HM005: Sådan skaber du digitale relationer

Distribution eller digitale relationer på sociale medier. Er det enten eller? Eller kan man i virkeligheden blande de to? Hvordan gør man? Hvordan brander man sig selv? Og hvordan er tallet 150 relevant i den sammenhæng? Det taler vi om med forfatter og PhD-skrivende Morten Bay i femte afsnit af Help Marketing.

Vi er her ikke uden dig :-) Støt os her

HM005 Morten Bay Digitale relationer

Femte afsnit af Help Marketing: Digitale Relationer

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Gæsten er Morten Bay, der er er forfatter til bl.a. Velkommen til computopia. Morten er freelance journalist for Politiken og har i flere år bedrevet konsulentvirksomhed. I dag skriver Morten Ph.D. om digitale medier.

Vi taler om, hvordan du skaber og vedligeholder digitale relationer. Vi taler også om, hvad du skal være opmærksom på, når du arbejder med digitale relationer. Derudover begiver vi os ud i tre modeller, der blander distribution og relationer. Vi når også omkring forskellen på at arbejde med relationer i Danmark og USA, og hvad vi kan lære af det.

 Morten Bay i Help Marketing

 

Morten Bay Help Marketing

Vidste du, at internettet blev til gennen organisationen DARPA (også kendt som ARPA), og at deres ledelsesprocess er ved at blive analyseret af bl.a. Morten Bay?

Morten Bay fortæller om forskellen på at netværke i USA og i Danmark. I USA er man meget høfligere end i Danmark, og generelt er man mere opmærksomme på, hvor vigtige sociale relationer er. I USA er det derfor nemmere at komme i snak med hinanden og dermed netværke. For danskerne føles det overfladisk.

Vil du netværke blandt mennesker, som du ikke kender, til en netværksevent, så få gode råd her. Ud over de gode råd forsøger jeg  selv at finde åbne grupper af tre personer med mindst én kvinde. Altså grupper, der ikke står lukket i ring. Dér spørger jeg ydmygt, om jeg må tale med. Jeg lytter først til, hvad de andre siger og byder derefter ind, når jeg har noget at byde på. Det fif fik jeg til et foredrag – jeg husker desværre ikke hvornår, så jeg kan ikke kreditere.

I Danmark er vi til gengæld bedre til at netværke i organisationer. Ifølge Morten har vi et godt socialt sikkerhedsnet i Danmark, så angsten for fyring er mindre end i USA, hvor man sparker nedad for at beskytte sin position i stedet for at trække hinanden op. Det skader vidensdelingen. Som jeg nævner i podcasten, er det en dyd at kunne gøre sig undværlig for en tid i organisationen.

 Ifølge Robin Dunbar kan vi rumme omkring 150 tætte relationer – ofte den slags relationer man ser på Facebook. Til gengæld er de relationer, man har på Twitter og LinkedIn, ofte lidt fjernere. Dem kan du ikke bare ringe op, fortælle dit navn og gå ud fra, de med det samme præcis ved, hvem du er. De tætte relationer kalder man for Dunbars nummer, som er 150.

Distribution og relation

I podcasten taler vi om, hvor vigtigt det er at forstå forskellen på disse tre modeller ift. distribution og relation:

  • Broadcast af indhold
    • Det kunne være at tweete linket til en blogpost eller at sende en tilbudsavis
  • Relationer blandt mennesker
    • Give værdi inden du forventer noget tilbage til netværket
  • Blandingen er den man efterstræber: Broadcast gennem netværk
    • Når du har oprettet gode relationer og skabt værdi for dem, vil du opleve, at de bliver til ambassadører, som deler dit broadcastede indhold i deres netværk (vi snakker også om at dyrke digitale ambassadører i afsnit 62).

Når du tænker relationer med ind i din distribution, bliver du automatisk opmærksom på faldgruber inden for viralt indhold. For eksempel havde pizzaproducentet DiGiorno nok ikke brugt hashtaget #WhyIStayed om deres pizza, hvis de havde overvejet om deres relationer ville dele deres tweet. Problemet var, at #WhyIStayed handler om kvinder, der er udsat for hustruvold, men alligevel bliver hos den, der udsætter dem for hustruvold. DiGiornos forsøg på at sælge pizza med det hashtag viser, at de kun tænkte i broadcast af indhold og ikke havde opbygget relationer inden for brugere af hashtagget. Nu er eksemplet grotesk, for de kunne bare have søgt på hashtagget. Men i andre tilfælde, hvor fejlen ikke er så åbenlys, vil det gå galt, når du forveksler den første model broadcast med den tredje model broadcast gennem andres netværk.

 Mig selv som brand

 Branding is what other people think of me

En god måde at skabe relationer på er at brande dig selv – uanset om du søger job eller skal sælge noget. Men husk at være ydmyg og at udvise empati. Og husk at skabe værdi til dine relationer. Undlad udelukkende at skrive om dine produkter. Du vil hellere associeres med værdi end produkt.

Derudover er det vigtigt at interagere, når man opbygger sit brand. Det sikrer bedre og tættere relationer baseret på værdi. Lyt også til afsnit fire, hvor vi taler om, hvordan du kan måle og bruge engagement i digital og social markedsføring.

Og endelig tænk over, at de par hundrede personer, du interagerer med på Twitter, LinkedIn eller i andre sociale medier,  alle har mindst 150 tætte relationer og mange flere i resten af deres netværk. Især hvis du fokuserer på hubs- og keynodes-typer med stort netværk, der påvirker mange, kan du nå meget bredt ud med dit budskab.

Vil du følge Morten, er han nemmest at finde på Twitter eller alternativt mortenbay.com, hvor du også kan se hans bøger og projekter. Vær opmærksom på, at videoen ikke er redigeret og ikke indeholder ugens content marketing værktøj. Abonner på iTunes, så får du den bedste oplevelse helt automatisk.

 

Hjælperedskab i dette afsnit: Zite

Dette Content Marketing værktøj findes desværre ikke længere. Ja det går stærkt! Heldigvis findes der mange andre og der kommer et nyt et til hver uge i Help Marketing. Du kan finde alle værktøjer fra Help Marketing lige her. God fornøjelse. //Eric.

Kommentarer til afsnittet? Så brug kommentarerne herunder!

Hjælp mig 🙂

Hvis du kan lide Help Marketing og vil give noget tilbage, så har du lidt forskellige muligheder:

Start en relation lige nu ved at skrive en kommentar til Morten eller om afsnit fem af Help Marketing 🙂

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal