HM016: Snapchat markedsføring med Lasse From

Lasse From
Lasse From

Snapchat markedsføring! Ved du nok om det? Ellers er der god grund til at lytte med i afsnit 16 af  Help Marketing, hvor Lasse From fortæller, hvordan du markedsfører via Snapchat. Læs noterne under afspilleren.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Snapchat i Help Marketing: Længere end 10 sekunder

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil have, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst er Lasse From, der er Social media specialist hos DR, hvor han bl.a. driver P3 Nyhedernes Snapchat konto. I dagens afsnit taler vi om Snapchat. Du kan få fat i Lasse på LinkedIn og selvfølgelig Snapchat under profilen LasseFrom.

Lyt med for:

  • Hvad er Snapchat helt præcist og hvem bruger det?
  • “Tracking koder” i snapchat
  • Virksomheds-cases på Snapchat?
  • Hvad er fordele og ulemper ved snapchat markedsføring?
  • Hvordan lærer du din målgruppes sprogbrug gennem Snapchat?
  • Fremtidsperspektivet: Snapchat i morgen

Lasse From i Help Marketing

Help Marketing Lasse From foto

Snapchat startede i november 2013. DR fortalte i februar 2014, at omkring 80 pct. af gymnasieelever er på Snapchat. Lasse nævner også, at Snapchat stories har en ret høj åbningsrate, der dog falder, når gennemsnitsalderen går op.

Med Snapchat kan du kort sagt sende billeder og videoer til venner. Du kan tegne og skrive på billedet og efter op til ti sekunder er billedet væk hos modtagerne. Derudover kan du lave sammensatte snaps med flere billeder eller korte videoer. Du kan også lave en “My Story”, som alle har adgang til eller alle dine følgere har adgang til, hvis du har indstillet til at kun følgere har adgang.  Barrierne til at snappe er meget lavere end fx på Instagram, fordi indholdet er væk efter maksimalt 10 sekunder. Instagram har siden da kopieret store dele af Snapchat-funktionerne.

Svært at genbruge indhold fra Snapchat

Lasse nævner, at meget indhold på Snapchat vil blive anset som spam, hvis det blev lagt ud på andre sociale meder. Vi taler om eksemplet med at bage boller – når to personer gør det, kan man grine af dejen på hænderne. Og den deling kan man lave på Snapchat, men ofte vil man ikke dele det på Facebook eller Instagram – det er simpelthen ikke vigtigt nok i det store hele, men det betyder meget i den korte tid for de involverede personer.

Se også:

Snapchat markedsføring

Når vi taler Snapchat markedsføring skal du tænke anderledes end klassisk målgruppe markedsføring. På Snapchat kan man i dag nemlig ikke få særlig meget data om modtagerne. Intet om alder eller andre demografiske data. Du kan stort set kun se, om de åbner snappen, og om de tager et screenshot. Derudover kan du selvfølgelig se de snaps, der sendes tilbage som respons på din snap. Fokusér i stedet for de lave barrierer, fordi brugerne meget hurtigt og let deler indhold. Ambassadør-tankegangen er også relevant på Snapchat – brug det til at give ambassadørerne flere grunde til at være ambassadør for dig.

Lær af dine følgere på Snapchat

Lasse pointerer, at du kan lære enormt meget om din målgruppe ved at læse deres stories igennem. Hvilke ord bruger de? Hvilke vendinger? Hvad er fokus i billederne og hvordan bruges tegnefunktionerne? Alt det gør dig bedre til at markedsføre  både på Snapchat men også i andre kommunikationskanaler til samme målgruppe.

Se også:

Lasse nævner flere TV 2-brands, DR-brands og MetroXpress som store spillere på dansk Snapchat. Men også fodboldklubber og virksomheder, der holder events eller sælger produkter, arbejder med Snapchat markedsføring, som fx Bodylab (profil: bodylabdk). Lasse nævner også Skagens Museum (profil: skagensmuseum), der ifølge Lasse har en lidt sarkastisk tilgang til sig selv. Se Tweeten.

Lasse taler om at integrere Snapchat i mediamixet. Opfordr fx til at dine brugere via Facebook, outdoor eller din podcast til at sende dig snaps ! I den forbindelse er du meget velkommen til at snappe mig et billede af, hvad du laver, mens du lytter til Help Marketing. Min profil er ericziengs. Lasse spurgte Playstations Snapchat følgere at sende et billede med deres fødselsår i forbindelse med 20 års jubilæum af PS1. De årstal satte han i et excelark og havde dermed en fornemmelse af gennemsnitsalderen. Yes, Help Marketing er også hoppet på Snapchat markedsførings-vognen!

Få følgere på Snapchat

Inden du starter på Snapchat så sørg for at kunne formulere og formidle noget kreativt eller eksklusivt via Snapchat til din målgruppe. Og sikr dig, at du har andre større kanaler, som kan feede brugere ind til din Snapchat profil. Der er nemligt ikke noget viralt lag i Snapchat. Snapchat kan ikke selv hverve nye følgere til dig. Lasse nævner Snapchat erfagruppen på Facebook, der er startet af Morten Svane. Her er Lasse og andre meget aktive med at hjælpe hinanden til at blive bedre til at arbejde med Snapchat. Deltag her. Lær flere SnapHacks og find ud af, hvordan TV2 bruger Snapchat i deres markedsføring i afsnit 59 af Help Marketing.

Se også:

 

 

List.ly

Du kender artikler med “10 gode råd til…”-overskrifter. De fanger en del opmærksomhed. En god måde at lave de ti gode råd er med List.ly. Lav en gratis List.ly profil og tilføj redskaber, links, billeder eller andet på din liste. Andre brugere på List.ly kan tilføje flere elementer på din liste og stemme elementerne op og ned. Det vil altså sige, at List.ly er et crowdsourced liste-værktøj.

Jeg har fx lavet en liste med de bedste kommunikationsbureauer i Danmark med List.ly og efterfølgende embeddet listen i en post her på nochmal.dk. Meget enkelt og super smart.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric