HM022: Styrk de interne relationer med en netværksanalyse

Har du styr på relationerne i din organisation? Hør hvordan en organisatorisk netværksanalyse kan gøre dig klogere på hvad netværk og relationer betyder for effektiviteten i din organisation. Og er du enkeltmands-virksomhed, så lyt med for at forstå dine kunder bedre i afsnit 22 af Help Marketing.

Vi er her ikke uden dig :-) Støt os her

Netværksanalyse i Help Marketing: Forstå organisationen

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Denne uges gæst er Erik Korsvik Østergaard som er partner i Bloch&Østergaard. Erik arbejder med ledelsesrådgivning med fokus på leadership, organisatorisk forandring, motivation og arbejdskultur. Du kan fange Erik Korsvik Østergaard på Linkedin, på Twitter @ErikQstergaard

I dette afsnit får du bl.a. svar på følgende:

  • Hvorfor er så mange virksomheder silo-opdelte i afdelinger?
  • Hvad er faren ved siloer?
  • Hvorfor skal man kende relationerne mellem medarbejderne og hvad betyder det for efffektivisering, tavs viden og arbejdsglæden?
  • Hvordan hjælper en netværksanalyse medarbejderne og organisationen?
  • Hvordan laver man en netværksanalyse konkret? 
Når man har sin analyse, hvad gør man så ved den?
  • Hvordan bruger man den, så den skaber værdi?
Se også:

Erik Korsvik Østergaard i Help Marketing

Help Marketing Erik Korsvik Østergaard foto

Udfordringen med silo-opdelte organisationer

I efterkrigstiden blev chefer opflasket i en kultur ud fra den tayloristiske tilgang og Porters model for, hvordan en organisation skulle se ud. Det hele var procesorienteret. Konsekvensen var  siloer i organisationerne, hvor processen er: Tænke sig om -> udvikle  -> producere -> sælge. I dag bliver siloer brudt op, fordi medarbejderne tænker i løse koblinger på tværs af afdelinger. På den måde bliver nutidens organisationer meget mere community-orienteret – et opgør med de organisatoriske siloer. I netværksorganisationer arbejder medarbejderne på kryds og tværs af hinanden. Detdet ser man blandt andet på måden vi rækker ud til hinanden på Twitter, Linkedin og Facebook.

Se også:

Netværksanalyse af organisationen som redskab

En organisatorisk netværksanalyse eller forkortet ONA er et værktøj, hvor ledelsen kortlægger organisationens interne netværk. Helt konkret fungerer det ved at stille medarbejderne en række spørgsmål om, hvem de arbejder med fagligt og socialt. Resultaterne giver et overblik over relationerne i netværket – de faglige og sociale. Du finder ud af om medarbejderne kommunikerer tilstrækkeligt med hinanden og om der er flaskehalse i din organisation, der gør den skrøbelig i tilfælde af medarbejderudskiftning eller sygdom. Andre eksempler på at bruge en ONA er at identificere, hvilke medarbejdere samler organisationen og om der burde være knudepunkter, hvor der ikke er det.

Ifølge Erik handler en organisatorisk netværksanalyse om at finde ud af, om den enkelte medarbejder udfylder sin rolle, der passer til vedkommende. Hvis du per natur er dygtig til at være knudepunkt i organisationen, så skal du fylde den rolle ud.

Se også:

 ONA’en og effektivisering

Med en ONA kan du effektivisere dine forretningsgange betydeligt, fordi du har kortlagt, hvor de enkelte kompetencer er i virksomheden, og hvordan de er forbundet naturligt. Dermed bliver adgangen til ekspertise langt hurtigere. Desuden viser veldokumenterede undersøgelser fra DTU og M.I.T ifølge Erik, at hvis du sætter teams sammen baseret på relationer, så vil de altid outperforme teams sammensat på baggrund af færdigheder. Det er et stærkt argument for at få afdækket og få styrket relationerne, så du får teams til at performe bedre. Der er dog også en anden fordel ved at få afdækket relationerne. Det kan nemlig have en positiv effekt på arbejdsglæden for den enkelte. Arbejdsglæden kommer bl.a. af to ting: Relationer og Resultater. Når du afdækker relationer og investerer i relationer, resulterer det i et bedre arbejdsklima, hvilket igen styrker arbejdsglæden og dermed effektiviteten.

Se også:

Gode råd fra Erik Korsvik Østergaard

Hvis du i din organisation eller virksomhed godt kunne tænke dig at få kortlagt relationer ved hjælp af en ONA så overvej følgende: Du skal spørge dig selv, hvorfor du ønsker en ONA og hvad du vil opnå med den. Hvad er din businesscase både den kognitive og den emotionelle? Husk at du kommer til at forstyrre alle dine medarbejdere, så overvej værdien! For ved at kortlægge relationer, får du sat tanker i gang hos medarbejderne. De vil vide, hvorfor du spørger og så kan du ikke ignorere det. Så på trods af fordele, forpligter en organisatorisk netværksanalyse og.

Se også:

 

 

Hyperlapse

Med Hyperlapse app’en kan du optage film på din mobil, som så vises med 2-12 gange hastigheden, de er optaget i. Der er indbyggede stabiliseringsfunktioner, så filmen ser hæderlig ud – også afspillet med 12 gange hastighed. Du behøver ikke oprette en Instagram konto. Bare download app’en og prøv dig frem. Det er en god måde at formidle en proces eller noget, der sker over længere tid, meget hurtigt. Jeg optog fx min kæreste, der skrællede æbler, hvor man skal dreje æblet rundt i en maskine, der så fjerner skræl og æbleskroget. Noget, der tog omkring 5 min at optage, kunne vises på 10 sekunder. Da jeg delte videoen på Facebook var det nemt at forstå, hvad vi lavede. Andre måder at bruge Hyperlapse på er til en solnedgang, en parade eller noget i en fabrik, hvis man arbejder på sådan en. Hyperlapse er gratis men kun tilgængelig på iOS.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal