HM028: Lav en indholdsstrategi for sociale medier med Astrid Haug

Hvordan laver du en indholdsstrategi for sociale medier? Og hvorfor skal du have et formål med at være på sociale medier? Astrid Haug giver dig opskriften i afsnit 28 af Help Marketing. Husk, du også kan vinde Astrids bog "Sig Du Kan Li Mig"!

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Indholdsstrategi for sociale medier

Ugens gæst er Astrid Haug. Hun er selvstændig rådgiver om strategisk brug af sociale medier. Desuden er Astrid formand i Dansk Kommunikationsforening og forfatter til bogen ”Sig du kan li’ mig”, der handler om indholdstrategi for sociale medier.

Hvis du vil se mere til Astrid Haug arbejde kan du finde hende på Twitter eller på hendes hjemmeside Astridhaug.dk, hvor du kan se mere til modellerne.

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Hvorfor indholdstrategi på sociale medier?
  • De 5 enkeltdele i en indholdsstrategi for sociale medier
  • Hvorfor skal vi ikke tale om os selv?
  • Forskellen på at starte samtaler selv og at indgå i eksisterende samtaler på sociale medier
  • Involvering af medarbejdere i arbejdet med sociale medier

Astrid Haug i Help Marketing

Derfor skal du have en indholdsstrategi for sociale medier

Help Marketing Astrid Haug fotoFor Astrid er en strategi, at du har et formål med dit social media arbejde. Astrid kobler formål op på indholdet – hvordan understøtter indholdet strategien? Det er indholdet på sociale medier, der i sidste ende skal pege tilbage på formålet. For hvis du ikke kan fortælle, hvordan den enkelte Facebook opdatering understøtter strategien, så skal den slet ikke være der.

Til at finde formålet anvender Astrid modellen ”The Golden Circle” af Simon Sinek, til at identificere Why, How og What. Når du har styr på forretningens formål, er det ikke svært at oversætte det til SoMe.

The Golden Circle why how what nochmal

 

 

 

 

 

 

 

Se også:

Indholdsstrategi i fem dele:

Når du skal lave en indholdsstrategi starter du med at finde dit formål. Det tvinger dig til at finde ud af, hvad du skal på de sociale medier. Det er i stedet for bare at sige, nu skal du være på Facebook eller Twitter.

Når du har fundet dit formål, skal du finde ud af, hvor du har relevans. Du skal forstå dine brugere og vide, hvor du har noget at tilbyde dem. Dermed flytter du fokus fra at tale om, hvad du kan, til, hvad kan du reelt tilbyder. Du undgår dermed også bare at pushe produkter.

Derefter går du til indholdsfasen, hvor du skal være kreativ med nyt indhold. Her kan du blandt andet kigge på indhold, som du har i forvejen. Kan du give det et nyt liv? Du kan sagtens genoplive noget, der har ligget på hjemmesiden i flere år. Dog skal du tilpasse dit indhold til de sociale medier-kanaler, da formen på det eksisterende indhold ikke altid egner sig. Derfor skal du forstå, hvordan de enkelte kanaler fungerer og hvilke skrevne og uskrevne regler, der findes.

Punkt fire i indholdsstrategien er at plan og mål. Det kan helt konkret gøre med et excelark elle Trello. Du planlægger helt konkret, hvad du gør på hvilke dage. Hvis du planlægger en gang om ugen eller to gange om måneden, er det nemmere at holde styr på dit indhold. Derefter skal du måle på resultaterne af dit indhold. Det kan du gøre ved at opsætte mål for, hvad dit arbejde med sociale medier skal munde ud i. Det kunne være flere sign ups til dit nyhedsbrev eller flere følgere på Twitter.

Det sidste punkt i indholdsstrategien er organisationen. Her er forankring i organisationen essentiel. Du skal have tænkt sociale medier ind i hele organisationen. Tænkt fx over hvilke afdelinger kan samarbejde om sociale medier-kanaler.

Du kan finde modellen for indholdsstrategi på Astrid Haug hjemmeside.

Se også:

VærditrappenSig du kan li mig værditrappen astrid haug nochmal

Astrid arbejder med værditrappen for at vise, hvordan en virksomhed kan skabe værdi for deres kunder. Mange virksomheder tænker kun på at sælge produkter, fordi de ser kanalerne som en ekstra markedsføringskanal. Men forsøg på direkte salg skaber altså ikke megen værdi. Læs mere om værditrappen på Astrids hjemmeside.

Gode råd fra Astrid

Hvis du skal i gang med at lave en indholdsstrategi anbefaler Astrid, at du først finder formålet for, hvorfor du er på de sociale medier. Når du har gjort det, skal du prøve at blive klogere på dine brugere. Hvad ved du om dem? En nem måde er at kigge i Google Analytics efter, hvad der er det mest læste på din hjemmeside. Del det mest populære. Kan du lave en persona af din målgruppe, så du har en idé om, hvem du kommunikerer til.

Når man arbejder med sociale medier, kommer man ikke uden om forskellige værktøjer. Astrid anbefaler Tweetdeck for Twitter. Yderligere anbefaler hun blogfunktionen på Linkedin. Og hun anbefaler listefunktionen på Facebook. Her kan du lave forskellige lister over det, du gerne vil overvåge.

Se også:

Twitter Analytics

Er du på Twitter? Så lær af dine succeser og fejl ved at bruge Twitter Analytics. Det er gratis og giver et godt overblik over dine resultater – både i engagement men også ved konvertering, hvis du annoncerer på Twitter. Se udviklingen i antal følgere, hvem dine følgere følger og hvilke emner, du oftest tweeter om. Du kan også se på de enkelte tweets: Hvor mange personer så din tweet, engagement procent og du kan sammenligne måned for måned hvordan udviklingen er på tværs af disse data. Du kan fx også se, hvilken ny følger har flest følgere – måske et potentielt samarbejde? Du får også data for Twitter Cards og konverteringer, hvis du annoncerer. Log ind på din profil, klik på dit profilbillede og find “analytics” – det er gratis

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric