Eric Ziengs er nu digital strateg hos Bolius


Bolius boligejernes videnscenterEfter to måneders selvstændighed i Nochmal er jeg blevet lokket over til Bolius, hvor jeg skal sørge for, at flere husejere får glæde af Bolius’
gratis viden. Ved siden af vil jeg drive Nochmal (og bloggen) videre –  med spændende opgaver.

Jeg startede Nochmal i oktober, efter jeg sagde op i Geelmuyden Kiese. Jeg ville rådgive B2B virksomheder til bedre at integrere salg og marketing gennem forskellige digitale værktøjer. Eksempler er Content Marketing, Marketing Automation, CRM, Sociale Medier og social business. Da jeg startede Nochmal, fik jeg overvældende positiv respons fra mit netværk og fra personer, jeg ikke kendte på forhånd. Tak for det! Jeg har mødtes med mange – herunder en del bureauer – for at tale om forskellige former for samarbejde. Derfor har jeg nu forskellige projekter ved siden af Bolius, som jeg glæder mig til.

Hvorfor ændre på en god start?

Det var en forrygende start på Nochmal. Midt under et møde med Pernille Højmark, hvor vi planlagde hendes julekalender, blev jeg ringet op af Bolius – ud af det blå. Bolius havde fået mig anbefalet – uden jeg vidste noget om det – af Benjamin Elberth, som for kort tid siden er startet hos Geelmuyden Kiese. Forresten: Læs om julekalenderen, der er et godt eksempel på Content Marketing.

Nå, men Bolius er  boligejernes videncenter og ejet af Realdania. Bolius’ primære opgave er at gøre livet nemmere for boligejere og øge deres livskvalitet. De havde brug for en person, der kunne hjælpe med bedre udnyttelse af deres kommunikationskanaler og indhold samt tilføje nye relevante kanaler. De primære digitale kanaler er i dag bolius.dk og Bolius’ facebook-side. Giv lige et like, når du alligevel kigger 🙂

Efter de første par møder med Bolius gik det op for mig, at stillingen ville indeholde de samme opgaver som Nochmal. I og med kemien med ledende personer i Bolius var til stede med det samme, var det ikke en svær beslutning. Derfor fortsætter jeg den gode start men bare i andre rammer. Første arbejdsdag hos Bolius er den 6. januar – og jeg glæder mig!

Fremtiden i Nochmal

Ud over at færdiggøre planlagte aftaler og opgaver vil jeg fremover tage opgaver i Nochmal, som lever op til følgende kriterier:

  • Det skal være lærerigt for kunden og mig

  • Det skal være sjovt

  • Der skal være god økonomi i det

  • Det skal gøre en forskel

  • Opgaverne kan ikke være af større karakter, derfor fokuserer jeg på rådgivning, kurser og foredrag snarere end eksekvering

 

Ud over det vil jeg stadig dele min erfaring fra arbejdet i Bolius og Nochmal på denne blog. Skynd dig at tilmelde dig nyhedsbrevet!

Jeg har også andre projekter klar i 2014. Sammen med Troels Pleimert starter jeg en halvmånedlig videopodcast via Google Hangout om Content Marketing. Den starter her i januar og hedder #CMsnakken. Mere information kommer snart. Et andet kommende projekt er video interviews med salgschefer, som kommer til at hedde “Salgstragten”. Det starter med al sandsynlighed i første kvartal 2014. Jeg skriver også videre på min blog hos Børsen, hvor jeg glæder mig til at skulle dække South by SouthWest!

Tak for du læste med. Jeg håber fortsat at kunne søge hjælp og inspiration i mit netværk. Jeg er bare bedre med støtte fra dig. Omvendt hjælper jeg også meget gerne – bare sig til! Vi ses på Twitter, LinkedIn eller i andre kanaler.

 

Lad mig høre hvad du synes om indholdet ...

Del dette på ...
Foredrag, kurser og sparring om Content Marketing og sociale medier Brug Nochmal