HM003: Hvem har juridisk ansvar for, hvad du siger på sociale medier?

Anders Etgen Reitz

Jura og sociale medier! Må du svine kunder, chefen eller kolleger til på sociale medier? Må du opdatere din LinkedIn profil til dit nye job, inden du har haft sidste arbejdsdag på det gamle? Må du tage kunder og relationer med til konkurrenten? Og hvorfor fik en fransk blogger en kæmpe bøde for at ligge for godt i søgeresultaterne? Lyt med når advokat Anders Etgen Reitz hjælper os i den juridiske social media-jungle i tredje afsnit af Help Marketing. Se noterne under afspilleren.

Help Marketing Bogen Støt os ved at købe Help Marketing Bogen :-) Køb bogen

Jura og sociale medier i Help Marketing afsnit 3

Help Marketing podcasten er lavet for dig, der arbejder med digital marketing, salg og ledelse, og som gerne vil opnå succes ved at hjælpe andre. Værten er Eric Ziengs. Help Marketing produceres af Nochmal.

Baggrunden for Help Marketing er, at jeg gerne vil, at vi alle bliver en lille smule bedre til at hjælpe hinanden. Hvorfor? Fordi det gør hverdagen rarere for alle. Men i lige så høj grad, fordi det i mine øjne er den bedste måde at skabe succes for sig selv, da man opbygger værdifulde relationer.

Ugens gæst: Anders Etgen Reitz

Gæsten er Anders Etgen Reitz, der er advokat og partner i IUNO. Anders rådgiver danske og internationale virksomheder om HR Jura.

Du kan følge Anders Reitz på Twitter og LinkedIn.

Få styr på lovgivningen

Vi taler om, hvilket ansvar virksomheder har, når når det gælder jura og sociale medier i forhold til medarbejderne. Vi taler også om, hvad du kan blive fyret for at sige på de sociale medier. Ophavret, loyalitetspligt og markedføringsloven kommer vi også forbi – altså sammen set i et social media perspektiv!

Når du er ansat i en virksomhed har du loyalitetspligt, som betyder, at du ikke må skade virksomheden. Dvs. ikke noget med at skrive noget negativt om chefen eller kunderne – heller ikke på din lukkede Facebook med 300 venner. Når du skifter job, gælder markedsføringsloven. Her kan du læse, hvad du helt konkret må og ikke må.

For guds skyld, lad være med at opdatere din LinkedIn, før du er helt færdig hos din tidligere arbejdsplads, hvis du har en konkurrenceklausul. Det måtte to medarbejdere sande og betale 100.000 kr for.

Hvis du har en konkurrenceklausul, er du bundet af den, hvis du selv siger op. Hvis arbejdsgiveren siger dig op, er du ikke bundet af klausulen. Derimod sikrer en kundeklausul, at du ikke må arbejde med de samme kunder som hos din tidligere arbejdsgiver.

Hvem har ansvaret for, hvad du siger på de sociale medier? Hvis du gør det i arbejdsøjemed, ligger ansvaret hos virksomheden – især hvis du på fx Twitter har et virksomhedslogo og tweeter virksomhedsrelevant indhold. Sætningen “tweets er på egen regning” eller “mine tweets er mine egne”, hjælper ikke noget, hvis du ellers bruger Twitter til arbejde.

Anders påpeger også, at det er god skik, at være åben om, hvor man arbejder. Så ikke noget med, at svine konkurrenten til og så ikke skrive, hvor du selv arbejder!

Hvis du vil lave social media-guidelines, så er der et eksempel her fra Thomson Reuters. Husk at motivere i stedet for at vifte med pegefingeren!

Lyt også til afsnit 28: Lav en indholdsstrategi for sociale medier med Astrid Haug og afsnit 33: Succes på sociale medier med et lille budget.

Konkurrencebetingelser.dk

Når du laver en Facebook-konkurrence, skal du huske reglerne. Det er en omstændig proces.

Heldigvis kan du på under et minut lave dem helt rigtigt på siden konkurrencebetingelser.dk. Du indtaster navn på virksomheden, CVR, værdi af præmien og så videre. Så trykker du på OK og wupti, du får en side med konkurrencebetingelser, der efterlever lovens og Facebooks krav. Du får endda et link til at sætte ind i konkurrence-teksten. Du kan også kopiere teksten over på din egen side eller over i en Facebook note.

Læs mere om ugens tool her Se alle værktøjer samlet her
Altid up to date med Help Marketing! Få en mail hver måned med det seneste afsnit. Du tilmelder dig også Nochmals nyhedsbrev. Du kan altid melde fra igen.
=
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric