Forskellen på content marketing og native advertising

Forskellen på content marketing og native advertising

Content marketing og native advertising er to vidt forskellige begreber. Content marketing er IKKE native advertising, og som marketer er det vigtigt at kende forskellen. Få det endelige svar i artiklen her.

Er en artikel og en annonce det samme?

Content Marketing vs Native Advertising

Content marketing vs native advertising-søgninger på verdensplan.

Nye måder at tænke indhold og nye måder at tænke salg på kræver omstilling og forståelse af nye begreber. Det er vi heldigvis i fuld gang med, når det gælder content marketing. Vi går fra at ville sælge, sælge, sælge til at ville hjælpe, hjælpe, hjælpe. På baggrund af den hjælp skaber vi gode relationer til kunder og leads, som på sigt selv vil købe et produkt eller tjeneste, i stedet for at virksomheden skal pushe produktet råbende i tåbelige reklamer ned i halsen på kunderne.

Derfor er det ekstra ærgerligt, når et branchemedie som Mediawatch kalder native advertising for content marketing. Det er ærgerligt for Mediawatch’ betalende kunder. Det er ærgerligt for branchen og især for alle, der arbejder seriøst med content marketing.

Der er bestemt ikke noget galt med native advertising, men det er IKKE content marketing. Det svarer til at kalde en artikel for en annonce. Det vil alle journalister i verden blive sure over – med god grund. Se også videoen herunder, hvor jeg forklarer forskellen mere i dybden.

Content marketing vs. native advertising

  • Content marketing-indhold findes oftest på din egen hjemmeside.
  • Native advertising findes oftest “native” på en ekstern platform – meget ofte hos medierne, der får penge for at publicere indholdet.
  • Med content marketing betaler du ikke andre for at få brugere til at læse indholdet på din platform (selvfølgelig kan du bruge Adwords eller Facebook-annoncering for at få brugere ind på dit site – men det er en anden snak)
  • Native advertising er … ja… lad os se på MediaWatch’ definition af content marketing. For det er en god beskrivelse af native adversting.

I øvrigt forklarer Joe Pulizzi fra Content Marketing Institute forskellen sådan her:

If you pay for placement, it’s advertising.

If you pay for placement of valuable, relevant content in a format similar to the third-party site, it’s native advertising.

If you don’t pay for placement, the content is not advertising.

Hvad er native advertising

hvad er content marketing ikkeHer er eksempler på native advertsing fra Mediawatch-artiklen ($) (selvom de tror, det er content marketing):

  • Annoncørsektioner: Reservater online, hvor annoncøren selv kan udgive indhold
  • Advertorial: Annonce udformet som artikel
  • Native advertising: Annoncering, som er tilnærmet layout og indhold på et medie. Det kan være en enkelt annonce eller et helt tillæg
  • Sponsorater: Temasider online eller tv-programmer sponsoreret af en annoncør
  • Advertiser-funded Programming (AFP): Tv-programmer sponsoreret og medproduceret af en annoncør

Alt det er native advertising. Når du laver native advertising, tilpasser du dine annoncer til den side, du har betalt for at optræde på. På den måder blender native advertising bedre ind med det eksisterende indhold end fx bannerannoncer gør.

Hvis du vil dykke dybere ned i content marketing, så læs definitionen. Jeg har mailet til Mediawatch og gjort dem opmærksom på problemet. De takkede og ville huske det næste gang. [Tilføjet 10. august 2015] Efter min og andres henvendelser har Mediawatch skrevet denne artikel ($), hvor de definerer content marketing og native advertising på den måde, jeg gør her i blogposten.

Artiklen handler ellers om, hvor mange penge medierne tjener på native advertising (som Mediawatch kalder content marketing). Ekstrabladet har 2,5 % af deres omsætning fra native advertising. Godt gået, at de får indtægter fra flere områder, inkl. native advertising. Det er vigtigt med flere indtægtskilder for medierne, der er presset af Google og Facebook.

Hvis EkstraBladet nu havde lavet content marketing, kunne det være indhold, der forklarer, hvordan en annoncør kan få mere ud af at annoncere hos EB. Målgruppen vil altså være EB’s egne betalende kunder i form af annoncører.

Se også:

Er du enig? Hvad er din definition på content marketing og native advertising? Og hvorfor er det så svært for en ellers dygtig branche at forstå forskellen? Giv dit bud i kommentarerne!

Se også:
Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag og sparring om din marketing Kontakt Eric