne og giver dem tips og tricks til, hvordan de fx kan rengøre deres sneakers, eller hvordan man kommer lugtgener i skoene til livs. I produktionen af videoerne til YouTube forsøger Hans og teamet at være forholdsvist unbrandet. Brandet er afsender, men det skal ikke være en reklame.
Hans og teamet er også at finde på Pinterest. I Kina benytter Hans og hans team sig af WeChat som kanal. WeChat er en interessant kanal, der er 100 procent mobilbåret og har indbyggede såkaldte one-click-buy knapper, hvor du betaler direkte igennem app’en.

Styring af de enkelte markeder

Hans og teamet er tilstede på mange markeder og platforme. Derfor kan det være svært at holde styr på, hvordan brandet bliver fremstillet i de forskellige markeder. Af den grund har brandet også brandpolicies, sådan at de enkelte medarbejdere ved, hvordan brandet skal operere på markedet. Hans og hans team gør meget for, at komme ud i markederne og møde de enkelte medarbejdere, der arbejder med platformene. Her lytter de til deres behov for derved at kunne skabe nogle kampagneværktøjer til medarbejderne i de respektive markederne.

Hvordan styres Facebook? Centralt eller per land?

På Facebook har man valgt at køre med de såkaldte global pages. Det er noget Facebook tilbyder større annoncører. Dermed kan man have separate landesider, således at alle markederne har deres egen lokalside. Men disse sider er under en samlet paraply.Den tilgang kræver, at man har en struktur, og nogle tredjepartsværktøjer, man kan bruge til at hjælpe markederne med at eksekvere, da der løbende er nye kampagneaktiviteter som rulles ud på de forskellige markeder. På den måde hjælper HQ markederne med en lokal tilstedeværelse, der også er under en samlet paraply. Det giver international succes på sociale medier for brandet.

Skab best practice

Når man er et international brand med individuelle salgsselskaber rundt omkring i verden, skal man sørge for at skabe interne communities, hvor man kan skabe best practice og sikre, at de gode idéer kan blive spredt mellem afdelingerne. På den måde kan man inspirere hinanden på de forskellige markeder. Man skal lade den learning, der kommer fra de mere modne markeder, komme de nye markeder til gode.

Gode råd fra Hans Tosti om at opnå international succes på sociale medier

Når du arbejder med sociale medier, hvad enten det er i stor eller lille skala, skal du finde ud af, hvad meningen er med det. Hvorfor er du tilstede på sociale medier – hvad er målsætningerne? Du skal flytte dine mål fra at være reach, engagement og fans. Hav mindre fokus på de sociale KPI’er, men mere fokus på, hvad skaber værdi for din virksomhed. Hvor meget omsætning kan du skabe? Det kunne være via en retargeting kampagne, som vi talte om i afsnit 20.  Du skal skabe og fortælle succeshistorier internt i din organisation. Det sikrer budgetter! Det er noget chefen kan forstå, når det bidrager til bundlinjen.

Følg Hans Tosti og lyt til Gamle Mænd i Nye Medier

Er du interesseret i at følge Hans, kan du gøre det på Twitter. Vil du høre Hans Tosti og Peter Svejgaards podcast “Gamle mænd i nye medier” kan du finde den på iTunes og på Soundcloud.

 Vær opmærksom på, at videoen ikke er redigeret og ikke indeholder ugens content marketing værktøj. Abonner på iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

 

Ugens content marketing værktøj: Lower Third til Hangouts

Sponsoreret af Erhvervakademi Kolding. Hjælp Help Marketing ved at klikke forbi på mitiba.dk/helpmarketing.

Når du optager Hangouts on Air – det er den måde vi optager video-delen af Help Marketing på – kan du nemt få en professionel grafik med navn og logo på personen, der taler. Når man optager en Hangout, så er personen, der taler, på skærmen. Og med Lower Third tilføjelsen i Hangout kan du før du starter optagelsen skrive dit navn, din Twitter profil eller andet og et logo for neden. Det identificerer personen overfor seeren, det promoverer deres sociale profil eller hjemmeside og det er gratis. For slet ikke at tale om at det er nemt. Tjek det på videoen herover, og prøv det selv næste gang du optager en Hangout eller Hangout on Air.

Jeg har samlet alle mine gode Content Marketing redskaber her. 

 

Hjælp mig 🙂

Hvis du kan lide Help Marketing og vil give noget tilbage, så har du lidt forskellige muligheder:

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal