Overblik: De bedste podcasts for dig, der arbejder med markedsføring

Overblik: De bedste podcasts for dig, der arbejder med markedsføring

De bedste podcasts giver så meget værdi, at du ikke rigtigt behøver at finde inspiration og viden andre steder. Så det rigtige mix af podcasts er meget vigtigt. Herunder har jeg samlet mine yndlings podcasts for personer, der arbejder med markedsføring. For i min optik skal du som Content Marketing-udøver vide mere end blot marketing. Teknologi, ledelse, organisation og salg er også vigtige.

Jeg har lyttet til podcasts i ti år og elsker det. Lige så snart jeg er alene, cykler, gør rent eller lægger mig til at sove, lytter jeg til podcast. Jeg er så stor fan af mediet, at jeg selv udgiver en ugentlig podcast om markedsføring, der hedder Help Marketing, (iTunes link) som jeg håber du vil prøve af. Når du har læst listen igennem, må du meget gerne fortælle i kommentarsporet, hvilke i dine øjne er de bedste podcasts. Jeg er altid på jagt efter flere gode podcasts til min liste. Del dem så andre, der læser med, også kan få glæde af dem.

 

Social Media Marketing Podcast with Michael StelznerSocial Media Marketing podcast with Michael Stelzner

Hvad: Michal Stelzner interviewer hver uge en ekspert på et bestemt område inden for social media marketing.

Hvornår og hvor længe: Ugentligt omkring 40 min på engelsk.

Format: Velkomst, ugens værktøj, ofte reklame for egne events, interview med ekspert.

Shownotes: Ja.

iTunes RSS Hjemmeside

 

Daily Tech News ShowDaily Tech News Show

Hvad: Tom Merrit holder dig opdateret mandag til fredag  med alt det nye inden for teknologiverden. Det gælder både dagens overskrifter og debat med de dygtigste teknologi-eksperter. Podcasten giver et godt perspektiv på store dele af den teknologi, vi som markedsføringsfolk bruger.

Hvornår og hvor længe: Mandag til fredag omkring 40 min på engelsk.

Format: Overskrifter, debat, kalender, feedback. Oftest med én gæstevært.

Shownotes: Ja.

iTunes RSS Hjemmeside

 

The Unpodcast with Scott Stratten and Alison Kramer

The Unpodcast

Hvad: Scott og Alison, der er gift, taler om alt inden for marketing, og hvordan virksomheder bør opføre sig. Der er en del fjolleri og joking, så det er en slags edutainment.

Hvornår og hvor længe: Ugentlig omkring 35 min – men de tager af og til længere pauser – på engelsk.

Format: Scott og Alison taler sammen i starten som om de ikke ved, at de var på, de fjoller lidt og kommer ind på afsnittets emne(r). Herfra kommer guldkornene med gode eksempler på marketing – på engelsk.

Shownotes: Ja.

iTunes RSS Hjemmeside

 

PotterCutPotterCut

Hvad: Ib Potter, som jeg vil kalde the podfather af Danmark, interviewer dygtige danske marketingsfolk. Nok den længstlevende marketingspodcast i Danmark.

Hvornår og hvor længe: Publiceres med med uregelmæssige mellemrum, omkring 40 min – på dansk.

Format: Interview.

Shownotes: Ja.

iTunes RSS Hjemmeside

 

Gamle Mænd i Nye Medier Podcastpodcast

Hvad: Hans Tosti og Peter Svejgaard snakker om marketing og kommunikation med særligt fokus på sociale medier.

Hvornår og hvor længe: Publiceres med uregelmæssige mellemrum, omkring 30-40 min. – på dansk

Format: Hans og Peter diskuterer aktuelle nyheder og sager i en hyggelig og af og til sarkastisk stemning.

 

Shownotes: Nej.

iTunes RSS Hjemmeside

 

Antphilosophy Podcast

Hvad: Mikael Rieck interviewer dygtige iværksættere om, hvordan deAntphilosophy Podcast arbejder. Afsnittene indeholder ofte gode råd, der kan bruges i marketing.

Hvornår og hvor længe: Publiceres med med uregelmæssige mellemrum, omkring 50 min – på dansk.

Format: Interview.

Shownotes: Ja.

iTunes Hjemmeside

 

For Immediate Release – the Hobson & Holtz ReportFor Immediate Release the Hobson Holtz Report

Hvad: Neville Hobson og Shel Holtz gennemgår hver uge interessante forhold inden for PR, kommunikation, marketing og sociale medier. Endda sponsor-indholdet skaber værdi for lytterne.

Hvornår og hvor længe:Udkommer hver mandag, omkring 90 min – på engelsk

Format: Små historier, overskrifter, diskussion og korte rapporter som “This week in Asia” fra korrespondenter – på engelsk.

Shownotes: Ja.

iTunes RSS Hjemmeside

 

CordKillersCordKillers

Hvad: Tom Merrit og Brian Brushwood taler hver uge om det nyeste inden for cord cutting-revolutionen. Er man interesseret i distribution af indhold, er Cordkillers et meget interessant alternativt bud i forhold til de klassiske marketing podcasts.

Hvornår og hvor længe: Hver mandag, omkring 45 min – på engelsk.

Format: Nyheder, diskussion, feedback. Af og til med gæster. De har en søster podcast, der hedder Spoilering Zone, hvor de gennemgår 3-5 film eller afsnit fra serier.

Shownotes: Ja.

iTunes RSS Hjemmeside

 

Manager ToolsManager Tools

Hvad: Mark Horstman og Mike Auzenne taler om udfordrdingerne for ledere og mellemledere i organisationer. De tager fat i stort og småt – alt fra fyringer, til at motivere teamet, til hvad du skal tage med på en business-rejse. En god podcast for at få inspiration til, hvordan du motiverer dine kolleger i din content marketing.

Hvornår og hvor længe: Ugentlig podcast mellem 30 og 45 min – på engelsk.

Format: To værter taler sammen og giver anbefalinger til konkrete organisatoriske situationer.

Shownotes: Ja (ved at blive medlem får du også redskaber – det koster dog).

iTunes RSS – Hjemmeside

 

Mad Marketing by Marcus SheridanMad Marketing by Marcus Sheridan

Hvad: Marcus fortæller hver uge om et emne, der interesserer ham inden for Content Marketing. Han sidder alene og taler direkte til lytterne. Det føles meget personligt.

Hvornår og hvor længe: Ugentlig podcast omkring 30 min – på engelsk.

Format: Monolog.

Shownotes: Ja.

iTunes Hjemmeside

 

The Marketing Companion PodcastThe Marketing Companion Podcast

Hvad:  Mark Schaefer og Tom Webster giver hver uge overordnede og konkrete råd til dit marketingsarbejde. Der er også lidt hyggesnak i starten.

Hvornår og hvor længe: Hver anden uge, omkring 30 min – på engelsk.

Format: Dialog mellem Mark og Tom

Shownotes: Ja

iTunes RSS Hjemmeside

 

BRO fmbro fm

Hvad: BRO Kommunikation har lavet en ny podcast, der gerne vil hjælpe folk til at blive bedre til at kommunikere.

Hvornår og hvor længe: Publiceres ca. hver anden uge, omkring 25 min. – på dansk

Format: Henrik Hillestrøm (konsulent i BRO Kommunikation) interviewer andre ansatte i BRO Kommunikation om forskellige emner inden for kommunikation.

Shownotes: Ja.

iTunes Hjemmeside

 

Honourable mentions

Listen ovenfor downloader min podcast app (Pocket app) automatisk hver gang. Men desværre kan man ikke altid lytte til podcast. Så når der er nye afsnit af podcasts på listen nævnt herunder, overvejer jeg først, om de er interessante for mig i mit marketingsarbejde. Hvis ja, downloader og lytter jeg det enkelte afsnit, hvis nej, hopper jeg over. Husk, at jeg kun vurderer ud fra mit perspektiv.

 

“Giv mig flere gode podcasts om marketing”

Dine ører er lækkersultne! Fedt! Tjek de her tre Pinterest boards ud for mange flere podcasts:

Alle podcasts, jeg af og til lytter til

Engelske Marketing podcasts

Danske podcasts jeg lytter til

Jeg håber, du faldt over gode podcasts, der kan inspirere i dit markedsføringsarbejde. Skriv de bedste podcasts fra din podcast app i kommentarerne herunder, så alle andre også kan blive inspireret!

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Wow. Sikke en liste Eric. Tak for den. Det eneste, jeg lige mangler er at vide, om den er prioriteret. Der er så mange, at jeg næsten ikke aner, hvor jeg skal begynde.
Top 3 eller 5 ville også være okay.

Svar på denne kommentar

    Hej Steen – ja nok at gå i gang med 🙂 Den er med vilje ikke prioriteret for visse podcasts er mere relevante for nogle, mens andre heller vil fokusere på andet. Så jeg tænker ikke min holdning er så almengyldig!
    Eric

    Svar på denne kommentar
Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal