HM030: Black hat SEO og White hat SEO med Søren Riisager

Ond SEO og god SEO. Begge tilgange giver trafik. Men hvordan gør du? Og bør du arbejde med begge? I afsnit 30 af Help Marketing gør Søren Riisager os klogere på black hat SEO og white hat SEO og hvad betyder det for din ranking i søgeresultaterne hos Google.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Indhold i dette afsnit af Help Marketing: Black hat og white hat SEO

Ugens gæst er Søren Riisager, der er SEO-boss i Webjuice, som er et search marketing bureau. Han arbejder til daglig med alt hvad, der har med de organiske resultater hos Google. Han var desuden medvært på podcasten The Industrious Geeks.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Hvad er forskellen på White Hat og Black Hat SEO?
  • Er der noget som helst godt ved Black hat SEO?
  • Er der noget som helst skidt ved White Hat SEO?
  • 3 eksempler på black hat SEO
  • 3 tricks til white hat SEO

Søren Riisager i Help Marketing

soeren-riisager-seo-help marketing fotoHvad er White hat og Black hat SEO?

White hat og Black hat SEO betegnelserne stammer fra hacker verdenen. I hacker verdenen betyder White hat, at du har bestilt et hack for fx at teste dit sites sikkerhed. Det er lovligt udført hacking. Derimod er black hat hacking ulovlig indtrængen på sites.

Når man snakker black hat SEO, bryder man ikke loven, men derimod Googles retningslinjer. Konsekvensen ved at bryde Googles retningslinjer kan være, at ens side ikke bliver vist i Googles søgeresultater. Du skal dog ikke regne med, at Google altid finder ud af, hvad du har gjort, da internettet er for stort til at selv Google opdager alt. Grunden til nogen laver black hat SEO er, at man hurtigere kan ranke højt i søgeresultaterne hos Google og Bing.

Er der ulemper ved White hat SEO?

Som sådan er der ikke ulemper ved white hat tilgangen. Du skal dog ruste dig med tålmodighed. Hvis du er ny i et marked med stor konkurrence, har dine konkurrenter før dig opnået ”morfar effekten”. Det betyder, at du bliver du favoritiseret bare for at have ranket godt over længere tid.

Se også:

3 black hat SEO eksempler

Wizzi april 2015 Help Marketing black white SEO

Afsnit 30 var med på Wizzi listen i april 2015 over bedste dansk producerede indhold om online markedsføring.

Det første black hat trick fra Søren går ud på, at du kan sætte et DDoS angreb op. Et DDoS angreb handler om at man sætter en masse computere til at forespørge en hjemmeside, rigtig mange gange i sekundet, hele tiden. Det kan serveren ikke holde til, og så går den ned. Dermed kan serveren ikke svare. Hvis man laver et DDoS angreb intelligent, kan man skade en hjemmesides ranking på Google. Googles botter vil nmelig ofte crawle websites om natten for ikke at belaste servere, når brugerne er på sitet. Hvis DDoS-angrebet så foregår hver nat, tror Google, at sitet altid er nede, selvom det fungerer fint i løbet af dagen – og så falder dit site i rankings.

Nummer to black hat trick fra Søren relaterer sig til Googles authorship. Du kan snyde Google til at sætte et billede af dig op i søgeresultaterne, hvis du fortæller Google, at din indhold er en opskrift. Det gør du via Schema.org. Så ved at manipulere med mulighederne for at tagge content, kan du få billeder med ud i søgeresultatet af dit indhold. Dog anbefaler Søren ikke, at du anvender denne metode, hvis du har langsigtede planer med dit site.

Tredje black hat SEO eksempel er en måde at tjene penge på. Hvis du som affiliate site vælger at gå black hat SEO-vejen, kan du sætte dine cookies ligeså snart, brugeren kommer ind på sitet, i stedet for at vente på at brugeren gør en handling på sitet. Har du fx en landingpage for en bestemt græsslåmaskine, så lægger du cookies for alle shops, som du har affiliate samarbejder med. Så får du provision uanset hvor kunden køber sin græsslåmaskine.

Se også:

3 White hat SEO tricks    

Lav nogle store hovedmenuer på hjemmesiderne, der gør det nemt at komme ned til alle sider gennem menuen. Søren anbefaler, at du bruger megamenuer, altså menuer med rigtig mange menupunkter. Sådan at alle sider bliver vægtet til at være tæt på forsiden. Det viser Google, at alle sider er vigtige. Dog skal du regne med at diskutere med konverteringskollegaen.

Sørens andet white hat trick fokuserer på webshop ejernes kategorisider. Søren slår et slag for, at du integrerer tekst, billeder og produkter bedre. Skriv et par linjer tekst i toppen af siden, hvor du ud fra din søgeordsanalyse har lavet en god tekst brugerne kan bruge. Så viser du nogle produkter(billeder) og derefter mere tekst. Efte det måske nogle bulletpoints og slut af med endnu et billede i bunden af siden. På den måde konverterer du en SEO kategoriside til en landingpage. Det minder lidt om opbygningen af noterne, du læser nu.

Tredje trick fra Søren er at slette alt i din robots.txt-fil. Der er ikke noget i den fil, der er til gavn for din søgemaskine placering. Robots.txt filen er et gammelt værktøj(fil), som gjorde hjemmesideejere i stand til at styre, hvilke sider søgemaskinerne måtte se og ikke måtte se. Så robots.txt filen kan forhindre Google i at crawle din side, men den forhindrer ikke Google i at gætte, hvad der er på siden. Og du vil hellere styre hvad Google fortæller end at Google gætter.

Råd fra Søren

Det sidste råd fra Søren, handler om links. Du skal tjekke, hvor du får dine links fra. Har du links ind til dit site, hvor siden, der linker, ikke har en identificeret ejer, altså ingen kontakt informationer eller fx eb Facebook-profil tilknyttet, så skal du skille dig af med linket. Og hvis din linkbuilding leverandør har sørget for linket, så find en ny – eller endnu bedre begynd at skabe rigtige relationer, som giver links, fordi I hjælper hinanden, ikke fordi I betaler hinanden! Vi snakkede også om linkbuilding i afsnit 52.

Office Lens

Office Lens er en gratis app til Windows Phone, iOS, Android fra Microsoft. Super smart til at tage billeder af whiteboards, tavler, kvitteringer, papir eller andet. Der er ikke noget mere irriterende end billeder på Twitter eller i dine noter fra en konference, hvor du tager billedet fra siden og sliden eller noterne er svære at se. På magisk vis sørger Office Lens for, at du får billedet af sliden forfra. Det fungerer bedre på Twitter og i dine noter. Du kan også bruge det, når I holder brainstorm møde og du vil gemme de gode tanker fra white boarded. Tager du billeder af kvitteringer til regnskabet? Det klarer Office Lens også, så kun kvitteringen er på billedet!

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric